Kategori: Kulhydrater

Kulhydrater

Kulhydrater er bygget af kulstof, brint og ilt.

Deles op i monosakkarider og disakkarider og kaldes simple kulhydrater. Derudover er der polysakkarider som er komplekse kulhydrater.

  • Kulhydrater er kroppens energikilde tillige med fedtstoffer.
  • Kulhydrater er cellernes vigtigste brændstof og er vigtig for kommunikation mellem cellerne.
  • Kulhydrat er vigtig for vores humør, glæde, overskud, ro og balance.
  • Kulhydrat er også fibre som gavner fordøjelsen og er føde til mælkesyrebakterierne i tarmen.
  • Kulhydrat er IKKE byggesten i kroppen.

Monosakkarider er

  • Glucose: I honning og frugt
  • Fruktose: I honning, frugt og grønt
  • Galaktose: Mælkesukker

Disakkarider er

  • Sakkarose: Roesukker og rørsukker
  • Maltose: Maltsukker
  • Laktose: Mælkesukker

Stivelse: Glucose efter det har passeret spyttets enzymer.

Fibre: VANDOPLØSELIGE og UFORDØJELIGE: Havrefibre og HUSK (loppefrøskaller)

Uopløselige, ufordøjelige: Hvedeklid Se mere om fibre

Glycogen som er et kulhydratdepot som kan rumme op til 200g og ”lagres” i muskler og lever.

 

Hvor hurtigt påvirker kulhydrater ?

Til at danne sig et overblik, kan vi opdele de forskellige kulhydrater efter hvor hurtigt de optages og påvirker blodsukkeret, således:

  • HURTIGLØBERE – Honning, frugt, saft, juice, slik, alkohol og mælkesukker
  • LØBERE – Frugt, rosiner, figner, dadler.
  • GÅENDE – Hvidt brød, spaghetti, kartofler
  • KRAVLENDE – Fuldkornsprodukter, gryn og flager.
  • KRYBENDE – Grønsager, bælgfrugter, nødder, kerner

 

Når vi skal vurdere, hvordan kulhydrater påvirker blodsukkeret, anvender vi det der hedder det glykæmiske index, GI.

  • Hurtigløberne og løberne har et højt GI på >70
  • De gående ligger på et mellemhøjt niveau
  • De kravlende og krybende kulhydrater har et GI på < 55

 

Det er selvfølgelig de langsomme kulhydrater vi skal indtage, for de giver en længerevarende mæthed, et stabilt blodsukker og de har vitaminer og antioxidanter med sig. Sidst, men ikke mindst så er de fiberrige. Se mere om kostfibre

 

Man kan også anvende et begreb som glykæmisk belastning, hvor man tager højde for, hvor meget kulhydrat der er i en normal portionsstørrelse.

 

Lidt om fruktose

Findes især i frugt, men også i f.eks. asparges, artiskokker og majs, er der fruktose.

Fruktose er et monosakkarid og volder problemer hos nogle fordi de ikke kan optage det ret godt fra tyndtarmen. Det betegnes som en fruktosemalabsorption.

Heldigvis hjælper glukose med at optage fruktose og der er som regel både glukose og fruktose i frugt og grønt.

Men har du symptomer som diarré, oppustethed, luft eller mavekneb, så kan det være fordi fruktosen ikke optages fra tyndtarmen, og bakterierne i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces af fruktose.

Man kan med en såkaldt pusteprøve (næsten 100% sikker) afklare om symptomerne du har, kommer fra en fruktosemalabsorption.
 

Lidt om laktose

Der er laktose i mælkeprodukter.

Ca. 75% af jordens befolkning mangler evnen til at nedbryde laktose og det kaldes at man er laktoseintolerant.

Det handler om en mangel på enzymet laktase.

Har du dette problem er symptomerne diarré, oppustethed, udspilethed, luft og mavekneb.

Man kan via en gentest på blod stille diagnosen.