Så er det nu vi kan justere i barnets mad og måltider.

Samtidig ser vi på barnets generelle trivsel, da overvægt kan snige sig ind af flere årsager.

Undersøgende spørgsmål

• Har barnet god energi dagen igennem?
• Har barnet god appetit til hovedmåltiderne?
• Er der tidspunkter, hvor barnet er urolig, små-sur eller har svært ved at koncentrere sig?
• Spørger barnet efter søde produkter eller salte chips?
• Har barnet normal afføring hver dag?
• Er barnet ofte forkølet?
• Sover barnet godt?
• Er barnet glad og har lyst til leg og indlæring?
• Har barnet lyst til at bevæge sig?
• Er barnet glad for at komme i sin daginstitution eller skole?

 

Vi skal også se på hvilken mad I spiser i familien. Og hvilken mad barnet kan lide. Mange børn kan være kræsne, hvilket betyder ensartet fødevarer og manglende variation. Det kigger vi nærmere ind i.
 

I gør sikkert alt, hvad I kan for at hjælpe barnet med at spise sunde produkter. Men måske mangler I lige det sidste til at knække koden til hensigtsmæssige måltider. Og især i den travle hverdag.

 
Vi sætter fokus på produkter og måltidssammensætninger, der holder barnets blodsukker så stabilt som muligt – hele dagen igennem. Et stabilt blodsukker og en naturlig sult -og mæthedsfølelse hos barnet, giver nemlig ro og velvære. Og det er målet.

Jeg måler ikke blodsukre, men ved at observere barnet for, om der er udfordringer i ovenstående, kan det i langt de feste tilfælde handle om at blodsukkeret er ustabilt.

Er dit barn overvægtig, vil et stabilt blodsukker også være det første vi skal opnå for at forebygge yderligere uhensigtsmæssig vægtøgning. Herefter er der store chancer for at vægten kan regulere sig i takt med at barnet vokser og risikoen for en regulær slankekur minimeres.

Gode vaner og rutiner til god blodsukkerbalance er super vigtig – både hos børn og voksne. Og så er det samtidig forebyggende for udvikling af insulinresistens og på sigt sygdom som fx diabetes 2.

 

Det er altid en god idé at ha' barnets læge med på sidelinjen.

Kontakt mig gerne, hvis I brug for sparring og vejledning
Jeg glæder mig til at hjælpe jer.

---

Stærke følelser "sætter sig i maven" – og især hos børn.

Hvis mavepinen skyldes følelser opstået i barnets hverdag, i hjemmet, i skolen eller konflikter med venner ... ja så er det ikke en kostvejleder I skal bruge.

Men ofte opstår maveproblemer fordi fordøjelsen er i uorden. (Og så kan en kostvejleder være nyttig).
 

Fordøjelsen er AFGØRENDE for om de gode næringsstoffer optages i kroppen

Når fordøjelsen fungerer og næringsstofferne optages korrekt, sikres en god og sund vækst hos barnet. Immunforsvaret forstærkes og barnet vil opleve masser af energi og generel velvære.

Men hvis dit barn har madlede, løs mave, forstoppelse eller har ondt, kan årsagerne være mange. Der kan fx være produkter i barnets kost, som generer på forskellig vis. Så må vi være detektiver og finde frem til, hvad der driller.

 

 

Det første skridt er at sikre at barnet får godt med væske, at barnet får en varieret, ren og lødig kost med gode fibre og fedtstoffer. Hvis vi sikrer det, kan vi i mange tilfælde reducere problemet og optimere fordøjelsen.

Hvis ikke det er nok, er det

Næste skridt at udelukke enkelte fødevarer i en kortere eller længere periode for at teste kroppens reaktioner.
 

I gør sikkert allerede hvad I kan, for at afhjælpe barnets maveproblem. Men måske mangler der lige det sidste ?

 

Jeg guider jer til at komme helt i mål med ...

1. Valg af rette fødevarer og mængder
2. En sund sammensætning af produkter i måltiderne
3. En god madpakke for barnet

 
Jeg ved godt, at det kan virke uoverskueligt at skulle i gang med en ændring i familiens kostvaner. For selvfølgelig skal forandringer kunne fungere i en travl hverdag.

Netop derfor går vi langsomt frem med justeringer, så det bliver overskueligt for jer. Og jeg bidrager undervejs med forslag og enkle opskrifter.

Og det er ingen hindring hvis dit barn får medicin fx mod forstoppelse. Vi kan sagtens arbejde med kosten samtidig.

 

Et barn responderer ofte ret hurtigt på forandringer – og det kan virkelig være hele indsatsen værd.

Jeg glæder mig til at hjælpe jer.

---

Mange børn har været gentagne syge i denne vinter. Jeg dykker ned i nogle medvirkende årsager og forklarer nærmere.

Immunforsvaret

Måske der stadig er et efterslæb efter coronaperioden hvor vi skærpede hygiejnereglerne. Vi skulle dengang og skal stadig huske hygiejnereglerne når vi er syge med infektion.

Men under pandemien skulle immunsystemet ikke forholde sig til andre menneskers bakterier og virus. Dengang tolererede vi ikke at have let snavsede hænder. Og hudbarrieren blev udfordret af al den sprit vi brugte.

Disse 3 ting kan meget vel have svækket immunforsvaret, som gør at dit barn eller barnebarn måske har været mere syg i denne vinter.

Faktisk behøver immunforsvaret jævnligt skidt og bakterier udefra, så immunforsvaret hele tiden holdes i gang. Med skidt mener jeg alt fra omgivelserne uden for hjemmet. Fx skidt fra naturen såsom jord, sand, græs, blade, snavs i luften mv. som et barn kommer i kontakt med på huden og i slimhinderne, når barnet leger udenfor eller spiser sin madpakke i det fri. Alt dette er nemlig med til at styrke immunforsvaret på en naturlig måde.

Et barns fantastiske immunforsvar arbejder i døgndrift. Forsvaret er konstant på vagt, det angriber og rydder op og holder justits med alt i kroppen. Det kan sammenlignes med gadepatruljer, vagtværn, skraldemænd og stormtropper ... Alle med en vigtig funktion i et meget specialiseret samarbejde.

 

 

Næringsrig kost for børn og unge

En næringsrig kost er med til at styrke immunsystemet hos børn og unge. D.v.s. vi skal sørge for at der i alle barnets måltider er godt med ...

• Fedtstoffer, fra planter som olier, kværnede nødder, frø, alger, kokos og lidt fra dyr (smør, ost), derudover fede fisk flere gange i ugen. I frokosten og aftensmaden er der naturligt fedtstof i maden, men også i morgenmaden er det vigtigt: Du kan f.eks. berige barnets morgenmad med fedtstof ved at røre lidt olie i grøden, i smoothien eller avokado på rugbrødet. Ligeledes er eftermiddagsmaden også et vigtigt måltid at berige med fedtstoffer såsom dip, spreads, avokado, ost eller peanutbutter (hvis det tåles).
• Proteiner i alle barnets måltider. Proteiner kommer fra ost, æg, fisk, fjerkræ, kød, gryn eller bælgfrugter
• Kulhydrater i form af fuldkornsprodukter og grønsager samt lidt bær og/eller frugt. Fibre herfra er kræs for mælkesyrebakterierne i tarmen og bakterierne her er enormt vigtige at booste, da de er i meget tæt samarbejde med immunforsvaret.
• Mikrostoffer som vitaminer og mineraler: A, - C, - D vitaminerne og mineralerne selen og zink er specielt vigtige. Dem kan vi se efter i maden og har du interesse er der mere info på beritgammelby.dk/immunforsvaret om disse mikrostoffer.
• Der er jo desværre også alt den forarbejdet mad, som slet ikke styrker immunforsvaret – tværtimod belaster disse fødevarer mere end vi tror:
  • Forarbejdet mad indeholder nemlig usunde fedtstoffer som generer bakterierne i tarmen samt raffineret sukker uden fibre, som får blodsukkeret til at stige for hurtigt.
  • Derudover har forarbejdet mad ganske få mikrostoffer med sig. Og fordi fordøjelsesstofferne i mave og tarm netop skal bruge mange af disse mikrostoffer, bliver der med tiden en ubalance.
  • Den tredje hage ved forarbejdet mad er, at den også indeholder varierende mængder af kunstige tilsætningsstoffer.
  • Se mere i FAKTA bokse nedenfor.

 

VIGTIGE FAKTA

1)
Forarbejdet mad indeholder tilsætningsstoffer, som hæmmer de gode tarmbakteriers aktivitet ... Tilsætningsstoffer kan fx være farvestoffer, emulgatorer, konserveringsmidler, rester af pesticider og skrappe opvaskemidler.

2)
Produkter med højt sukkerindhold gør det svært for C-vitaminet at nå frem og binde sig til immunforsvars-cellerne. Der bliver kamp om pladsen ... Produkter der giver højt blodsukker er fx juice, kager, slik, morgenmadsprodukter, hvidt brød mv.

Fordøjelsen

Nu har vi både været omkring immunforsvaret og den næringsrige kost. Et sidste vigtigt område er fordøjelsen.

Det er nemlig vigtigt, at barnets fordøjelse er velfungerende. D.v.s. uden hverken forstoppelse, diarré, luft eller smerter, så den næringsrige kost ubesværet kan optages i kroppen og booste immunsystemet.
 

Kontakt mig hvis du ønsker en afklaring om dit barn eller barnebarn får en grundlæggende næringsrig kost. Eller har brug for at booste immunforsvaret.

Jeg glæder mig til at hjælpe jer.

---

– eller har barnet ofte eksem, forstoppelse, er træt, under/overvægtig eller har andre ubehag?

 

De forskellige symptomer er kroppens måde at fortælle når noget er i ubalance.

Medicin kan behandle og dulme de fleste symptomer (antibiotika, afføringsmidler, hormoncreme, dræn i ørene osv.), men det fjerner ikke nødvendigvis årsagen til problemerne.

Derfor er det vigtigt at kigge dybere i fysiologien og kosten, for at finde ind til HVAD der udløser ubehaget, så dit barn eller barnebarn kan få en tilværelse uden gener og en generel bedre trivsel uden medicin-behov.

 

 

Mange af symptomerne kan bedres gennem en kostjustering, der er målrettet barnets ubehag.

 

Lad mig give nogle eksempler

1. Et stærkt immunforsvar er afgørende for barnets generelle trivsel. Med en nærende kost kan immunsystemet styrkes, så forsvaret på slimhinder og i blodet bedres. Dog findes 60-70% af immunsystemet faktisk i tarmen, hvor de gode mælkesyrebakterier her har et stort ansvar for at immunforsvaret er stærkt. Men disse bakterier behøver de rette næringsstoffer for at kunne varetage opgaven.
2. Antibiotika virker ikke til virusinfektioner, men kan være nødvendigt til andre infektioner. Dog svækkes immunforsvaret generelt under en antibiotikakur. Så vi skal huske at rette op på ubalancen med en nærende kost og kosttilskud herefter. Herved kan barnet hurtigere restituere.
3. Dræn i trommehinden letter problemet med øresmerter og nedsat hørelse og barnet får det lidt bedre ... MEN årsagen til at slimhinden hæver op og giver væske i mellemøret forsvinder ikke ved at dræne væsken. I stedet skal der arbejdes med slimhindens forsvar.
4. Hvis barnet har vægtproblemer, skal der fokus på blodsukkeret, sulten og mætheds-følelsen. Også her spiller mælkesyrebakterierne en vigtig rolle.
5. Der er mange områder i fordøjelseskanalen, hvor der kan være et problem. Ligesom der kan være flere årsager til at barnet har ondt i maven, har diarré, er forstoppet eller bare ikke har lyst til sund mad. Det kan være et detektivarbejde at finde frem til, hvad der driller barnet – og derfor en langt nemmere proces sammen med en kostvejleder.
6. Hvis barnet også har adfærdsudfordringer, er det endnu vigtigere at fordøjelsen og immunforsvaret fungerer godt. Det samme gælder for søvn og stress påvirkninger, der har stor betydning for barnets trivselsvilkår. Kostjusteringer her skal sikre god næring til signal-hormonerne i hjernen.

 

 

Til de fleste børn er det nok at ændre enkelte ting i kosten + evt. supplere med kosttilskud i en periode.

Hos andre børn må der justeres i flere forhold, før barnet får det bedre.

Man kan sammenligne kroppen med en bilmotor, der både skal have den rigtige olie, væsker, rene filte og være rustfri ... OG ikke mindst have det rigtige brændstof for at kunne køre jævnt og godt ... Sådan er det også med kroppen, der smøres og beriges gennem de rigtige kostvaner.

Ved mange problemområder er det primære at sikre, at de helt nødvendige næringsstoffer og andre forhold er til stede, så fordøjelses-"mekanismerne" i kroppen og dens immunsystem har gode vilkår.

Herefter sætter vi fokus på specifikke fødevarers eventuelle provokation og påvirkning på barnets velvære.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale og afklarende spørgsmål på telefon 20 44 66 62 ... Og find ud af om en kostvejledning kan hjælpe netop de problemer, som dit barn eller barnebarn døjer med.

Fremgangsmåden herefter er først en besvarelse af et spørgeskema, derefter mødes vi i jeres hjem eller i min klinik og lægger en plan for det videre forløb.
Priser: fra 1250 kr.

 

Jeg glæder mig til at hjælpe jer.

 

---

... Så kan du være klar til sommer med god energi og ekstra velvære.

Man bliver ofte spurgt om man er omstillingsparat – ofte på ens arbejdsplads. Men I dette nyhedsbrev spørger jeg, om du også er parat til at omstille dig med hensyn til enkelte forandringer i din kost ?

Nikker du JA til spørgsmålet, så kan du blive frisk til sommer med god energi og ekstra velvære.

Når du justerer i dine valg af produkter til måltiderne, så får du ...

• Mere energi
• Bedre fordøjelse
• Stærkere immunforsvar
• Færre gigtsmerter
• OG ... du igangsætter et vægttab

 

Jeg tilbyder en pakke, der indeholder

• Grundig afklaring af dit problem
• Krops scanning med status på vitaminer, mineraler mv.
• Kostplan
• Køreplan for forløbet, hvor vi også arbejder med dine eventuelle udfordringer når du skal ændre i kostvaner

FRISK-TIL-SOMMER forløbet varer 2 måneder, hvor du bliver guidet og holdt i hånden, hver 14. dag.
PRIS: 3.000 kr.
SPAR: 150 kr. pr. person, hvis I er to.

Den 1. samtale er et fysisk møde, evt. i dit hjem.
De øvrige samtaler er pr. telefon eller i min klinik i Nyk. F.
 
Du kan starte allerede i dag eller ringe for afklarende spørgsmål på telefon 20 44 66 62
 

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

 

---

Det er utroligt, hvor meget ballade det magtfulde hormon INSULIN kan lave i kroppen

Når vores kost er rig på brød-brød-brød dagen lang samt kiks, knækbrød, pizza, pitabrød, flutes, pasta, ris, havregryn, kager, rodfrugter, søde drikke og slik, så er der risiko for at den relativ store mængde kulhydrat, der er i disse produkter, får insulinmængden til at stige og på sigt fungere dårligere.

Det er altså ikke kun dit høje blodsukker der er en risiko, men i høj grad også insulinmængden.
 

DERFOR ... kære dig ... mand, kvinde, ung som ældre ... læs med her – og bliv klogere på hvilke ubehag og begyndende livsstilsproblemer et forhøjet insulin-niveau kan give.

 

Du skal være opmærksom på disse udfordringer

• Overvægt, mavedeller, æbleform
• Konstant oplevelse af sult
• Ændrede spisemønstre, evt. småspisen
• Behov for stimulanser
• Trang til ikke-sund fastfood mad
• Menstruationssmerter
• Sløvhed
• Dårlig søvn
• Tristhed, angst, forvirring, uklarhed, opgivenhed mv.
• Stress symptomer'
• Uren hud
• Stivhed i led og muskler
• Kredsløbsproblemer, forhøjet kolesterol mv.

Kan du nikke JA til en eller flere punkter ovenfor, så er det relevant at kigge nærmere på din daglige kost. Måske kunne det være kosten der medfører svingende blodsukre og højt insulin-niveau, som giver dig et eller flere af ovenstående ubehag.

 

1) Teenagere

Hvordan har din teenager det? Oplever du én eller flere af ovenstående udfordringer hos ham/hende?

 

2) Voksen og godt på vej i arbejdslivet

Er du ung og godt på vej i arbejdslivet og måske har et ønske om at stifte familie? ...  MEN nogle af ovenstående udfordringer forhindrer dig i at være glad, godt tilpas og med masser af energi - OG måske har I besvær med fertiliteten?

 

3) Midt i livet

Er du midt i livet og synes der er flere af ovenstående udfordringer, der nu viser sig og er svære at få bugt med?

 

Det er vigtigt, at VI FORHOLDER OS TIL VORES MAD HVER DAG gennem hele livet. Vores mad har en stor og vigtig betydning for, hvordan kroppen reagerer – både når det går godt, men også når noget er uhensigtsmæssigt ... Ubehag er tydelige tegn på, at vi skal rette op på noget. Og en kostjustering er en vigtig brik der kan afhjælpe, hvis du måske har et for højt insulin-niveau.

 

Jeg sætter spot på præcis HVOR og med HVAD, du kostmæssigt kan justere

F.eks. skal vi afklare:

• Hvad du spiser og drikker til hovedmåltider, mellemmåltider, hyggestunder mv.?
• Hvornår du er sulten og hvordan du er sulten?
• Er der fødevarer du har meget trang til? Og hvad kan du ikke lide?
• Hvilken morgenmad får du, hvis du har lyst til noget og hvornår?
• Hvordan har du det med madpakker eller kantinemad?
• Udfordres du med at lave varm mad?
• Hvilke rutiner, vaner og kultur har du/I hjemme hos dig mht. måltider og hyggemad?

 

Når alt dette er afklaret, laver vi i fællesskab en køreplan for, hvordan du gradvist kan sammensætte en sund kost, som vil regulere dit blodsukker og insulin, og på sigt kan afhjælpe dine ubehag og livsstilssymptomer.

Er du nysgerrig og vil vide mere om insulin ...

Ring gerne for en uforpligtende samtale på tlf: 20 44 66 62

 

---

Det er meget vigtigt med et stabilt blodsukker, fordi det giver ro i kroppen og ro i hjernen til koncentration og til fokus på arbejdsopgaver. Et stabilt blodsukker giver kontinuerligt energi til alle celler og organer og er derved sygdomsforebyggende og naturligt vægtregulerende.

Vi må så også her huske, at vores reguleringsmekanismer er individuelt afstemt. Det betyder at vi ikke alle har behov for den samme mængde mad, samme fordeling af produkterne på tallerkenen og måltider på samme tidspunkter.

Men er du udfordret i at regulere blodsukkeret, så det er stabilt dagen igennem, indebærer det at vi kigger på dine måltiders størrelse og sammensætning af fedt, proteiner og kulhydrater samt din oplevelse af mæthed og sult, men også hvordan dine kostvaner og jeres madkultur i familien er. Din fysiske aktivitet er selvfølgelig også meget vigtig i denne sammenhæng.

Interessant er det så her, at vores blodsukker påvirkes lidt forskelligt af, om der er mere fedt end kulhydrat i dit måltid eller omvendt. Forenklet og kort fortalt kan man måle dit fasteblodsukker 3 dage i træk og finde gennemsnittet; ud fra dette kan man så beregne mængden af kulhydrater og fedt i dine måltider som så vil regulere dit blodsukker til lige netop dit behov.

Men det er ikke sikkert vi behøver måle blodsukre, for med udgangspunkt i din mæthedsoplevelse sammenholdt med dit kostvalg i de enkelte måltider kan vi justere til et mere stabilt blodsukker.

Som nævnt i artiklen om insulin er det sundhedsmæssigt meget vigtigt at leve i god blodsukker-balance.

Og tillige, hvis du ønsker at holde din vægt stabil eller sikre et varigt vægttab, er det en god idé at:

 

Spise morgenmad som en fyrste: Godt med protein og fedt.

Spise frokost som en adelsmand: Et velafbalanceret måltid.

Spise aftensmad som en fattig: Uden stivelse, (eller meget lidt).   

 

Mængden af morgenmad har en påvirkning af dit blodsukker gennem hele dagen. Derfor er det faktisk vigtig at du får et godt morgenmåltid med både grove fibre, en del proteiner og med lidt fedt i. Herved får insulinet noget at arbejde med i flere timer og blodsukkeret holdes jævnt samtidig med at du føler dig tilpas mæt med god energi og koncentration om andre gøremål.

Hvis du derimod har fået en skål cornflakes med sukker og en franskbrødsmad med marmelade, vil dit blodsukker påvirkes, så du efter ½-1 time allerede føler sult. Og denne sult kan være en craving efter noget, som igen meget gerne må løbe hurtigt ind i cellerne og ja, det virker kun kortvarigt…. En ond cirkel er startet og du vil kunne mærke en uro/let trang til mad det meste af dagen. Se mere om kulhydrater.

Har du derimod spist en fuld dækkende morgenmad (som en fyrste), er du først efter 3-4 timer klar til frokosten, som igen skal sammensættes så der både er grove kulhydrater, proteiner- og fedtholdige produkter på tallerkenen. Mængden skal her tilpasses så du evt. kun behøver en mindre snack om eftermiddagen. Vigtigt er så at dette lille mellemmåltid OGSÅ sammensættes af både kulhydratfibre, proteiner og fede produkter; det er altså ikke nok med bare et æble……

Aftensmaden er tidspunktet, hvor vi ofte har mere tid til at spise og hygge. Produkterne skal, igen, være mængdemæssigt fordelt hensigtsmæssigt på tallerkenen, men portionen behøver ikke være stor – eller du nøjes med én portion. Energien herfra skal, hos de fleste og de fleste aftener, kun bruges til afslapning – derfor er kroppens behov for mad heller ikke så stort. Men man kan ha’ en vane med at spise for meget her

Skal du til sport om aftenen må måltidet tilpasses tidsmæssigt og mængdemæssigt.

Hvis du ligger på vippen til- eller har insulinresistens eller måske en, ikke-velreguleret type 2 diabetes, kan en lille snack være nødvendig sidst på aftenen. Ellers behøver det ikke at være nødvendigt med mere mad.

 

 

 

 

---

Hormoner er kemiske signalstoffer som frigives til blodet fra forskellige kirtler i kroppen. Hormoner er budbringere mellem kirtler og organer og mængden kan måles i blodet.

Der findes utallige hormoner som reguleres ud fra hvor stort et behov det enkelte organ har.

De mest betydningsfulde hormonproducerende kirtler i kroppen er: Hypofysen, skjoldbruskkirtlen, bi-skjoldbruskkirtlen, binyrerne, æggestokkene, testiklerne og bugspytkirtlen. Og hormoner fra disse kirtler er i samspil + at de har feedback-mekanismer med andre lignende hormoner i samme "familie", f.eks. vil stofskiftehormonerne fra hypofysen fremmes eller dæmpes afhængigt af behovet ude i organerne.

Men der findes mange andre hormoner, som produceres andre steder i kroppen

I denne hormon-kategori kan du finde undertitler om forskellige hormoner, som jeg løbende vil lægge information ind om. Jeg starter med følgende:

• Sult- og mæthedshormonerne: Se mere
• Lykke- og søvnhormonerne: Se mere
• Insulin: Se mere

Mætheds-hormonet LEPTIN og sult-hormonet GHRELIN

Leptin og ghrelin er to meget vigtige og afgørende hormoner, som påvirker hvor stor din sult er, eller omvendt hvor hurtigt du bliver mæt.

Leptin er et hormon, som udskilles fra fedtvævet og fortæller dig, hvornår du er mæt.

Vi ved at blodsukkeret er ca. 20 min om at stige efter et måltid, men også leptinudskillelsen skal bruge ca. 20 min indtil det fortæller dig at nu er du mæt.

Så jo mere fedt vi har, jo mere leptin skulle man tro der blev udskilt. Men ligesom vi kan blive insulinresistente  (se mere) kan vi også blive leptinresistente, således at hormonet virker dårligt og ikke fortæller hvornår du er mæt.

Du har sikkert hørt, at hvis du går på slankekur og kun indtager ganske få kalorier, så tror kroppen at der er hungersnød og vil ikke tillade et længerevarende vægttab. Det er Leptinet der ”beskytter” dig. Din krop er nemlig designet til at lægge fedt på lager til dårlige tider. Under en slankekur sænker du kroppens Leptin-niveau – og så er det svært at tabe dig.

Ghrelin bliver styret af, hvor meget mad du har i mavesækken og hvornår du spiser. Jo mere mavesækken spiles ud af mad jo flere signaler få du om at du er mæt.

Disse to hormoner havde en betydelig funktion i urtiden da de var med til at holde os i live.

I dag har vi masser af mad og kan få en vane med at småspise, gå på kure eller afprøve forskellige kostretninger - alt sammen noget der kan få disse hormoner til at virke dårligt.

Så hvad skal du gøre:

1. Spis både proteiner, grove kulhydrater og fedt i hvert måltid.
2. Nøjes med 3 måltider, men spis dig mæt i hvert måltid og så drikke vand og te indimellem.
3. Lad tallerkenen bugne af grønsager (gode kulhydrater) – de fylder op i maven og giver lang mæthed.
4. Sørg for at få fedtstoffer som bl.a. omega 3/fisk i flere af måltiderne, da Leptinet derved stimuleres godt og du oplever mæthed.
5. Spis morgenmad og gerne proteinrigt, for så sænkes Ghrelinet og sultoplevelsen forsvinder.
6. Spis ingenting mellem aftensmaden og morgenmaden (12 timers faste).

 

Det er en klassisk fejl at droppe morgenmåltidet for at spare på kalorierne. Når man ikke spiser morgenmad, forbliver GHRELIN-niveauet højt. Det gør det svært at modstå de fristelser, man udsættes for i løbet af dagen. På den måde bliver det samlede kalorieindtag højere, hvis morgenmaden springes over.

 

Hvis du har for meget stress i kroppen

Har du for meget stress i kroppen, påvirkes din mæthedsfølelse på den måde, at mæthedssignalerne ikke når frem til hjernen. Stresshormonet kortisol tager faktisk magten for der er "fare på færde". Opgaven er da at nedbringe sit stressniveau, for ellers skaber du en trang til at spise, som overstiger viljens og fornuftens kraft. Vi er nemlig ikke i stand til at regulere appetitten uden Leptin.

Så ligesom ved for lidt søvn, får vi også her en uimodståelig trang til usund mad og de søde sager. Kan du nikke genkendende til det?

Hvis du får for lidt søvn

Er du i en periode får for lidt søvn, påvirker det dine sult -og mæthedshormoner negativt. Så får du mere lyst til fed mad og søde sager.

Måske du kan nikke genkendende til en uimodståelig trang til en eftermiddagskage, et par kiks i ny og næ, mere kaffe end vanligt eller en hurtig og mindre lødig burger til aftensmad, når du er træt.

For lidt søvn kan faktisk give op til 15% stigning i sulthormonet Grehlin i blodet og tilsvarende et fald på 15% i mæthedshormonet Leptin.

Her har vi en meget mærkbar reaktion på, hvordan hormonerne kan påvirke hinanden.

 

---

---

 

Lykke-hormonet  Serotonin

Søvn-hormonet Melatonin

 

Hormonet serotonin dannes ud fra et protein der hedder tryptofan. Det findes i store mængder i

Fisk (laks og tun), kalkun, kød i øvrigt, soja, æg, bønner, mælkeprodukter, afskallede sesamfrø, ris, revet parmesanost, hørfrø, pistacienødder

Når tryptofan skal fra blodet og ind i hjernen, er det i hård konkurrence med mange andre proteiner og her har man fundet ud af at hvis man spiser godt med kulhydrater i måltiderne, vil der dannes insulin som vil transportere de andre proteiner  ind til muskelceller og andre celler. Tilbage bliver tryptofanet, som så uden konkurrence flyder ind i hjernen, omdannes til serotonin og kan bruges i nervecellerne og give os godt humør. Det er smart.

Til selve serotonindannelsen skal der bruges godt med især B3- , B6- B12, og C vitamin, folinsyre + magnesium, kalk og zink.

• B – vitaminerne får du især fra fuldkorn, frø, bønner, nødder, mandler, æg, mælk, ost, lever, fjerkræ, fisk, tang og i de fleste frugter og grønsager. Et kosttilskud af kun B3 og B6 fungerer ikke. Hvis du vælger et B -vitamin kosttilskud, skal det indeholde alle B vitaminerne. Se mere om vitaminer
• Magnesium og kalk får du fra græskarkerner, nødder, frø, fuldkornshvede, havre, brune ris, bønner, alle grønsager, avokado og frugt. Kalk får du også fra mælkeprodukter, kål, oliven og hårdt vand. Ønsker du at tage mineralerne som kosttilskud, skal du have dobbelt så meget kalk som magnesium. Dog er det her klogt at tage i betragtning, hvor mange mælkeprodukter du indtager. Zink er der i en del af i kakaopulver.
• Derudover er det fornuftigt at indtage en stivelses -og sukkerfattig kost.

Så kostmæssigt er det vigtigt med både proteiner og grove kulhydrater i dine måltider og, som altid gode fedtstoffer til at holde cellemembranerne sunde og vitale.

På din tallerken skal der være ca. 50% frugt og grønt, ca. 30% brød, gryn og kartofler, ca. 20% protein og fedtstof.

• Kulhydraterne skal være fuldkornsprodukter samt kulhydrater fra grønsager og frugt- Se mere
• Proteinerne skal komme fra både animalske og vegetariske produkter. Se mere
• Fedtstofferne skal være både mættede, enkelt- og flerumættede. Se mere

Vores lykke-hormon Serotonin omdannes sidst på dagen til søvn-hormonet Melatonin

Serotonin ligger højt om morgenen efter vi har fået lys ind i hjernen via øjnene, hvorimod Melatonin skal ligge højt om aftenen når det er mørkt og gøre at vi kan sove.

Derfor er det vigtigt at overholde den normale døgnrytme, så lys og mørke kan påvirke os naturligt.

Omdannelse af serotonin til melatonin kræver også de førnævnte makro- og mikrostoffer. Tillige findes der melatonin i flere fødevarer:

Bl.a. havre, majs, ris, ingefær, tomater, bananer.

Så en banan + en håndfuld græskarkerne (magnesium og zenbev) før sengetid kunne være et nemt tiltag, hvis du har behov for at fremme din søvn - kostmæssigt.