Kategori: <span>Hormoner</span>

Hormoner

Hormoner er kemiske signalstoffer som frigives til blodet fra forskellige kirtler i kroppen. Hormoner er budbringere mellem kirtler og organer og mængden kan måles i blodet.

Der findes utallige hormoner som reguleres ud fra hvor stort et behov det enkelte organ har.

De mest betydningsfulde hormonproducerende kirtler i kroppen er: Hypofysen, skjoldbruskkirtlen, bi-skjoldbruskkirtlen, binyrerne, æggestokkene, testiklerne og bugspytkirtlen. Og hormoner fra disse kirtler er i samspil + at de har feedback-mekanismer med andre lignende hormoner i samme "familie", f.eks. vil stofskiftehormonerne fra hypofysen fremmes eller dæmpes afhængigt af behovet ude i organerne.

Men der findes mange andre hormoner, som produceres andre steder i kroppen

I denne hormon-kategori kan du finde undertitler om forskellige hormoner, som jeg løbende vil lægge information ind om. Jeg starter med følgende:

Hormoner

Mætheds-hormonet LEPTIN og sult-hormonet GHRELIN

Leptin og ghrelin er to meget vigtige og afgørende hormoner, som påvirker hvor stor din sult er, eller omvendt hvor hurtigt du bliver mæt.

Leptin er et hormon, som udskilles fra fedtvævet og fortæller dig, hvornår du er mæt.

Vi ved at blodsukkeret er ca. 20 min om at stige efter et måltid, men også leptinudskillelsen skal bruge ca. 20 min indtil det fortæller dig at nu er du mæt.

Så jo mere fedt vi har, jo mere leptin skulle man tro der blev udskilt. Men ligesom vi kan blive insulinresistente  (se mere) kan vi også blive leptinresistente, således at hormonet virker dårligt og ikke fortæller hvornår du er mæt.

Du har sikkert hørt, at hvis du går på slankekur og kun indtager ganske få kalorier, så tror kroppen at der er hungersnød og vil ikke tillade et længerevarende vægttab. Det er Leptinet der ”beskytter” dig. Din krop er nemlig designet til at lægge fedt på lager til dårlige tider. Under en slankekur sænker du kroppens Leptin-niveau – og så er det svært at tabe dig.

Ghrelin bliver styret af, hvor meget mad du har i mavesækken og hvornår du spiser. Jo mere mavesækken spiles ud af mad jo flere signaler få du om at du er mæt.

Disse to hormoner havde en betydelig funktion i urtiden da de var med til at holde os i live.

I dag har vi masser af mad og kan få en vane med at småspise, gå på kure eller afprøve forskellige kostretninger - alt sammen noget der kan få disse hormoner til at virke dårligt.

Så hvad skal du gøre:

  1. Spis både proteiner, grove kulhydrater og fedt i hvert måltid.
  2. Nøjes med 3 måltider, men spis dig mæt i hvert måltid og så drikke vand og te indimellem.
  3. Lad tallerkenen bugne af grønsager (gode kulhydrater) – de fylder op i maven og giver lang mæthed.
  4. Sørg for at få fedtstoffer som bl.a. omega 3/fisk i flere af måltiderne, da Leptinet derved stimuleres godt og du oplever mæthed.
  5. Spis morgenmad og gerne proteinrigt, for så sænkes Ghrelinet og sultoplevelsen forsvinder.
  6. Spis ingenting mellem aftensmaden og morgenmaden (12 timers faste).

 

Det er en klassisk fejl at droppe morgenmåltidet for at spare på kalorierne. Når man ikke spiser morgenmad, forbliver GHRELIN-niveauet højt. Det gør det svært at modstå de fristelser, man udsættes for i løbet af dagen. På den måde bliver det samlede kalorieindtag højere, hvis morgenmaden springes over.

 

Hvis du har for meget stress i kroppen

Har du for meget stress i kroppen, påvirkes din mæthedsfølelse på den måde, at mæthedssignalerne ikke når frem til hjernen. Stresshormonet kortisol tager faktisk magten for der er "fare på færde". Opgaven er da at nedbringe sit stressniveau, for ellers skaber du en trang til at spise, som overstiger viljens og fornuftens kraft. Vi er nemlig ikke i stand til at regulere appetitten uden Leptin.

Så ligesom ved for lidt søvn, får vi også her en uimodståelig trang til usund mad og de søde sager. Kan du nikke genkendende til det?

Hvis du får for lidt søvn

Er du i en periode får for lidt søvn, påvirker det dine sult -og mæthedshormoner negativt. Så får du mere lyst til fed mad og søde sager.

Måske du kan nikke genkendende til en uimodståelig trang til en eftermiddagskage, et par kiks i ny og næ, mere kaffe end vanligt eller en hurtig og mindre lødig burger til aftensmad, når du er træt.

For lidt søvn kan faktisk give op til 15% stigning i sulthormonet Grehlin i blodet og tilsvarende et fald på 15% i mæthedshormonet Leptin.

Her har vi en meget mærkbar reaktion på, hvordan hormonerne kan påvirke hinanden.

 


Hormoner


 

Lykke-hormonet  Serotonin

Søvn-hormonet Melatonin

 

Hormonet serotonin dannes ud fra et protein der hedder tryptofan. Det findes i store mængder i

Fisk (laks og tun), kalkun, kød i øvrigt, soja, æg, bønner, mælkeprodukter, afskallede sesamfrø, ris, revet parmesanost, hørfrø, pistacienødder

Når tryptofan skal fra blodet og ind i hjernen, er det i hård konkurrence med mange andre proteiner og her har man fundet ud af at hvis man spiser godt med kulhydrater i måltiderne, vil der dannes insulin som vil transportere de andre proteiner  ind til muskelceller og andre celler. Tilbage bliver tryptofanet, som så uden konkurrence flyder ind i hjernen, omdannes til serotonin og kan bruges i nervecellerne og give os godt humør. Det er smart.

Til selve serotonindannelsen skal der bruges godt med især B3- , B6- B12, og C vitamin, folinsyre + magnesium, kalk og zink.

  • B – vitaminerne får du især fra fuldkorn, frø, bønner, nødder, mandler, æg, mælk, ost, lever, fjerkræ, fisk, tang og i de fleste frugter og grønsager. Et kosttilskud af kun B3 og B6 fungerer ikke. Hvis du vælger et B -vitamin kosttilskud, skal det indeholde alle B vitaminerne. Se mere om vitaminer
  • Magnesium og kalk får du fra græskarkerner, nødder, frø, fuldkornshvede, havre, brune ris, bønner, alle grønsager, avokado og frugt. Kalk får du også fra mælkeprodukter, kål, oliven og hårdt vand. Ønsker du at tage mineralerne som kosttilskud, skal du have dobbelt så meget kalk som magnesium. Dog er det her klogt at tage i betragtning, hvor mange mælkeprodukter du indtager. Zink er der i en del af i kakaopulver.
  • Derudover er det fornuftigt at indtage en stivelses -og sukkerfattig kost.

Så kostmæssigt er det vigtigt med både proteiner og grove kulhydrater i dine måltider og, som altid gode fedtstoffer til at holde cellemembranerne sunde og vitale.

På din tallerken skal der være ca. 50% frugt og grønt, ca. 30% brød, gryn og kartofler, ca. 20% protein og fedtstof.

  • Kulhydraterne skal være fuldkornsprodukter samt kulhydrater fra grønsager og frugt- Se mere
  • Proteinerne skal komme fra både animalske og vegetariske produkter. Se mere
  • Fedtstofferne skal være både mættede, enkelt- og flerumættede. Se mere

Vores lykke-hormon Serotonin omdannes sidst på dagen til søvn-hormonet Melatonin

Serotonin ligger højt om morgenen efter vi har fået lys ind i hjernen via øjnene, hvorimod Melatonin skal ligge højt om aftenen når det er mørkt og gøre at vi kan sove.

Derfor er det vigtigt at overholde den normale døgnrytme, så lys og mørke kan påvirke os naturligt.

Omdannelse af serotonin til melatonin kræver også de førnævnte makro- og mikrostoffer. Tillige findes der melatonin i flere fødevarer:

Bl.a. havre, majs, ris, ingefær, tomater, bananer.

Så en banan + en håndfuld græskarkerne (magnesium og zenbev) før sengetid kunne være et nemt tiltag, hvis du har behov for at fremme din søvn - kostmæssigt.

 

Insulin – energihormonet og det fedtlagrende hormon

Hormonet insulin kender de fleste og specielt ifm. med sukkersyge (diabetes)

Hvordan virker insulin? Når du har spist (kulhydrater), vil denne sukker suse over i blodet. Det stimulerer til at bugspytkirtlen sender insulin ud i blodbanen, derefter åbner insulinet en masse døre på cellevæggene i organerne så sukkeret kan flyde derind og blive brugt til energi. Insulin er faktisk en nøgle, der skal passe perfekt i nøglehullerne.

Det er en fantastisk regulering og fungerer fint hos de fleste.

Men med insulin, som med så meget andet, så kan det komme i ubalance og i denne lille artikel, vil jeg berøre 2 problemområde:

  • Insulinresistens, hvor insulinet fungerer dårligt og der bliver færre ”nøglehuller”
  • For meget insulin påvirker organerne negativt og giver derved risiko for følgesygdomme.

Først om insulinresistens:

Kender du det at små-spise dagen lang? Eller ikke at være rigtig sulten eller rigtig mæt?

Og kan du nikke JA til spørgsmålene herunder, er det en god idé at kigge på dine måltiders sammensætning. For på sigt kan du være i risiko for at få insulinproblemer = insulinresistens, at blive overvægtig eller have svært ved at tabe dig.

  • ”Snacker” du i løbet af dagen - en vane?
  • Får du for meget kage/slik på jobbet?
  • Snupper du en snack, hvis du er træt?
  • Har du pludselig brug for noget med salt eller sukker?

Årsager til at indtage søde og salte snacks kan også være et behov for belønning eller som en trøst, hvis du er trist.

Hvorfor kan det skabe problemer?

Hvis du ofte spiser (mange) hurtigløbende sukkerprodukter (fint-malet mel, hvide ris, melis, sodavand osv.) bliver produktionen af insulin også, for en tid, sat op. Men det kan få den konsekvens at

  1. Du indtager for mange kulhydrater for du er jo ofte sulten og du stiger i vægt.
  2. Insulinproduktionen falder/bliver træt. Men det der er, sender sukker over i leveren, hvor det bliver til fedt.
  3. "Dørene" på cellen, hvor insulinnøglen skulle låse op, bliver dårligere fungerende og der blive færre låse.
  4. Nu har vi en tilstand, hvor sukkeret ikke kan bringes ind i cellerne - insulinet er "resistent" over for sukkeret.
  5. Bliver denne tilstand ved, vil du få diagnosen diabetes 2

Insulinresistens er et voksende sundhedsproblem i den vestlige verden - og mange har det uden at vide det.

Insulinresistens påvirker andre af vore hormoner negativ. Specielt mætheds- og sulthormonerne. Se mere

Udover at få diabetes kan du også være i risiko for at få Syndrom X. Et metabolisk syndrom.

En tilstand med både højt blodtryk, åreforkalkning, fedme, diabetes og hos nogle også stofskifteproblemer.

Dette er virkelig en ond cirkel man er havnet i, for tilstandene påvirker hinanden.

  • En forstyrrelse (insulinresistens) i forbrændingen af sukker og fedt som giver belægninger i blodårerne. og højt Blodtryk.
  • Forhøjet fedtstoffer og kolesterol i blodet - også hos folk der er ” tynd-fede” giver åreforkalkning.
  • Overvægt - specielt med fedt på maven.
  • Kvinder ”mister” taljen og mænd får bryster
  • Nyrerne har svært ved at regulere salt og væske i kroppen og derved blodtrykket.

Insulinresistens er ofte skurken i syndromet, men er også det område, som vi kan styre med en blodsukker-regulerende kost samt motion. Og vi kan heldigvis måle værdier i blodet - dels for at fastslå om der er insulinresistens og dels følge, hvordan en kostændring samt motion påvirker situationen.

Den onde cirkel SKAL brydes før tilstanden giver andre og flere hormonforstyrrelser og i øvrigt bliver livstruende. Se mere om blodsukkerstabiliserende kost.

Det andet område er problemet med for meget insulin

Man har i mange år vurderet at hvis blodsukkeret kan holdes nede på sit rigtige niveau, er der vel tilpas med insulin. Mængden af insulin styres som nævnt af efterspørgslen fra den kulhydratmængde du putter i munden.

Det betyder, at hvis du:

  • Spiser mange af de hurtige kulhydrater (”hårde hvidevarer”), så skal der meget insulin til at normalisere blodsukkeret.
  • Spiser du få kulhydrater og (derfor) mere protein- og fedtrige måltider, skal der ikke ret meget insulin til at normalisere blodsukkeret.

Men der opstår et problem, når der er for meget insulin i blodet, efter det har åbnet indtil cellevæggen, hvor sukkeret kan komme ind og bruges til energi.

Det er nemlig sådan at insulin er kroppens mest betydningsfulde hormon – alle celler og organer påvirkes af insulin.

For meget insulin kan derfor medvirke til:

  • Risiko for sår på skinneben og fødder
  • Risiko for dårligt blodomløb og vand i benene.
  • Risiko for hæmmet nedbrydning af fedt, overvægt, fedme.
  • Risiko for træthed, hovedpine, depression, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, nedsat libido, øget blodtryk, hjertebanken. Dette pga. Af påvirkning af signalstoffer i hjernen.
  • Risiko for menstruationsforstyrrelser, nedsat sædkvalitet og derved nedsat fertilitet.
  • Risiko for inflammatoriske – og autoimmune sygdomme.
  • Risiko for hjerte -karsygdomme
  • Risiko for forstørret prostata, tarmpolypper, cyster, visse kræftformer.
  • Risiko for sukkersyge, metabolisk syndrom og PCOS
  • Risiko for føleforstyrrelser og regulering af blodkar
  • Risiko for øget blodtryk og nedsat nyrefunktion, nyresvigt.
  • Risiko for nedsat syn, retinopati (skader på blodkar i øjnene), aldersbetinget makuladegeneration (skade på nethinden)

Hvordan kan vi afhjælpe disse tilstande: En blodsukkerstabiliserende kost.