Kategori: Vitaminer

Kropsscanning & D-vitaminer

Du får hele 2 budskaber til DIG & DIN KROP i dette sommerbrev ... (hvor heldig kan man være).

Kropsscanning

Jeg har investeret i en Corpus Analyser, som skanner kroppen.

Skanneren registrerer elektromagnetiske signaler og analyserer 40 vigtige parametre, såsom hjerte, blodkar, tarme, lever, galdeblære, bugspytkirtel, knoglemasse, viser status på vitaminer, enzymer og mineraler, og meget meget mere.

Denne scanning er tænkt som supplerende analyse til mine kostvejledninger.

TILBUD på en kropscanning inklusiv kostvejledning. Varighed ca. ½ time. Prisen er 400 kr. incl. moms - og tilbuddet gælder indtil d. 15. august 2018. (Normalpris: 600 kr., hvor hele testen gennemgås nærmere og du får en mere detaljeret kostvejledning).


D-vitaminer

Vi er SÅ heldige i år, at solen allerede i maj, har beriget os med masser af energi, lys og varme og muligheden for at lægge guld på lager.

Ja, jeg har nævnt det før, men det kan ikke siges for ofte ... al det D vitamin vi danner, når solen rammer vores hud, er guld værd.

D vitaminet (som egentlig er et hormon) har vigtige funktioner flere steder i kroppen. F.eks. sørger D-vitaminet for at der kan optages kalk og fosfor til knogler, tænder og muskler.

Nyere forskning er på vej med viden om, at immunforsvaret, hjerte og kredsløb, psykologiske forhold, nogle cancerformer og diabetes 1 påvirkes af D-vitamin ... F.eks. har man målt lav D-vitaminstatus hos personer med ny-opdaget diabetes,specielt i vinterhalvåret og i nordlige egne.

  • Du kan få D-vitamin fra de fede fisk og æggeblommer.
  • Men den allerbedste – og billigste måde at få D-vitamin på, er ved at opholde sig i solen. Ca. 20 min med bar hud hver dag i solskin er nok.
  • Den lyse hud optager mest D-vitamin.
  • Fordi det er et fedtopløseligt vitamin, kan vi deponere D-vitaminet og hente det frem til brug i de mørke måneder

I næste nyhedsbrev til august får du gode kostråd ifm. træning ... Og der vil være information om min næste BOOT-CAMP samt oplysninger om workshops i MÅLTIDS-SAMMENSÆTNINGER
(v/ Nyk. F. Aftenskoler).


Hermed ønsket om en rigtig dejlig sommer med masser af lækker og sund mad fra hele farveskalaen.

... og på gensyn !

Berit Gammelby - underskrift


Er det nødvendigt med kosttilskud ?

Ofte får jeg spørgsmålet om det er nødvendigt med kosttilskud. Svaret er: Det er nødvendigt at få nok vitaminer, mineraler, sporstoffer, fedtstoffer, sukkerstoffer, fibre mv. Og hvornår er nok så nok?

Her er den individuelle vurdering utrolig vigtig, fordi vores omsætning og optagelse af maden ikke altid er optimal. Derfor er det ikke sikkert du får det fulde udbytte af din ellers sunde mad. Og derfor kan vi ikke svare kort på spørgsmålet med enten JA eller NEJ.

Jeg sammenholder den enkeltes kost med evt. sygdom, mangel på energi og velvære samt tjekker fordøjelsen ud fra et stort spørgeskema:

  • Med den biokemiske faglighed danner jeg mig et billede af, hvad den enkelte får for meget af og hvad han/hun får for lidt af.
  • Herefter lægges en plan for, hvordan maden kan optimeres og med hvilke ekstra tilskud det vil give mening at supplere med i en periode.

Selvfølgelig skal vi indtage både makro- og mikronæringsstoffer fra den daglige kost. MEN desværre er vores mad ikke altid næringsrig og varieret nok.

Også den super nødvendige og konstante udrensning som kroppen foretager, kan kræve kosttilskud i form af urter.

Kost-TILSKUD kan sjældent stå alene – ofte er der noget i kosten, der skal reduceres.

 


 

Vidste du at du kan lægge ”guld” på lager NU?

”Indtag” sommerens sidste solstråler og sug D-vitaminer til dig.

Vitaminet, som egentlig er et hormon, er utrolig vigtigt at have nok af. Der forskes meget i vitaminets funk-
tioner og man finder at det har betydning rigtig mange steder i kroppen.

Man er helt sikker på at D-vitamin sørger for at der kan optages kalk og fosfor til knogler, tænder og muskler.

Men nyere forskning er på vej med viden om at også immunforsvaret, hjerte og kredsløb, psykologiske forhold, nogle cancerformer og diabetes 1 påvirkes af D-vitamin. F.eks. har man målt lav D-vitaminstatus hos personer med ny-opdaget diabetes, specielt i vinterhalvåret og i nordlige egne.

Den allerbedste måde at få D-vitamin på, er ved at opholde sig i solen. Ca. 20 min med bar hud hver dag i solskin er nok. Den lyse hud optager mest D-vitamin og fordi det er et fedtopløseligt vitamin, kan vi deponere det.

I øvrigt er der D-vitamin i alle fede fisk – især torskelever og så er der noget i æggeblomme. Derfor:
Spis fede fisk 2-3 x om ugen og nyd sensommersolen!