Kategori: Stofskiftet

Stofskiftet

Problemer med stofskiftet kan være indviklede at identificere og forstå.

Du kan have mange forskellige symptomer såsom træthed, være kuldskær, tage på i vægt, let blive forpustet, tabe hovedhår, have forstoppelse, ja der kan nævnes 30 forskellige mindre og større tegn på at stofskiftet er ude af trit.

Vi kan både have problemer med for lavt stofskifte, hvilket er hyppigst, og for højt stofskifte.

I denne artikel koncentrerer jeg mig om det lave stofskifte som ofte giver øget vægt.

Det er vigtigt at pointere at kosten ikke kan stå alene i behandlingen af stofskiftet. Forhold som motion, stress og andre sygdommes indvirken på kroppen, er nødvendige områder der også skal tages hånd om når vi skal behandle stofskiftet.

 

I boksene herunder ser du de to vigtige områder vi kan stimulere med kosten.

 

Fysiologisk er det sådan at skjoldbruskkirtlen dirigeres af hormoner fra kirtler i hjernen. Den producerer 2 hormoner frit T4 og frit T3 (måles i blodprøve), som sendes ud til samtlige celler i kroppen med besked om at producere energi. T4 skal omdannes til T3 og det er her der kan være en udfordring i, at der laves for lidt frit T3.

 

 

I muskelcellerne har vi såkaldte kraftværker (mitokondrier) som laver denne energi og mitokondrierne er vigtige at kende til.

 

 

 

Både stofskiftehormonerne og kraftværkerne (mitokondrierne) må ikke mangle næringsstoffer for det kan føre til nedsat stofskifte.

Ligeledes kan uorden i tarmbakterierne faktisk føre til at der kan mangle T3.

En anden meget vigtig oplysning er, at en autoimmun reaktion, hvor immunforsvaret danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen formentlig er den hyppigste årsag til nedsat stofskifte: Hashimotos hedder den. Se mere.

 

Overordnet kan vi med maden påvirke stofskiftets og mitokondriernes funktion ved:

  • At spise antiinflammatorisk, så den sterile infektion, der nedsætter cellernes funktion, kan fjernes.
  • At spise masser af antioxidanter som er mikro-stoffer i bær, frugt og grønt. Derved dæmpes den iltning (”rustdannelse”) der opstår i cellernes kraftværker og gør at de har svært ved at lave energi.
  • At styrke leveren i at afgifte kroppen, hvilket virker gunstigt på stofskiftet. Dvs. spise mad uden etikette og skrue op for bl.a. kål og flere leverstyrkende urter (fx marietidsel).
  • At indtage produkter som styrker skjoldbruskkirtlen og stofskiftehormonerne, og dels kraftværkerne i musklerne. Det er bl.a. gode fedtstoffer, antioxidanten selen og Q10.
  • Hvis du har Hashimotos skal vi arbejde med at dæmpe immunforsvaret ved at have fokus på din tyndtarms slimhinde…. Og her er der mange kosttiltag at gå i gang med.

 

Hvis du er i balance allround, tager kroppen vare på sig selv og stofskiftet vil da have gode vilkår til at være i balance. Men vi har nemt ved at komme ind i en ond cirkel, hvor vi ikke får spist som nævnt ovenfor og ikke får sammensat måltiderne af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer hensigtsmæssigt, ikke får nok mikrostoffer samt spist regelmæssigt og med ro i måltiderne.

 

Sådan bryder du den onde cirkel

Måden at bryde den onde cirkel på er at dele behandlingen op i 2 step:
(Klik på de grønne knapper ...)

 

Først skal du detoxe din krop i 3 uger – og indebærer at du undgår

  • Fødevarer som indeholder gluten, mælkeprodukter, æg, okse -og svinekød, skindet på fjerkræ, forarbejdede pålægsvarer, nogle nødder, og nogle olier, koffein og sukkerholdige drikkevarer samt tilsætningsstoffer.
  • Hjælp også leveren ved dagligt at få bl.a. marietidsel og grøn te.
  • Som ekstra støtte kan du indtage flere specielle proteiner, enzymer, vitaminer, mineraler, fedtsyrer, antioxidanter, urter og mælkesyrebakterier. Men det er vigtigt at målrette dem til lige netop dig.

3 uger på denne kost og dit stofskifte kan genstarte og give dig en frisk start

Dernæst skal du skabe balance i stofskiftet - et tiltag der kan være livslangt

En opdagelsesproces går nu i gang
  • For nu indfører vi gradvist nogle af de udeladte produkter igen og du vil formentlig kunne mærke, hvilke der er gode og hvilke der er dårlige for din krop*.
  • Der kan nemlig være ”skjulte” reaktioner på produkter, som gør at du har svært ved at tabe dig.
  • I øvrigt er det så også nu at livsstilsforandringen med at spise enkel, ren, nærende og rigtig mad starter.
Denne fase giver ofte ny energi, et vægttab samt en bedring i dine ubehag. * Genindførelsen af de enkelte madvarer kan udløse reaktioner, der er ubehagelige, så I den proces vil jeg gerne guide dig.
Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby

Stofskifte typer – et redskab til nemmere vægtregulering

Begrebet stofskiftetype er ikke helt det samme som det stofskifte vi almindeligvis får målt hos lægen. Sundhedsvæsnet måler på flere hormoner, som styrer vores stofskifte og udregner om det er for lavt eller for højt.

Stofskiftetyperne er endnu ikke videnskabeligt bevist med enkle blodprøver. Men i over 50 år har visse læger, biokemikere, kostvejledere, tandlæger og psykologer foretaget utallige iagttagelser af, at vi ikke alle forbrænder lige godt på de gængse retningslinjer for energifordelingen i vores mad.

Den traditionelle anbefaling af energifordeling for almindelige mennesker oplyser, at vi skal indtage kulhydrater, fedt og proteiner som vist i skemaet her:

Skema 1 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

Klinik-erfaringer viser dog, at vores evne til at omsætte kulhydrater og fedtstoffer til energi kan være ret så forskellig. Derfor er det individuelt, hvordan fordelingen af de forskellige produkter på tallerkenen dagen igennem skal være, for at opnå en god forbrænding og et godt velvære.

I store træk afhænger de forskellige stofskiftetyper af, hvor hurtigt ilten får lov til at sætte gang i forbrændingen inde i cellerne.

Ligesom i en brændeovn, hvor flammerne styres af iltmængden (aftræk), er ilten i kroppen med til at styre forbrændingen i vore celler. Og det ser ud til at vi er født med forskellige evner til at lade ilten sætte gang i forbrændingen af næringsstoffer.

 

Der findes 3 forskellige stofskifte typer

1) Den Mixede Stofskifte type

Mennesker med den Mixede Stofskifte type har en jævn iltning, hvor der er en god evne til at regulere forbrændingen af både kulhydrater, fedt og proteiner. Disse personer kan godt rette sig efter de anbefalede grænser.

Skema 2 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

2) Kulhydrat typen

Mennesker med en Kylhydrat type har en evne til en langsommere og stabil forbrænding af kulhydrater. Men har til gengæld vanskeligere ved at nedbryde og forbrænde fedt og proteiner. De personer skal ændre lidt i fordelingen, så de får flere kulhydrater og mindre fedt- og proteiner.

Skema 3 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

3) Fedt- og Protein typen

Mennesker med Fedt- og Protein typen har en evne til at omsætte kulhydraterne hurtigt og en bedre forbrænding af fedt og proteiner. De personer vil ha’ det bedre på færre kulhydrater og lidt flere proteiner og mere fedt.

Skema 4 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

De fleste mennesker er den mixede type, men der kan være en såkaldt ”slagside” til enten kulhydrattypen eller fedt -og proteintypen, og det kan være nyttig at vide.
Ca.25% af befolkningen er en kulhydrattype og ca. 25% er en fedt- og proteintype.

 

Hvornår kan det være nyttigt at kende sin stofskiftetype?

Både når du ønsker at tage på i vægt eller tabe dig, vil det være hensigtsmæssigt for kroppen og dit velvære at rette sig efter stofskiftetypen.

Beslutter du dig for en slankekur eller en kostretning, f.eks. stenalderkosten, som indeholder store mængder protein – men du er kulhydrattypen – ja så kan det blive vanskeligere at reducere i vægt og du vil mangle den behagelige mæthed. Derfor kan en stofskifte-typetest være et rigtig godt redskab at læne sig op af.

Som nævnt er de fleste den såkaldt mixede type, måske med en slagside til én siderne. Og en kostjustering her vil være at tilpasse fordelingen af maden til typen og enten øge eller reducere i mængderne på tallerkenen.

 

Hvordan finder vi ud af, hvilken type du er?

Der er 2 muligheder:

Formentlig findes der ingen helt ”rene” stofskifte typer, men ud fra en besvarelse af en stofskiftetype-test på 20 spørgsmål, kan vi få en rigtig god pejling af, hvordan din krop fungerer i forskellige situationer og hvordan du får det bedste ud af den mad du spiser.

Hvis du mærker godt efter kan du måske få en fornemmelse af, hvor du ligger. Dvs. hvilken type mad du bliver dejlig mæt af og får god energi af. Og det modsatte, hvor du føler dig fyldt op, men ikke super frisk.

Kan du nikke genkendende til:

  • Det er svært at blive mæt?
  • Du bliver døsig efter måltiderne?
  • Maden ligger tungt i maven?
  • Du bliver hurtig sulten efter et måltid?
  • Det er svært at tabe sig?
  • Det er svært at tage på?

… Så er det oplagt at tage stofskiftetype testen. Samtidig med testen laves en samlet vurdering af din fordøjelse, din nuværende kost, dit aktivitetsniveau og dit velvære i øvrigt.

En samlet vurdering af HELE DIG giver et godt grundlag for at arbejde hensigtsmæssigt med en kostændring.

 

Ved en analyse af spyttet kan man lave en DNA profil og udregne hvor mange procent kulhydrat, fedt og proteiner du vil forbrænde optimalt på.

Firmaer, der sælger sådanne tests, refererer til programmer, hvor du sætter dine tal ind i et system, der så udregner hvordan du skal sammensætte din mad.

Fungerer det godt for dig at arbejde kontrolleret og præcist med din mad i tal, skal du vælge denne mulighed.

Ulempen ved sådan en test er, efter min mening, at der ikke tages højde for individuelle problemstillinger.

 

Kilder: Ernæringsforsker William Wolcott og biopat Pernille Lund.