Du kan styrke kroppens naturlige udrensning – del 1
Diverse udrensende kure er udmærkede sunde tiltag. Men hvis du efter kuren vender tilbage til en kost og levevis, som belaster dine renseorganer … Ja så ”propper” du hurtigt til igen.
Leveren, tarmen, nyrerne, lungerne og huden renser konstant din krop … Men de skal bruge næringsrig kost og ikke overbelastes.
Tegn på at kroppen ikke selv kan udrense
Nedsat afgiftning eller udrensning i kroppen kan bl.a. ses ved:
- Muskel -og ledsmerter
- Hovedpine
- Slap hud
- Uforklarlig træthed
- Udslet og akne
- Inflammation
- Vrede
- Fordøjelsesproblemer
- Blodsukkerproblemer
- Tørre øjne
- Modvilje mod fed mad mv.
Del 1 – Fokus på leveren
Leveren har flere vigtige funktioner:
- Den nedbryder brugte hormoner og proteiner.
- Den afgifter medicin, tilsætningsstoffer, kosttilskud, affaldsstoffer fra tarmen, alkohol, mv.
- Al maden skal, via blodet, gennem leveren og bearbejdes inden det skal videre ud i kroppen.
- Den laver galde til fedtfordøjelsen og lagrer vitaminer.
- Spiser du for meget, belastes leveren, især ved store mængder sukker og stivelse.
Leveren elsker 12 timers faste fra efter aftensmaden indtil morgenmaden næste dag … så har den tid til oprydning.
Sådan hjælper du din lever
Alle former for kål, løg, æg, rødbeder, avokado, bitre urter, proteiner, mælkebøtte og flerumættede fedtstoffer bl.a., er sunde hverdagsprodukter for god leverpleje … Og masser af vand !
Har du brug for en vurdering af din situation, er du velkommen til at kontakte mig.