Kategori: Faglige artikler

Fordøjelses problemer, oppustet mave og mavesmerter kan helbredes med kostomlægning hos Berit Gammelby

Fordøjelsen – Kroppens centrale motor – ARTIKEL

Kender du det at maven buler ud af luft hen på eftermiddagen? ... Eller du oplever sløvhed efter du har spist? ... Eller du har forstoppelse og mavekneb? ... Måske fornemmer du at have dårlig ånde? ... Eller ildelugtende prutter?

Og er du træt af at maven ikke bare fungerer ... og at det er svært at forstå HVORFOR og HVAD der i virkeligheden generer?

Så kan vi i fællesskab finde ud af:

  1. Hvor i fordøjelsessystemet problemet er?
  2. Hvilke fødevarer der generer dig?
  3. Om der er fødevarer du får for få af - eller for mange af?
  4. Hvordan vi kan styrke din maves svagheder?

 
Processen er altså en periode med forskellige større eller mindre kostforandringer, hvor vi udforsker og registrerer din maves reaktioner og hvor du vil blive rigtig god til at mærke, hvad der er godt og hvad der er ”skidt” for dig.

Måske ved du allerede, hvad du ikke tåler, men opgaven er så at styrke din mave, så du på sigt kan komme til at tåle din mad bedre.

Faktisk vil du opleve flere sidegevinster når først problemerne i maven begynder at lette ... Du kan f.eks. opleve en vægtregulering, mere energi, færre smerter i led og muskler, mindre hovedpine, bedre humør og bedre søvn. Det kan f.eks. påvirke dit kredsløb, dit immunforsvar, diabetes 2 osv.


Forstå dit fordøjelsessystem

For at forstå, hvor komplekst dit fordøjelsessystem er, er der herunder en oversigt over fordøjelsesorganerne og oversigter over, hvor i systemet der kan være problemer og hvilke symptomer det kan give:

  • Munden med tænder til findeling og enzymer i spyttet til spaltning af især kulhydrater.
  • Spiserøret og mavesækken med enzymer, mavesyre, slimdannende stoffer og andre faktorer til fordøjelse.
  • Tolvfingertarmen med udførselsgange fra galdeblæren og bugspytkirtlen med stoffer til nedbrydning af fedt og proteiner
  • Tyndtarmen, hvor slimhinden skal være intakt, fordi det er her igennem maden skal sendes over i blodet.
  • Tyktarmen, som regulerer vand og salte og hvor en stor del af de vigtige mælkesyrebakterier findes.
  • Endetarmen med den vigtige udskillelsesfunktion.

Sidst, men ikke mindst:

  • Hele samarbejdet mellem følelser og tanker som påvirker vores hormoner, som igen samarbejder med immunsystemet og nervesystemet og hvor der her er følsomme feed-back-systemer.

Fordøjelsesproblemer

(Klik på de grønne knapper for at læse mere om symptomer ...)

Problemer med mavesyren og specielt FOR LIDT MAVESYRE kan f.eks. give:

  • Mavesmerter/svien/anspændt fornemmelse midt i maven
  • Blodsukkerproblemer
  • Akne/uren hud. Udslæt, psoriasis
  • Træthed lige efter et måltid
  • Opstød/luft i maven lige efter et måltid
  • Føler at maden bliver liggende i mavesækken længe og kan måske blive ved med at smage maden
  • Diarré og forstoppelse
  • Der er ufordøjet mad i afføringen
  • Stinkende afføring
  • Overfølsomhed
  • Hårtab, skøre/flossede negle

Problemer med for lidt bugspytkirtelenzymer og galdesalte kan f.eks. give:

  • Opstød/luft i maven ½ time efter et måltid
  • Ildelugtende prutter
  • Blodsukkerproblemer
  • Kvalme og utilpashed
  • Klistret eller gul/orange afføring
  • Diarré og forstoppelse
  • Overfølsomhed

Problemer i tyndtarm og tyktarm kan f.eks. give:

  • Diarré, og forstoppelse
  • Overfølsomhed
  • Opstød og luft i maven senere end ½ time efter et måltid
  • Uren hud
  • Mavesmerter
  • Muskel -og ledsmerter
  • Hovedpine
  • Træthed

Ubalance af mælkesyrebakterier kan f.eks. give:

  • Øget modtagelighed over for bakterier, virus og svampe
  • Overfølsomhed
  • Mavesmerter
  • Blodsukkerproblemer
  • Muskel -og ledsmerter
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Klistret/gul/orange afføring
  • Ildelugtende prutter
  • Oppustethed
  • Diarré, forstoppelse

Følelsesmæssig stress kan give mange forskellige gener i fordøjelsen:

  • Anspændthed midt i maven
  • Smerter i maven
  • Forstoppelse
  • Løs mave

 
De lange lister af ovenstående symptomer opstår, når proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler ikke spaltes og omsættes godt nok.

Hvis der ét sted i systemet er en ubalance, vil det berøre de fine og følsomme mekanismer andre steder i fordøjelsen ... Og som du kan se, kan flere af de samme symptomer stamme fra flere områder i maven.

FORDØJELSES-pakken jeg tilbyder, er til dig, som gerne vil være fri for din maves tilbagevendende ubehag. I en periode skal du aktivt efterleve nye kostråd. Processen er meget individuel - og kan være af enten kortere eller længere varighed.
 
Held & Lykke med DIN sundhed - og på gensyn !

Berit Gammelby - underskrift
 


Inflammation og anti-inflammatorisk kost

Hvad er inflammation?

Inflammation er en reaktion immunsystemet går i gang med, når der sker et ”angreb” på kroppen.

Immunforsvaret er et meget komplekst system, men kort fortalt, så vil små såkaldte superhormoner reparere og rydde op på skadestedet. Denne proces er en inflammation.
Lidt populært kan vi sige at der er ildebrand på celleplan.

Er det godt eller dårligt?

Umiddelbart er det rigtig godt, fordi inflammationsprocessen heler en skade op; det kan være en splint i fingeren, en solskoldning eller en forstuvning i et led. Men det kan også være at fjerne en begyndende åreforkalkning eller irritation på tarmvæggen.Det er kroppens egen helbredelsesmekanisme og den er livsvigtig.

Men det er dårligt, hvis inflammationen ikke kan stoppe igen. Så har vi en kronisk tilstand, hvor kroppen har besvær med at reparere og rydde op.

Hvor kan der opstå inflammation?

I princippet alle steder i kroppen, hvor noget er ude af balance.

Det kan være i led (forvridning), i muskler (hård træning), på slimhinder i blodårevæggen, i hjernen, i mavesækken og i tarmene. På huden kan det være en solskoldning. I fedtceller findes der også inflammation.

Hvordan ser jeg om jeg har inflammation?

Der er 4-5 tegn på en inflammation:

  • Rødme
  • Smerte
  • Varme
  • Hævelse
  • Nedsat bevægelighed

Kan jeg mærke det?

Ja ved skader og solskoldning, men ikke som smerter f.eks. inde i årerne eller i hjernen.

Men begyndende inflammation kan f.eks. vise sig som uforklarlig træthed, nedsat energi, hudproblemer, besvær med at tabe sig, svært ved at restituere efter træning, et kolesteroltal der stiger og fordøjelsesproblemer.

Hvordan kan jeg forebygge og behandle inflammation?

Immunforsvarets reaktioner og hermed også superhormonerne, er påvirkelige af flere forhold:

  1. Den mad du spiser skal være med produkter, der reducerer inflammationen, altså en antiinflammatorisk kost. (Se senere)
  2. Søvn er meget vigtig. Ved langvarig dårlig søvn kan inflammation udvikles fordi kroppen mangler restitutionstid -og mulighed.
  3. Motion sætter gang i blodkredsløbet og derved boostes både rensning og tilgang af god næring til hele kroppen. Optimalt er det at træne moderat og jævnligt.
  4. Rygning igangsætter inflammation i hele kroppen.
  5. Stress. Forhøjede stresshormoner (kortisol) påvirker immunsystemet negativt.
  6. Omgivende miljø. Ved at leve så rent som muligt (økologisk, undgå bilos f.eks.) hindres/nedsættes inflammation.

Hvordan kan det måles?

Man har ikke en specifik blodprøve der helt præcist kan måle hvor du har inflammation. Men lægen kan tage en blodprøve som viser om der er noget og hvor slemt det er, men ikke hvor det er. Man må se efter andre tegn også, såsom smerter, bevægelighed, og analysere yderligere blodprøver til påvisning af, hvordan dine organer fungerer.

Anti-inflammatorisk kost

Her er der fokus på 2 ting … at tilføje og reducere:

 

At tilføje kroppen de redskaber, der vil slukke ilden

Sunde fedtstoffer. Omega 3 og omega 6 skal i balance. Langt de fleste mennesker i Danmark indtager for få omega 3 fedtsyrer, hvilke der er i fisk, alger, hørfrø, lidt i valnødder.
Fibre fra grønsager og korn er meget vigtige. Fibrene skal sikre god balance i bakterierne i tarmen, et stabilt blodsukker og sikre god udrensning. MEN der skal tages hensyn til om den enkelte kan tåle proteinet i korn (Gluten, gliadin). OG der kan være andre fibre i frugt og grønt, som giver oppustethed og smerter i maven.
Antioxidanter er mikroskopiske plantestoffer, der sørger for at vores celler ikke oxiderer (”ruster”) i forbindelse med den naturlige forbrænding af næringsstoffer. Antioxidanterne findes på alle bær, grønt og frugt. Spis efter HELE farveskalaen og gerne hver dag.
Ingefær og gurkemeje er æteriske olier, som påvirker superhormonerne gunstigt. Det gør rosmarin, basilikum, mynte og fennikelfrø også.

At reducere eller fjerne de fødevarer som faktisk puster til ilden

Langt de fleste mennesker får alt for mange omega 6 fedtstoffer såsom solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie, sojaolie, tidselolie, sesamolie. De findes ofte i fiskekonserves og andre færdiglavede produkter/retter.
”Hårde hvidevarer” som fint-malet korn, mælk (syrnet mælk er ok), hvide ris og pasta skal reduceres. Sukker (melis) skal helt ud.
Mørkt kød skal reduceres fordi der opstår nogle kemiske forbindelser i tarmen, når vi spiser forarbejdet kød. (nitrit, røgning) Vi tilsætter ofte en del salt, som kan provokere evt. mavekræftceller. (! Kødpålæg). Der er en del mættet fedt (omega 6) i kød, som virker provokerende på inflammation og der er en del jern i kød, som kan være et problem mht. oxidation.
Fedtstoffer og olier, som har været udsat for høje temperaturer sætter gang i inflammation. Margarine, flydende becel og blandingsprodukter f.eks. Også de fedtstoffer du opvarmer så meget på panden at det sprutter og oser er meget dårligt for vore celler og inflammation.

 

Hvis du overvejer at ændre din kost til at være mere anti-inflammatorisk, men tænker at, hvad skal jeg så leve af? …

Et godt råd er at ændre lidt af gangen

Hvis du har en sød tand er det en god idé at sætte fokus på de søde ting først. Vælg bær og 1-2 frugter pr. dag. Lidt mørk chokolade er også ok. Spis samtidig masser af grønsager og fuldkornsprodukter. Det kan afhjælpe trangen til de søde sager.

Dernæst kan du vælge kød fra fjerkræ og flere fede fisk. Kødfrie dage er også en god idé. Kødet kan erstattes af retter, hvor linser, kikærter, tørrede bønner indgår.

At vælge de rette olier kan være vanskeligt, men vigtigt er det kun at opvarme olivenolie let, så det ikke sprutter og ellers kun at tilberede mad i økologisk smør og kokos. Rapsolie er god til de kolde retter ligesom hampefrøolie er.

Eksperimentér med hvor ingefær og gurkemeje kan indgå. Der er masser af gode opskrifter på internettet.

Konsekvenser af langvarig inflammation

Undersøgelser peger på at mange livsstilssygdomme udspringer af inflammation.

Hvis man ofte udsætter sin krop for en livsstil der provokere til inflammation, inklusiv sin kost, kan det med tiden udvikle sig til alvorlige sygdomme som f.eks. diabetes 2, hjerte-karsygdomme, mave-tarmproblemer, Alzheimers og forskellige gigtlidelser.

 

God fornøjelse med din helings-process.

 


 

Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby

Stofskifte typer – et redskab til nemmere vægtregulering

Begrebet stofskiftetype er ikke helt det samme som det stofskifte vi almindeligvis får målt hos lægen. Sundhedsvæsnet måler på flere hormoner, som styrer vores stofskifte og udregner om det er for lavt eller for højt.

Stofskiftetyperne er endnu ikke videnskabeligt bevist med enkle blodprøver. Men i over 50 år har visse læger, biokemikere, kostvejledere, tandlæger og psykologer foretaget utallige iagttagelser af, at vi ikke alle forbrænder lige godt på de gængse retningslinjer for energifordelingen i vores mad.

Den traditionelle anbefaling af energifordeling for almindelige mennesker oplyser, at vi skal indtage kulhydrater, fedt og proteiner som vist i skemaet her:

Skema 1 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

Klinik-erfaringer viser dog, at vores evne til at omsætte kulhydrater og fedtstoffer til energi kan være ret så forskellig. Det betyder derfor at det også vil være individuelt, hvordan fordelingen af de forskellige produkter på tallerkenen dagen igennem skal være, for at opnå en god forbrænding og et godt velvære.

I store træk afhænger de forskellige stofskiftetyper af, hvor hurtigt ilten får lov til at sætte gang i forbrændingen inde i cellerne.

Ligesom i en brændeovn, hvor flammerne styres af iltmængden (aftræk), er ilten i kroppen med til at styre forbrændingen i vore celler. Og det ser ud til at vi er født med forskellige evner til at lade ilten sætte gang i forbrændingen af næringsstoffer.

 

Der findes 3 forskellige stofskifte typer

1) Den Mixede Stofskifte type

Mennesker med den Mixede Stofskifte type har en jævn iltning, hvor der er en god evne til at regulere forbrændingen af både kulhydrater, fedt og proteiner. Disse personer kan godt rette sig efter de anbefalede grænser.

Skema 2 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

2) Kulhydrat typen

Mennesker med en Kylhydrat type har en evne til en langsommere og stabil forbrænding af kulhydrater, men har vanskeligere ved at nedbryde og forbrænde fedt og proteiner. De personer skal ændre lidt i fordelingen, så de får flere kulhydrater og mindre fedt- og proteiner.

Skema 3 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

3) Fedt- og Protein typen

Mennesker med Fedt- og Protein typen har en evne til at omsætte kulhydraterne hurtigt og en bedre forbrænding af fedt og proteiner. De personer vil ha’ det bedre på færre kulhydrater og lidt flere proteiner og mere fedt.

Skema 4 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

De fleste mennesker er den mixede type, men der kan være en såkaldt ”slagside” til enten kulhydrattypen eller fedt -og proteintypen, og det kan være nyttig at vide.
Ca.25% af befolkningen er en kulhydrattype og ca. 25% er en fedt- og proteintype.

 

Hvornår kan det være nyttigt at kende sin stofskiftetype?

Både når du ønsker at tage på i vægt eller tabe dig, vil det være hensigtsmæssigt for kroppen og dit velvære at rette sig efter stofskiftetypen.

Beslutter du dig for en slankekur eller en kostretning, f.eks. stenalderkosten, som indeholder store mængder protein – men du er kulhydrattypen – ja så kan det blive vanskeligere at reducere i vægt og du vil mangle den behagelige mæthed. Derfor kan en stofskifte-typetest være et rigtig godt redskab at læne sig op af.

Som nævnt er de fleste den såkaldt mixede type, måske med en slagside til én siderne, og en kostjustering her vil være at tilpasse fordelingen af maden til typen og enten øge eller reducere i mængderne på tallerkenen.

 

Hvordan finder vi ud af, hvilken type du er?

Der er 2 muligheder:

 

1) Spørgeskema:

Formentlig findes der ingen helt ”rene” stofskifte typer, men ud fra en besvarelse af en stofskiftetype-test på 20 spørgsmål, kan vi få en rigtig god pejling af, hvordan din krop fungerer i forskellige situationer og hvordan du får det bedste ud af den mad du spiser.

Hvis du mærker godt efter kan du måske få en fornemmelse af, hvor du ligger. Dvs. hvilken type mad du bliver dejlig mæt af og får god energi af. Og det modsatte, hvor du føler dig fyldt op, men ikke super frisk.

Kan du nikke genkendende til:

  • Det er svært at blive mæt?
  • Du bliver døsig efter måltiderne?
  • Maden ligger tungt i maven?
  • Du bliver hurtig sulten efter et måltid?
  • Det er svært at tabe sig?
  • Det er svært at tage på?

… Så er det oplagt at tage stofskiftetype testen. Samtidig med testen laves en samlet vurdering af din fordøjelse, din nuværende kost, dit aktivitetsniveau og dit velvære i øvrigt.

En samlet vurdering af HELE DIG giver et godt grundlag for at arbejde hensigtsmæssigt med en kostændring.

 

2) Spyttest:

Ved en analyse af spyttet kan man lave en DNA profil og udregne hvor mange procent kulhydrat, fedt og proteiner du vil forbrænde optimalt på.

Firmaer, der sælger sådanne tests, refererer til programmer, hvor du sætter dine tal ind i et system, der så udregner hvordan du skal sammensætte din mad.

Fungerer det godt for dig at arbejde kontrolleret og præcist med din mad i tal, skal du vælge denne mulighed.

Ulempen ved sådan en test er, efter min mening, at der ikke tages højde for individuelle problemstillinger.

 
Kilder: Ernæringsforsker William Wolcott og biopat Pernille Lund.