Kategori: <span>Insulin</span>

Insulin – energihormonet og det fedtlagrende hormon

Hormonet insulin kender de fleste og specielt ifm. med sukkersyge (diabetes)

Hvordan virker insulin? Når du har spist (kulhydrater), vil denne sukker suse over i blodet. Det stimulerer til at bugspytkirtlen sender insulin ud i blodbanen, derefter åbner insulinet en masse døre på cellevæggene i organerne så sukkeret kan flyde derind og blive brugt til energi. Insulin er faktisk en nøgle, der skal passe perfekt i nøglehullerne.

Det er en fantastisk regulering og fungerer fint hos de fleste.

Men med insulin, som med så meget andet, så kan det komme i ubalance og i denne lille artikel, vil jeg berøre 2 problemområde:

  • Insulinresistens, hvor insulinet fungerer dårligt og der bliver færre ”nøglehuller”
  • For meget insulin påvirker organerne negativt og giver derved risiko for følgesygdomme.

Først om insulinresistens:

Kender du det at små-spise dagen lang? Eller ikke at være rigtig sulten eller rigtig mæt?

Og kan du nikke JA til spørgsmålene herunder, er det en god idé at kigge på dine måltiders sammensætning. For på sigt kan du være i risiko for at få insulinproblemer = insulinresistens, at blive overvægtig eller have svært ved at tabe dig.

  • ”Snacker” du i løbet af dagen - en vane?
  • Får du for meget kage/slik på jobbet?
  • Snupper du en snack, hvis du er træt?
  • Har du pludselig brug for noget med salt eller sukker?

Årsager til at indtage søde og salte snacks kan også være et behov for belønning eller som en trøst, hvis du er trist.

Hvorfor kan det skabe problemer?

Hvis du ofte spiser (mange) hurtigløbende sukkerprodukter (fint-malet mel, hvide ris, melis, sodavand osv.) bliver produktionen af insulin også, for en tid, sat op. Men det kan få den konsekvens at

  1. Du indtager for mange kulhydrater for du er jo ofte sulten og du stiger i vægt.
  2. Insulinproduktionen falder/bliver træt. Men det der er, sender sukker over i leveren, hvor det bliver til fedt.
  3. "Dørene" på cellen, hvor insulinnøglen skulle låse op, bliver dårligere fungerende og der blive færre låse.
  4. Nu har vi en tilstand, hvor sukkeret ikke kan bringes ind i cellerne - insulinet er "resistent" over for sukkeret.
  5. Bliver denne tilstand ved, vil du få diagnosen diabetes 2

Insulinresistens er et voksende sundhedsproblem i den vestlige verden - og mange har det uden at vide det.

Insulinresistens påvirker andre af vore hormoner negativ. Specielt mætheds- og sulthormonerne. Se mere

Udover at få diabetes kan du også være i risiko for at få Syndrom X. Et metabolisk syndrom.

En tilstand med både højt blodtryk, åreforkalkning, fedme, diabetes og hos nogle også stofskifteproblemer.

Dette er virkelig en ond cirkel man er havnet i, for tilstandene påvirker hinanden.

  • En forstyrrelse (insulinresistens) i forbrændingen af sukker og fedt som giver belægninger i blodårerne. og højt Blodtryk.
  • Forhøjet fedtstoffer og kolesterol i blodet - også hos folk der er ” tynd-fede” giver åreforkalkning.
  • Overvægt - specielt med fedt på maven.
  • Kvinder ”mister” taljen og mænd får bryster
  • Nyrerne har svært ved at regulere salt og væske i kroppen og derved blodtrykket.

Insulinresistens er ofte skurken i syndromet, men er også det område, som vi kan styre med en blodsukker-regulerende kost samt motion. Og vi kan heldigvis måle værdier i blodet - dels for at fastslå om der er insulinresistens og dels følge, hvordan en kostændring samt motion påvirker situationen.

Den onde cirkel SKAL brydes før tilstanden giver andre og flere hormonforstyrrelser og i øvrigt bliver livstruende. Se mere om blodsukkerstabiliserende kost.

Det andet område er problemet med for meget insulin

Man har i mange år vurderet at hvis blodsukkeret kan holdes nede på sit rigtige niveau, er der vel tilpas med insulin. Mængden af insulin styres som nævnt af efterspørgslen fra den kulhydratmængde du putter i munden.

Det betyder, at hvis du:

  • Spiser mange af de hurtige kulhydrater (”hårde hvidevarer”), så skal der meget insulin til at normalisere blodsukkeret.
  • Spiser du få kulhydrater og (derfor) mere protein- og fedtrige måltider, skal der ikke ret meget insulin til at normalisere blodsukkeret.

Men der opstår et problem, når der er for meget insulin i blodet, efter det har åbnet indtil cellevæggen, hvor sukkeret kan komme ind og bruges til energi.

Det er nemlig sådan at insulin er kroppens mest betydningsfulde hormon – alle celler og organer påvirkes af insulin.

For meget insulin kan derfor medvirke til:

  • Risiko for sår på skinneben og fødder
  • Risiko for dårligt blodomløb og vand i benene.
  • Risiko for hæmmet nedbrydning af fedt, overvægt, fedme.
  • Risiko for træthed, hovedpine, depression, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, nedsat libido, øget blodtryk, hjertebanken. Dette pga. Af påvirkning af signalstoffer i hjernen.
  • Risiko for menstruationsforstyrrelser, nedsat sædkvalitet og derved nedsat fertilitet.
  • Risiko for inflammatoriske – og autoimmune sygdomme.
  • Risiko for hjerte -karsygdomme
  • Risiko for forstørret prostata, tarmpolypper, cyster, visse kræftformer.
  • Risiko for sukkersyge, metabolisk syndrom og PCOS
  • Risiko for føleforstyrrelser og regulering af blodkar
  • Risiko for øget blodtryk og nedsat nyrefunktion, nyresvigt.
  • Risiko for nedsat syn, retinopati (skader på blodkar i øjnene), aldersbetinget makuladegeneration (skade på nethinden)

Hvordan kan vi afhjælpe disse tilstande: En blodsukkerstabiliserende kost.