Kategori: Vægttab

Sådan påvirker Lykke- og Søvn-hormoner

Velkommen tilbage fra sommerferie !

Vi er gået ind i sensommeren nu, som er en fantastisk tid. Luften er stadig varm, badevandet er lunt og bladene får snart flotte gyldne farver.

Det er tiden, hvor vi høster en masse lækre grønsager og frugter og kan lægge på lager. Du kan også nu finde mange danske produkter i gårdbutikker, i boder og i supermarkedet. Måske har du allerede fyldt dig med de lækre bær henover sommeren – lige netop nu er der brombær derude…

Jeg håber du har haft en sommerferie, hvor andre værdier, end dem dagligdagen bringer, har givet dig glæde og ro samt energi og lyst til at sætte nyt fokus på dit velvære med bl.a. en sund kost.

I denne føljeton om vægttab og i forlængelse af sidste nyhedsbrev, hvor jeg skrev om mæthedshormonet Grehlin og sulthormonet Leptin, handler det denne gang om søvnhormonet Melatonin og stresshormonet Kortisol.

Alle disse 4 hormoner påvirker tydeligt hinanden. Derfor er det vigtigt at kende til mekanismerne bag, når man gerne vil tabe sig !!


 

Lykke-hormonet og Søvn-hormonet

Vores lykke-hormon Serotonin omdannes sidst på dagen til søvn-hormonet Melatonin.

Serotonin ligger højt om morgenen efter vi har fået lys ind i hjernen via øjnene, hvorimod Melatonin skal ligge højt om aftenen når det er mørkt og gøre at vi kan sove.

Derfor er det vigtigt at overholde den normale døgnrytme, så lys og mørke kan påvirke os naturligt.


Hvis du får for lidt søvn ...

Er du i en periode, hvor du får for lidt søvn, påvirker det dine sult -og mæthedshormoner negativt. Så får du mere lyst til fed mad og søde sager ...

Måske du kan nikke genkendende til en uimodståelig trang til en eftermiddagskage, et par kiks i ny og næ, mere kaffe end vanligt eller en hurtig og mindre lødig burger til aftensmad, når du er træt ...

For lidt søvn kan faktisk give op til 15% stigning i sulthormonet Grehlin i blodet og tilsvarende et fald på 15% i mæthedshormonet Leptin.


 
Både til dannelse af Serotonin og Melatonin, er det yderst vigtigt at få gode fedtstoffer, vitaminer – især B3 og B6 vitaminer, samt flere mineraler – især magnesium og kalk.

Og hvor finder vi så disse mikrostoffer:

  • Omega 3 fedtsyrerne fra fede fisk. Spis fede fisk flere gange om ugen eller indtag dagligt et tilskud af fiskeolie.
  • B – vitaminerne får du især fra fuldkorn, frø, bønner, nødder, mandler, æg, mælk, ost, lever, fjerkræ, fisk, tang og i de fleste frugter og grønsager. Et kosttilskud af kun B3 og B6 fungerer ikke. Du skal indtage alle B-vitaminerne samtidig som kosttilskud for at de virker, da de alle samarbejder.
  • Magnesium og kalk får du fra græskarkerner, nødder, frø, fuldkornshvede, havre, brune ris, bønner, alle grønsager, avokado og frugt. Kalk får du også fra mælkeprodukter, kål, oliven og hårdt vand. Ønsker du at tage mineralerne som kosttilskud, skal du have dobbelt så meget kalk som magnesium. Dog er det her klogt at tage i betragtning, hvor mange mælkeprodukter du indtager.
  • Derudover er det fornuftigt at indtage en stivelses -og sukkerfattig kost.
  • Serotonin dannes af proteinet Tryptophan – hertil er Zenbev fra græskarkerner et godt kosttilskud.

 

Hvis du har for meget stress i kroppen ...

Har du for meget stress i kroppen, påvirkes din mæthedsfølelse på den måde, at mæthedssignalerne ikke når frem til hjernen. Det kan skabe en trang til at spise, som overstiger viljens og fornuftens kraft. Vi er nemlig ikke i stand til at regulere appetitten uden Leptin.

Så ligesom ved for lidt søvn, får vi også her en uimodståelig trang til usund mad og de søde sager ... Kan du nikke genkendende til det?

For meget af stresshormonet Kortisol gennem længere tid, giver et højere insulinniveau og derved en øget fedtlagring = deller på maven!

Fra naturens side er vi indrettet sådan, at hvis der er grund til en høj produktion af stresshormoner, så prioriterer kroppen at stresshormonerne må tage først af din gode mad. Det betyder at der skal rigtig mange omega 3 fedtsyrer og en bred vifte af vitaminer og mineraler til for også at ernære alle dine andre hormoner.

Og hormonernes celler skal beskyttes mod ”rust”, af antioxidanterne. Her er vi så tilbage ved alle de super lækre friske bær, frugter og grønsager vi for tiden kan mætte os med, det er nemlig her vi finder disse stoffer ... (du hører mere om antioxidanter i næste nyhedsbrev).


Hvilken motion skal DU igang med ?

Tilbud om Bootcamp eller Naturtræning

Sensommeren er også tiden, hvor vi beslutter, hvordan og hvor vi skal motionere i efteråret og vinteren.

Du er meget velkommen på et af mine hold, der snart starter op.


 

12 ugers BOOT-CAMP starter op fra d. 7. september 2019. BOOT-CAMP er en kombineret kost -og motionspakke.

KLIK for tilmelding via NØG.dk

Er du i tvivl om BOOT-CAMP er noget for dig, så er der info-møde i Horrebyhallen d. 24/8 kl. 11:00. Du møder bare op uden tilmelding !


 

Ligeledes starter jeg 6 ugers NATURTRÆNING op allerede fra d. 22. august 2019.

KLIK for tilmelding via NØG.dk

Tak fordi du læste med !
Glæd dig til næste nyhedsbrev, der handler om stofskiftetyper og antioxidanter.

Berit Gammelby - underskrift


Kender du det at små-spise dagen lang?

Eller ikke at være rigtig sulten eller rigtig mæt?

Kan du nikke JA til disse spørgsmål og nogle af de følgende udsagn, er det en god idé at kigge på dine måltiders sammensætning. For på sigt kan du være i risiko for at blive overvægtig eller have svært ved at tabe dig.

  • ”Snacker” du i løbet af dagen?
  • Er det svært at sige ”nej tak” til kagen på jobbet?
  • Snupper du en snack, hvis du er træt?
  • Bruger du mad som belønning eller som trøst, hvis du er trist?
  • Har du pludselig brug for noget med salt eller sukker?

 

Vi skal selvfølgelig ha’ mad til energi og som byggesten til kroppen ... men ofte indtager vi også mad som (umiddelbart) enten tilfredsstiller eller slører emotionelle behov ... En "craving" efter noget specielt eller de hyppige små-måltider opstår, fordi dine hovedmåltider ikke er skræddersyet til lige netop dine behov.

I dette nyhedsbrev – i følgetonen om VÆGTTAB – hører du om 3 af de hormoner, der styrer din oplevelse af sult og mæthed og dermed fedtregulering.

 


 

Energi-hormonet INSULIN

Det første er INSULIN. Hormonet der åbner låsen i bl.a. musklernes celledøre, så kulhydraterne kan udnyttes til energi. De fleste ved at det hvide og forarbejdede sukker, fint-malet mel, stivelse, ris mv. får insulinet i blodet til hurtigt at stige og give hurtig energi. Det medfører dog at blodsukkeret og energien også hurtigt falder igen, hvilket kan være ubehageligt – eller blot giver dig et behov for mad igen, igen og igen.

Sukkeret i fuldkorn er insulinet længere om at sende videre, hvilket gør at både blodsukkeret og insulinet ligger på et mere jævnt niveau i blodet. Det samme gælder når du indtager stivelse/sukker sammen med fedtstoffer og protein. Det er her vi har det godt og føler os tilpas mætte og med en stabil energi i længere tid.

Hvis du kun indtager de hurtige kalorier og små-spiser, sker der følgende:

  • Insulinet kan ikke følge med, du bliver ikke rigtig mæt og får hurtigt trang til mad.
  • Du bliver tyk, din lever lagrer fedt – og din energi og velvære falder.

Du får det der hedder insulinresistens – det er tilstanden før diabetes 2, hvor dit blodsukker svinger for meget i løbet af et døgn. I de fleste tilfælde giver det overvægt og andre alvorlige livsstilssygdomme.


 

Mætheds-hormonet LEPTIN

Det andet hormon er mætheds-hormonet LEPTIN. Det produceres i fedtcellerne, og stimuleres af fedtmængden du indtager.

Du har sikkert hørt, at hvis du går på slankekur og kun indtager ganske få kalorier, så tror kroppen at der er hungersnød og vil ikke tillade et længerevarende vægttab. Det er Leptinet der ”beskytter” dig. Din krop er nemlig designet til at lægge fedt på lager til dårlige tider. Under en slankekur sænker du kroppens Leptin-niveau – og så er det svært at tabe dig.


 

Sult-hormonet GHRELIN

Det tredje hormon er sult-hormonet GHRELIN. Det produceres i mavesækken når denne er tom.

I sommerperioden har du måske ikke så stor appetit, men foretrækker noget let. Men hvis du små-spiser i løbet af dagen, kan det samlede regnskab let blive til flere kalorier end du lige tror. Ligeledes får du måske ikke klar besked fra hjernen om ordentlig mæthed og sult.

Selvfølgelig skal du nyde en is og andre lækre ting i sommerferien, men det er en god idé at ha’ fokus på de mekanismer, der går i gang i hjernen og i kroppen.


 

Så hvad skal du gøre ...

  1. Spis både proteiner, grove kulhydrater og fedt i hvert måltid.
  2. Nøjes med 3 måltider, men spis dig mæt i hvert måltid og så drikke vand og te indimellem.
  3. Lad tallerkenen bugne af grønsager (gode kulhydrater) – de fylder op i maven og giver lang mæthed.
  4. Registrer behov for belønning og trøst: I første omgang kan du registrere hvornår på dagen og i hvilke situationer du søger mad eller snack, hvor du egentlig ikke er fysisk sulten. Registrer gerne om det er et behov for belønning, et behov for trøst, en "craving" efter noget specielt. Eller måske er det bare en vane, der hænger sammen med hygge i samvær med andre. Hvis du er træt, så hvil dig i stedet for at spise.
  5. Sørg for at få fedtstoffer som bl.a. omega 3/fisk i flere af måltiderne, da Leptinet derved stimuleres godt og du oplever mæthed.
  6. Spis morgenmad og gerne proteinrigt, for så sænkes Ghrelinet og sultoplevelsen forsvinder.
  7. Spis ingenting mellem aftensmaden og morgenmaden (12 timers faste).

 

Det er en klassisk fejl at droppe morgenmåltidet for at spare på kalorierne ... Når man ikke spiser morgenmad, forbliver GHRELIN-niveauet højt. Det gør det svært at modstå de fristelser, man udsættes for i løbet af dagen. På den måde bliver det samlede kalorieindtag højere, hvis morgenmaden springes over.


Hermed ønsker jeg dig en rigtig dejlig sommer ... en årstid, hvor det bugner med lækre grønsager, frugter og bær du kan trylle med i farverige og sunde retter sammen med gode olier, fuldkorn og proteiner.

Glæd dig til næste gang, hvor du hører om hormoner som kortisol (stress) og melatonin (søvn) der begge er enormt vigtige ifm. vægtregulering.

Berit Gammelby - underskrift


Syre / Base regulering i kroppen

Idag skal vi videre i serien om vægtregulering. Denne gang handler det om syre/base balancen i kroppen. Det er det 3. emne ud af 7 emner, der alle påvirker din vægt.
 


Men først til noget der næsten ikke kan vente

MORS DAG TILBUD/GAVEKORT

MASSAGE – WELLNESS

Søndag d. 12 maj 2019

Mellem kl. 10:00 og 15:00

10% på alle behandlinger

Bestilles på telefon 20446662


 

Tilbage til syre/base regulering i kroppen

Indenfor organisk kemi er området syrer og baser kompliceret at forstå.

Når vi så ser på vores kompliceret krop og samtidig inddrager psykiske faktorer der også påvirker, ja så kan det være svært at holde styr på, HVAD der regulerer HVAD i kroppen.

Jeg har forsøgt at forenkle området, så du får en overordnet forståelse og en viden du kan bruge – både i forhold til vægttab og til gener i øvrigt.

Til at starte med får du i den næste faktaboks detaljeret viden om syrer og baser og hvad der påvirker kroppens regulering.

Fakta

For at kunne angive en opløsnings-surhedsgrad, har man indført begrebet pH.

pH står for pondus Hydrogenii, dvs. vægt af hydrogen (brint) og er et mål for, hvor mange brintioner (H+) der er per liter væske.

pH skalaen går fra 0 til 14.

  • NEUTRAL med pH værdi = 7 ... Helt rent vand er neutral.
  • SYRE med pH værdi mellem 0 og 7 ... Jo lavere pH-værdi jo stærkere er syren.
  • BASE med pH værdi mellem 7 og 14 ... Jo højere værdi desto stærkere er basen.

Nøjagtig pH for kroppens tilstand måles i blodet. Det er også muligt at lave pH måling på urin, hvor man måler affaldsstoffer, men det er kun relevant, hvis man kender dine kostvaner gennem længere tid.

  • Proteiner og fedt giver sur urin.
  • Fosfor, kvælstof, svovl, kisel og klor danner syre.
  • Kulhydrater giver en neutral reaktion på urinen, men kulhydrater fjerner kalk fra kroppen og det virker derved syredannende.
  • Kalk, magnesium, kalium og natrium danner base.

 

For meget SYRE i kroppen

For meget syre skal renses og udskilles via lever, nyrer, hud, tarm, lunger, milt og lymfer = de skal fungere godt.

Motion har en vigtig rolle for kroppens udrensning.

Generelt har vi for meget syre i kroppen pga. for stort indtag af syreholdige fødevarer og nydelsesmidler, eller en ensidig kost ... Det kan også være pga. betændelsessygdomme og miljøbelastninger ... En høj alder spiller også ind samt en levevis med stress, travlhed og alt for lidt motion påvirker selvfølgelig også negativt.

 

Ophobning af syre i kroppen

Vores kroppe er designet til selv at regulere og udskille syrer i kroppen, hvis niveauet bliver for højt. Men hvis syregrænsen overskrides så meget, at kroppen ikke kan følge med, så ophobes syrerne i kroppen og du kan opleve følgende typiske symptomer:

  • Træthed og mindre produktivitet.
  • Stivhed i kroppen, (gigtgener), snurren i arme og ben, kolde hænder og fødder, lugt af urin, smerter. Du sveder mere, får uren hud og immunforsvaret skranter.
  • Psykisk ubalance (stress, vrede, sorg, aggression mv).
  • Madvareallergi og intolerance kan også give en øget syredannelse, fordi madvarer man ikke tåler, binder kalk og magnesium.
  • Du kan få en negativ påvirkning i din søvn.
  • Din appetitregulering udfordres (øget trang til mad, spiser hurtigt og spiser meget).
  • Slapt bindevæv (i bughulen => forstoppelse, ødemer i benene bl.a.).

Og netop ophobning af syre i bindevævet kan føre til inflammation, øget kropsvægt og appelsinhud. De fleste af os kender til appelsinhud eller små buler på ydersiden af lår og på baller. Man kan også ha’ ømhed i huden - specielt under overarmsmusklen (i vinkearmen); hvis du klemmer rigtig til der og det gør ondt, kan det være et tegn på syreophobning.

Bulerne på lår og baller er fedt. Og fedt er syre.

For at kroppen har de bedste betingelser for en god syre/base balance skal du spise en produktfordeling, som ses i skemaet nedenfor.

Er du overvægtig og måske har andre symptomer på syreophobning er det absolut vigtigt at følge rådene, fordi dine fedtceller har sværere ved at skrumpe, når der er syreophobning i kroppen.

Kosten BØR indeholde 20-30% syredannende madvarer
Kød   Fisk    Fjerkræ
Ost   Æg
Bælgfrugter
Nødder
Kornprodukter (hvis du tåler)
Olier   Fedtstoffer

 

Kosten BØR indeholde 70-80% basedannende madvarer
Kartofler
Grønsager, specielt rod -og bladgrønsager
Urter og urtete
Moden frugt
Tørret frugt
Øko – mælkeprodukter (hvis du tåler)
Surmælksprodukter (hvis du tåler)
Vilde urter, ingefær, hvidløg, peberrod

 

UNDGÅ ... Sukker, alkohol, øl, vin, cola, kaffe, te (undtagen grøn te), tobak, medicin og rester af sprøjtegifte ... FORDI disse stimulanser stresser kroppens syre/base regulering og bremser udskillelsen.

Syreoverskud kan udskilles igen, men det kræver, at du lever på en overvejende basedannende kost.

Fokus på syre/base balancen er yderst vigtigt i forbindelse med din vægtreducering. Og supplerer du med en kyndig kostvejledning får du rådgivning, som tilrettes lige netop dit behov og dine udfordringer. I et sådant kostforløb vil vi se på en mere specifik fordeling af produkterne på din tallerken og vi går i detaljer med basedannende og syredannende fødevarer samt evt. kosttilskud – især af mineraler.

Forhåbentlig kan du nu fornemme en overordnet viden om dette uhyre vigtige, men også kompliceret emne, som syre/base regulering er.

Glæd dig til næste gang, hvor du hører om kroppens blodsukker, mæthedshormon og sulthormon, som bliver det 4. emne i serien om vægtregulering.

Berit Gammelby - underskrift


Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby

Når maven slår knuder er det svært at tabe sig

Nyhedsmails her i foråret handler om vægttab - og denne gang om FORDØJELSES-PROBLEMER ... Og når du kommer til slutningen af nyhedsbrevet, får du også chancen for sund "Motion i naturen".

Kan man spise sig rask?

Måske har du fulgt med i udsendelserne på TV2 med titlen ”Kan man spise sig rask”?

I udsendelserne arbejder ernæringsekspert Umahro Cadogan og læge Pia Norup i 12 uger med personer, som har en sygdom, der begrænser deres funktioner, velvære og livsglæde. Deltagerne vejledes i at spise hensigtsmæssigt for at reducere generne af deres sygdom – og flere af dem guides også til at motionere.

Hvis du er overvægtig samtidig med at du kæmper med en lidelse/sygdom, kan et vægttab betyde at kroppen meget bedre kan sende den gode og helbredende mad videre ud til brug for hormoner, immunforsvar, nerver, kredsløb, ja alle organer. Når det sker, lægges de ubalancer og inflammationer ned, som ofte er årsag til lidelsen.

OG ... når vi bruger maden som medicin, ja så skal den jo som bekendt gennem fordøjelsessystemet på den mest optimale måde.

Her bliver det tydeligt at mad, fordøjelse, optimal vægt og fravær af sygdom går hånd i hånd.

Kommer du f.eks. ikke på toilettet hver dag, er du oppustet eller har ondt i maven, så får du ikke nok ud af din lækre og sunde mad. Og lysten og energien til forandring udfordres også.

Jeg vil derfor gerne sætte en tyk streg under vigtigheden i at få orden på din fordøjelse – enten før eller samtidig med at du sætter fokus på dit vægttab.

Start med at klikke dig videre til min faglige artikel om fordøjelsesproblemer: Forstå dit fordøjelsessystem og se de mest almindelige problemer

Der er sikkert nogle symptomer, du kan nikke genkendende til ... Og her finder du også mit tilbud til løsning af fordøjelsesproblemer.

 


Motion i naturen

Hånd i hånd går også vægttab og motion.

Har du besluttet at gøre en indsats for dit vægttab, er du sikkert også motiveret til at sætte ind på træningskontoen – Har jeg ret? 😊 ... Og bestemt også omvendt: Begynder du at motionere, motiveres du sikkert også til at sætte fokus på sund mad.

Jeg tilbyder træningsture på ca. 1½ time i skoven og ved Østersøen på Falster 3 lørdage i april og 2 lørdage i maj måned.

Kom og vær med til træningsture !

APRIL

  • Lørdag d. 6/4 kl. 9:00 – Mødested: Tunderup strand p-plads
  • Lørdag d. 13/4 kl. 9:00 – Mødested: ”Generalens lysthus”
  • Lørdag d. 27/4 kl. 9:00 – Mødested: Virkethus, Listrup

MAJ

  • Lørdag d. 4/5 kl. 9:00 – Mødested: Tunderup strand p-plads
  • Lørdag d. 11/5 kl. 9:00 – Mødested: ”Generalens lysthus”

Tilmelding

SENEST 3 DAGE FØR AKTUEL DATO.

Tilmelding sker på SMS: 20 44 66 62 eller EMAIL: bgmass@live.dk

Pris: 30 kr. pr. gang til Mobile Pay 72748.

Børn er også meget velkomne 😊

 

Foråret er en dejlig tid, hvor vi finder energi til forandringer og sunde tiltag. Et væld af friske, nye grønsager er på vej, solen skinner og det er fantastisk at bevæge sig ude i naturen samtidig med at sanse duftene, lydene, farverne, en let brise og så i uforpligtende fællesskab med andre.

 


Tak fordi du kom hertil i nyhedsbrevet ... Næste gang sætter jeg fokus på det 3. punkt som påvirker dit vægttab ... nemlig "Kroppens balance mellem syre og base".

Berit Gammelby - underskrift


Hvad har kemiske stoffer med vægttab at gøre?

En hel del faktisk ... men det kommer vi til lidt senere i denne nyhedsmail.

Siden jul har jeg haft en dejlig travlhed i klinikken, hvor mange af mine klienter har været optaget af vægttab (... måske et nytårsfortsæt?). Så vinterferieugen var kærkommen til eftertanke og ro til denne sundhedshilsen om ...

VÆGTTAB

Mine klienter ønsker vægtreducering og her har jeg fokus på at ...

  1. Styrke den daglige udrensning – det er SÅ vigtigt, når fedt skal løsne sig
  2. Fjerne eventuelle fordøjelsesproblemer
  3. Balancere kroppens syre/base
  4. Balancere blodsukkeret – det påvirker vores mætheds- og sulthormoner
  5. Målrette kosten efter stofskiftetype
  6. Optimere aktivitetsniveauet
  7. Støtte op om tanker og følelser i forhold til at ændre i vaner og i familiens måde at leve på

Hvorfor tæller jeg ikke bare kalorier og vejer klienter ligesom andre gør?

Fordi det for mig er afgørende at kigge på den bagvedliggende problematik der ”driller” og som skal afhjælpes FØR vægttab kan blive langtidsholdbart. Derfor gennemgår jeg alle 7 punkter fra listen ovenfor med mine klienter, fordi alle områderne bidrager til din generelle sundhed.

1. punkt på listen ... UDRENSNING

Det første emne i år handler om støtte til den daglige og naturlige UDRENSNING i forbindelse med en vægtreducering.

Sidste år skrev jeg om tarmens og leverens rengøring ... Udrensning-1 og Udrensning-2.

Denne gang handler nyhedsbrevet om HVILKE GIFTSTOFFER fra miljøet der forstyrrer vores krop ... HVOR de gemmer sig ... og HVORFOR vi skal være opmærksomme på dem.

Hvilke giftstoffer findes i kroppen ?

Det er en kendsgerning (desværre), at vi konstant får giftstoffer ind i kroppen via vores mad og drikkevarer, fra luften og andet vi er i berøring med.

Det er kemiske stoffer såsom:

  • Perfluorerede (vand -og fedtafvisende belægninger på bagepapir, slip-let-pander, møbler, tøj…)
  • Ptalater (plastikflasker, beholdere til madvarer…)
  • Dioxin (laks fra Norge, lever/leverpostej, toiletpapir…)
  • Opløsningsstoffer (acetone – trend med megen brug af neglelak for tiden)
  • Pesticidrester (sprøjtemidler ... OBS i brystmælk)
  • Bisphenol (konservesdåser)
  • Parabener (deodoranter, cremer, kosmetik… rengøringsmidler)
  • PCB (klorerede stoffer der bruges fx som isoleringsmaterialer)
  • Tungmetaller (kviksølv i amalgam-plumber)
  • Og så videre ...

Du har sikkert stødt på alle disse ord før.

Produktionen af kemiske og industrielt fremstillede stoffer er steget helt enormt siden 1920’erne.

Hvor gemmer de kemiske stoffer sig i kroppen?

De gemmer sig i fedtvævet, i fostre, i hjernen, i leddene, i bindevævet under huden (appelsinhud) – altså der hvor der er plads.

Det er selvfølgelig ganske små partikler, men når der er mange af dem, får vi på et tidspunkt en ophobning, som giver forskellige ubehagelige symptomer, besvær med vægtreducering og senere kan sygdom opstå.

Hvad gør de kemiske stoffer ved os?

De kemiske stoffer forstyrrer og ødelægger vores hormoner og vores immunforsvar. De kan optage pladsen, hvor de naturlige hormoner skal være – og så får vi en ubalance.

Denne ubalance ses især tydeligt ved påvirkning af kønshormonerne: Piger får tidligere og tidligere menstruation, der ses misdannede testikler hos nyfødte drenge, endometriose og PCO hos yngre kvinder, gener i overgangsalderen, samt øget risici for brystkræft.

Og så ser vi det også ved overvægt, ved diffuse gener og nyere diagnoser som er svære at finde årsager til samt ved uforklarlig træthed og manglende energi.

Hvordan undgår du de kemiske stoffer?

Du kan gøre to ting:

  1. Nedsæt risikoen for at få kemiske stoffer ind i kroppen
  2. Uddrive de kemiske stoffer du allerede har i kroppen

Processen til uddrivelse er dog kompliceret. For først skal stofferne løsnes fra gemmestederne, så skal de transporteres hen til leveren, som må arbejde med at nedbryde og omdanne dem, så skal de transporteres videre til nyrerne, hvorigennem de kan flyde ud med urinen. Andre af disse stoffer skal transporteres ud via tarmen.

Den daglige udskillelse og udrensning af brugte hormoner, proteiner og andre affaldsstoffer, sker heldigvis konstant. Men de her mange kemiske stoffer kommer så oveni og belaster kroppen - og de skal også udskilles og udrenses.

Har du f.eks. en trægt fungerende tarm, så udrenser du ikke godt nok og de kemiske stoffer kan optages i blodet/kroppen igen – de recirkulerer simpelt hen. Ligeledes, hvis din lever er overbelastet, så er den virkelig udfordret. Du bliver træt, får uren hud o.s.v.

Helt konkret kan du ...

  • UNDGÅ de ovennævnte kemiske stoffer ved at købe Svanemærkede varer og studere deklarationer. Tillige spise og drikke rent = økologisk/biodynamisk og drikke renset vand.
  • STØTTE tarmen og leveren til at kunne klare det ekstra arbejde. Her handler det om god mad og tilskud af enzymer, fibre og mælkesyrebakterier til fordøjelsen, urter til leveren, gode fedtstoffer, proteiner osv.
  • UDRENSE yderligere med alger ... Chlorella er den alge, som der er forsket meget i, og den er fantastisk til at opsuge giftige kemikalier og dioxin fra gemmestederne og transportere dem ud af kroppen. Hvis du vil vide mere om helt rene alger til udrensning, så kan jeg anbefale at søge efter "Algomed Chlorella Vulgaris" på internettet.

Ny forskning viser at Chlorella algen fra havet allerede har suget giftstoffer til sig (fordi havet er forurenet) og de kan faktisk overføre giftstofferne til dig, når du indtager Chlorella. Og det er bestemt ikke meningen, når algen netop skal bruges til udrensning af andre giftsstoffer fra kroppen ... Derfor fremstiller man nu Chlorella i lukkede glasrør, hvor algen ikke har været i berøring med naturen ... Det virker kunstigt, og også meget ærgerligt at det må være sådan, men det er nødvendigt, hvis vi ønsker en helt ren alge der skal hjælpe vores udrensning.


Jeg håber du er blevet klogere på de kemiske stoffers påvirkning af din krop og hvorfor stofferne skal udrenses fra kroppen FØR du kan fokusere på dit vægttab.

Følg med i næste nyhedsmail, hvor jeg sætter fokus på det 2. punkt fra listen som påvirker dit vægttab ... nemlig "Fordøjelsesproblemer".

Berit Gammelby - underskrift


Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby

Er du til VÆGTTAB og hurtige slankekure?

De færreste trives med vedvarende slankekure !

Min erfaring viser, at kun ganske få mennesker trives godt med en vedvarende slankekur, fordi slankekuren ofte er meget ekstrem energimæssigt og derved sætter dit stofskifte i lavt gear eller slankekuren har specielle kostprincipper.

Men hvis du vælger en slankekur som “kickstarter” er det vigtigt du husker at balancere kosten. Derved holdes en god forbrænding i gang – samtidig med at det bliver en naturlig og normal måde at leve kostmæssigt på … for DIG.

At implementere en kostændring tager meget lang tid – og det er SÅ vigtigt at acceptere tidsfaktoren. De færreste mennesker hedder ”tålmodighed” til mellemnavn … Det er derfor ofte her den største udfordring ligger.

Tænk på, hvor mange år du har brugt på at leve og spise som du gør nu … vi kan kalde det din kultur, dine vaner og rutiner.

At ændre i dine vaner og rutiner kan bedst lade sig gøre, hvis du sætter fokus på enkelte dele af gangen; det kan f.eks. være morgenmaden, som efter en tid falder på plads med ændrede produkter og anden sammensætning. Det kunne også være et fokus på at spotte de rette mængder i måltidernes forskellige produkter.

Har du brug for vejledning i, hvilken kost, der kan hjælpe netop lige dig … så kan jeg guide dig.

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Berit Gammelby - Under en kostvejledning finder vi den rette plan for dig og din sundhed - og i det tempo som passer til netop dig.

Vægttab uden kalorietælling – del 1

Et vægttabsforløb hos mig igangsættes som en livsstilsforandring

Der er meget få slankekure som holder evigt. Og hvis vægten går op og ned (jo-jo vægt), handler det bl.a. om at når fedtcellerne blot én gang har været udvidet, så vil de efter et vægttab temmelig hurtigt vokse igen, hvis/når man går tilbage til sin gamle kost. Det kan sammenlignes med en ballon, som efter at ha’ været pustet op én gang, er slatten, og nemt kan pustes op efterfølgende.

I stedet for kalorietælling, har jeg fokus på en antiinflammatorisk kost, for så løsnes fedtet bedre. Derudover skal vi ha’ meget fokus på en blodsukkerstabiliserende kost gennem hele døgnet. Mennesker forbrænder heller ikke helt ens og vi kan finde frem til om den enkelte forbrænder bedst på kulhydrater eller på fedt og proteiner. Det kan enten ses via et spørgeskema eller via en gentest (spytprøve). Resultatet heraf bestemmer så, hvordan kosten skal sammensættes.

En forudsætning for et succesfuldt vægttab indebærer også at man har en naturlig søvn, at der er balance mellem arbejde og fritid og at man psykisk har overskud. Alt det taler vi også om. Motion vil understøtte vægttabet, øge forbrændingen og bedre blodsukkerbalancen, så det er vigtigt at finde en form for bevægelse, som passer den enkelte.

 


 

Berit Gammelby - Under en kostvejledning finder vi den rette plan for dig og din sundhed - og i det tempo som passer til netop dig.

Vægttab uden kalorietælling – del 2

Mæthed/sultfornemmelse & Syre/base.

Har du svært ved at mærke mæthed, handler det om en svækkelse af hormonet Leptin. Den tilstand ses som en reaktion på en grad af insulinresistens, hvor sukkeret fra maden ikke kan transporteres godt nok ind i de arbejdende celler. Leptin er meget påvirkelig af manglende søvn og øget stress.

Er du ofte sulten, er det hormonet Ghrelin, der er ude af balance. Det påvirkes også af søvnmangel.

De to hormoner regulerer tilsammen madindtaget. I øvrigt spiller alle hormoner og deres indbyrdes reguleringer en væsentlig rolle i forbindelse med vægttab. Det er meget fintfølende og indviklede mekanismer, men de kan stimuleres og justeres ved en kostforandring samt en bedre balance i søvn, stressniveau og følelser.

Der skal være ligevægt mellem syredannende fødevarer som korn, æg, ost, kød, fisk, sukker, alkohol, kaffe og basedannende fødevarer som kartofler, grønsager og frugt.

  • F.eks. skal der 1000g grønt til at neutralisere 275g kød.
  • Kroppen har sværere ved at udskille syre; derfor dannes fedtceller, hvori syren kan lægge sig.
  • Disse depoter binder vand og øger kropsvægten, danner klumper i huden, giver inflammation, nedsætter immunforsvaret mv.
  • Udrensning via mere basedannende kost er her kodeordet for vægttab.