Category: <span>NYHEDER</span>

Det NYTTER NOGET at tilpasse sin mad

Hvor HAR jeg savnet at kunne være med igen til at afhjælpe symptomer og ubehag med målrettede kostplaner – til lige netop dig.


Men først kort om mit fravær ...

Jeg var så uheldig at få en blodforgiftning i februar, som næsten satte min krop i stå. Jeg var meget tæt på at forlade denne verden. Men dygtige og snarrådige læger hjalp mig til live igen – og TUSIND tak for det.

Efter nogle uger viste jeg tydelige tegn på bedring. Og flere læger gav udtryk for at min grundlæggende gode sundhedstilstand havde haft en stærk indvirkning. Uden den ville det formentlig have taget meget længere tid at komme mig, mente lægerne.

Så dejligt at høre, at min sunde livsstil var betydningsfuld i min kamp for livet ... Det bekræfter mig i, at det nytter noget at spise lige netop sådan, at kroppen ikke skal bruge energi på at bekæmpe unødvendig og usund mad, men i stedet bare kan tage imod og udnytte de gode næringsstoffer vi kan give kroppen til daglig – og særligt under rekreation.
En god træningstilstand og levevis i øvrigt, vægter selvfølgelig også højt.

I mit tilfælde var gevinsten ved den sunde livsstil mærkbart undervejs i sygdomsforløbet.

Men især i efterforløbet, hvor jeg skulle genopbygge kroppen, balancere blodprøveværdier og oparbejde humøret og energien igen, så jeg efter flere indlæggelser kunne genoptage min egen gode mad.

Det styrker derfor min overbevisning om ”AT LADE SIN MAD VÆRE SIN MEDICIN”, som den gamle filosof Hippocrates udtrykte det.

Lad det dog være klart at vi ikke kan undvære medicin – det kunne jeg heller ikke.

 


Og så tilbage til dette nyhedsbrevs budskab ...

Sådan bekæmper du vira og bakterier som kroppen ikke kender og har modstand til

Det er efterår og vi går vinteren i møde og dermed også en risiko for at blive udsat for forskellige vira og bakterier, som kroppen ikke kender og har modstand til.

Måske er du modtagelig, måske ikke ...

Men jeg er overbevist om, at det nytter noget at styrke sit immunforsvar alt det du kan med en sund, varieret og tilpasset kost.

Tendens til infektioner ?

Lad mig pointere ...

  • Hvis du har tendens til at få gentagne infektioner hvert år på denne tid, er det ikke nok blot at indtage ekstra C-vitaminer.
  • Mikrobiotaen i tarmen skal også fodres godt, hvor gode fedtstoffer samt proteiner, D-vitaminer og mineraler er vigtige.
  • Måske kan det være nødvendigt at booste immunsystemet, hvilket gøres med 3 dage, hvor din mad hovedsagelig består af flydende og super nærende kost.

HUSK at kroppen skal bruge tid til at booste sit forsvar, men det nytter !

Og har du brug for vejledning i, hvad der kan være hensigtsmæssig for lige netop dig og din familie, er du meget velkommen til at kontakte mig.


Afslutningsvis

Jeg har haft tid til eftertanke og har kigget tilbage på mine år som kostvejleder. Jeg husker tydeligt alle jer, som har fået mere velvære efter at have fundet ind til, hvilken kost der virker for jer.

Hos nogle af jer har det også været et større detektivarbejde at løse opgaven, og det har krævet både tid, tålmodighed og overskud.

Men hvis man kan udvikle evnen til bedre at ”mærke efter” hvordan maden lander i mavesækken, om den giver energi og velvære, om den giver mæthed eller om den giver ubehag på nogen måde, så er vi kommet langt og har et fantastisk udgangspunkt for at tilpasse din mad til lige netop dig.

Nu er jeg i gang igen og min kostvejledning vil, som noget nyt, foregå PRIVAT HJEMME HOS DIG + pr. telefon og mail.

Tak fordi du læste med.

Jeg håber du vil udbrede kendskabet om mig til andre i din omgangskreds – f.eks. ved at holde øje med kommende foredrag, at tilmelde sig NYHEDSBREVE og ellers surfe rundt på min hjemmeside (som i øvrigt er ved at blive finpudset)

Næste foredrag er d. 26/11-20.
Du finder linket her: Er din fordøjelse en fornøjelse?

Med venlig hilsen

Du kan altid justere kosten til bedring

Mit budskab denne gang handler om at give dig muligheder for bedring ...

Har du en sygdom eller ubehag af én eller anden art, er der altid noget i kosten du kan justere for at få det bedre.

Jeg tilbyder dig muligheden for at lære mere om de grundlæggende næringsstoffer.

Altså ... Hvad er proteiner, kulhydrater og fedtstoffer egentlig for noget, hvor mange skal vi ha’? Hvor findes de? Er der forskel på dem? ... o.s.v.

Og de samme spørgsmål mht. mineraler, vitaminer, mælkesyrebakterier, fibre og antioxidanter ... Hvad gør de godt for? Hvor meget skal vi ha'? Og hvor findes de?

Når først vi har basisviden om fødevarer og har styr på enkeltdelene i vores måltider, er det muligt at sammensætte vores mad hensigtsmæssigt, hvis vi har en lidelse eller sygdom vi vil bekæmpe.

Grundkursus med basisviden om fødevarer

I samarbejde med Fritidsskolen Fora Fritid (tidlige Nyk. F. Aftenskoler) har vi tilrettelagt undervisning, således at du først deltager på et obligatorisk grundkursus (en aften), hvor emnet er basisviden om proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, fibre, mælkesyrebakterier, vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Obligatorisk grundkursus:
Torsdag d. 27/9-2018 eller torsdag 10/1-2019

Workshops om forskellige lidelser og sygdomme

Efter deltagelse i grundkursus, fortsætter du på forskellige workshops efter eget valg. Her sammensætter vi teoretisk dagens måltider, der målrettes forskellige emner, lidelser og sygdomme.

Workshops 2018:
1. 25/10 - Hjerte/kar problemer
2. 8/11 - Fordøjelses problemer
3. 29/11 - Gigt/smerte problemer
Workshops 2019:
4. 31/1 - Autoimmune sygdomme
5. 21/2 - Vægtregulering
6. 21/3 - Hjernens signalhormoner

Tilmelding

Grundkursus er obligatorisk. Du vælger selv hvilke og hvor mange efterfølgende workshops du vil deltage i.

Alle workshops foregår i Nykøbing i Skolegade 3B kl. 19:00-20:30.
Tilmelding: www.fora-fritid.dk

Viden om kroppens mange specifikke sammenhænge koblet med den mad du indtager, giver forståelse og forklaring på, hvorfor sygdomme og ubehag opstår – og kan dermed lindres!

Denne viden glæder jeg mig til at øse ud af i ovenstående foredrag og workshops.
Måske vi ses ?Berit Gammelby - underskrift


Beskyt din krop mod “rust” – spis antioxidanter

Denne gang handler det om antioxidanter, som vi bl.a. finder i mange af julens lækre retter.

Antioxidanter er små mikrostoffer, som har en beskyttende funktion på vores cellemembraner.

Men for at forstå antioxidanter, skal vi lige kort runde det specielle udtryk: Frie radikaler.

FRIE RADIKALER ... er en reaktion der opstår på vores celler, når vi udsættes for forurenet luft (fx cigaretrøg og bilos) og stråling (sol). Men også alkohol, stress, fed mad og infektioner skaber frie radikaler. Og når du træner, øger du faktisk mængden af de frie radikaler i kroppen. Ja selv når du skal forbrænde din mad, hvilket kræver ilt, opstår der frie radikaler.

De frie radikaler skaber uorden på molekyleplan, som kan medføre at cellemembranen iltes – oxideres. Populært kaldes det, at du ”ruster” på celleplan.

Når et æble eller avokado bliver skåret over, bliver det hurtigt brunt fordi det møder ilten. Det er stort set det samme der sker på vores celler og reaktionen giver inflammation i kroppen. Og lige netop inflammation er en årsag til mange livsstilsproblematikker.

Dine celler beskyttes med antioxidanter

Men heldigvis kan du beskytte dine celler ved at spise en masse antioxidanter, som virker mod iltning.

  • Antioxidanter findes i alle bær, al frugt og alt grønt.
  • Antioxidanter er også i fisk, nemlig som stoffet selen.
  • I korn og nødder findes antioxidanter.
  • Nogle vitaminer er antioxidanter.
  • Og søvnhormonet melatonin er også en antioxidant.

Antioxidanter er simpelthen i farven på bærrene samt i det stof, der giver den lidt snerpende fornemmelse man får i munden ved fx at drikke rødvin.

Antioxidanter i større mængder

I større mængder finder vi antioxidanterne i:

  • Blåbær (de ægte, som er blå indeni), hindbær og brombær, peberfrugt, spinat, kål og i krydderurter.
  • Kaffe, grøn te, rødvin og kakao.
  • Kornsorterne hirse, majs og byg.

Julens sunde kost-traditioner i alverdens farver

Til jul er der rødkål, grønlangkål, krydderurter, appelsiner, æbler, peberfrugt og bær til ost og i salater. Vi får fisk, rødvin, gløgg og i godterne er der ofte chokolade ... Altsammen en god blanding i alverdens farver ... SÅ SPIS MED GOD SAMVITTIGHED I JULEN, for en masse af disse lækre produkter tæller positivt på vægtskålen.

Hermed ønsker jeg dig en rigtig dejlig og sund jul.


Når dit stofskifte er for lavt – og giver vægtøgning

Efter en sensommer og et efterår med dejlig travlhed i klinikken, er det nu blevet tid til dette nyhedsbrev, som jo er en af de sidste i følgetonen om overvægt. Og jeg har glædet mig til at fortælle om de kostmæssige tiltag du kan gøre, når dit stofskifte er konstateret lavt og bl.a. giver dig overvægt.

For virkelig at få ”skovlen under” det sløve stofskifte, er det nødvendigt at dele processen op i 2 step:

  1. Først detoxe kroppen i 3 uger
  2. Dernæst skabe balance i stofskiftet - (som så kan være livslangt)

 
Se hele stoftskifte-artiklen her på hjemmesiden

Step 1) Du skal detoxe din krop

En detox indebærer ...

  • At du undgår fødevarer som indeholder gluten, mælkeprodukter, æg, okse -og svinekød, skindet på fjerkræ, forarbejdede pålægsvarer, nogle nødder, og nogle olier, koffein og sukkerholdige drikkevarer samt tilsætningsstoffer.
  • Hjælp også leveren ved dagligt at få bl.a. marietidsel og grøn te.
  • Som ekstra støtte kan du indtage flere specielle proteiner, enzymer, vitaminer, mineraler, fedtsyrer, antioxidanter, urter og mælkesyrebakterier ... Men det er vigtigt at målrette dem til lige netop dig.

3 uger på denne kost og dit stofskifte er genstartet og giver dig en frisk start.

Step 2) Du skal skabe balance i dit stofskifte

En opdagelsesproces går nu i gang ...

  • For nu indfører vi gradvist nogle af de udeladte produkter igen og du vil formentlig kunne mærke, hvilke der er gode og hvilke der er dårlige for din krop*.
  • Der kan nemlig være ”skjulte” reaktioner på produkter, som gør at du har svært ved at tabe dig.
  • I øvrigt er det så også nu at livsstilsforandringen med at spise enkel, ren, nærende og rigtig mad starter.

Denne fase giver ofte ny energi, et vægttab samt en bedring i dine ubehag.

 

* Genindførelsen af de enkelte madvarer kan udløse reaktioner, der er ubehagelige, så I den proces vil jeg gerne guide dig og være din tovholder.

 

Besværet er det hele værd ...

Ja, det kan være en ”stor mundfuld” at gå i gang med den nævnte forandring af dine kostvaner. Men når du begynder at mærke positive forandringer, håber jeg du synes, at det har været det hele værd.

NB: Du kan sagtens arbejde med din kost, selv om du får stofskiftemedicin.

Se hele artiklen om stoftskifte her på hjemmesiden

 

Jeg lovede

Jeg har tidligere lovet at fortælle lidt om antioxidanter.
Den fortælling får du i årets sidste nyhedsbrev lige før jul, fordi vi i julemaden kan jonglere rundt med en masse lækre produkter, der indeholder antioxidanter.

Tak fordi du læste med !


Sådan påvirker Lykke- og Søvn-hormoner

Velkommen tilbage fra sommerferie !

Vi er gået ind i sensommeren nu, som er en fantastisk tid. Luften er stadig varm, badevandet er lunt og bladene får snart flotte gyldne farver.

Det er tiden, hvor vi høster en masse lækre grønsager og frugter og kan lægge på lager. Du kan også nu finde mange danske produkter i gårdbutikker, i boder og i supermarkedet. Måske har du allerede fyldt dig med de lækre bær henover sommeren – lige netop nu er der brombær derude…

Jeg håber du har haft en sommerferie, hvor andre værdier, end dem dagligdagen bringer, har givet dig glæde og ro samt energi og lyst til at sætte nyt fokus på dit velvære med bl.a. en sund kost.

I denne føljeton om vægttab og i forlængelse af sidste nyhedsbrev, hvor jeg skrev om mæthedshormonet Grehlin og sulthormonet Leptin, handler det denne gang om søvnhormonet Melatonin og stresshormonet Kortisol.

Alle disse 4 hormoner påvirker tydeligt hinanden. Derfor er det vigtigt at kende til mekanismerne bag, når man gerne vil tabe sig !!


 

Lykke-hormonet og Søvn-hormonet

Vores lykke-hormon Serotonin omdannes sidst på dagen til søvn-hormonet Melatonin.

Serotonin ligger højt om morgenen efter vi har fået lys ind i hjernen via øjnene, hvorimod Melatonin skal ligge højt om aftenen når det er mørkt og gøre at vi kan sove.

Derfor er det vigtigt at overholde den normale døgnrytme, så lys og mørke kan påvirke os naturligt.


Hvis du får for lidt søvn ...

Er du i en periode, hvor du får for lidt søvn, påvirker det dine sult -og mæthedshormoner negativt. Så får du mere lyst til fed mad og søde sager ...

Måske du kan nikke genkendende til en uimodståelig trang til en eftermiddagskage, et par kiks i ny og næ, mere kaffe end vanligt eller en hurtig og mindre lødig burger til aftensmad, når du er træt ...

For lidt søvn kan faktisk give op til 15% stigning i sulthormonet Grehlin i blodet og tilsvarende et fald på 15% i mæthedshormonet Leptin.


 
Både til dannelse af Serotonin og Melatonin, er det yderst vigtigt at få gode fedtstoffer, vitaminer – især B3 og B6 vitaminer, samt flere mineraler – især magnesium og kalk.

Og hvor finder vi så disse mikrostoffer:

  • Omega 3 fedtsyrerne fra fede fisk. Spis fede fisk flere gange om ugen eller indtag dagligt et tilskud af fiskeolie.
  • B – vitaminerne får du især fra fuldkorn, frø, bønner, nødder, mandler, æg, mælk, ost, lever, fjerkræ, fisk, tang og i de fleste frugter og grønsager. Et kosttilskud af kun B3 og B6 fungerer ikke. Du skal indtage alle B-vitaminerne samtidig som kosttilskud for at de virker, da de alle samarbejder.
  • Magnesium og kalk får du fra græskarkerner, nødder, frø, fuldkornshvede, havre, brune ris, bønner, alle grønsager, avokado og frugt. Kalk får du også fra mælkeprodukter, kål, oliven og hårdt vand. Ønsker du at tage mineralerne som kosttilskud, skal du have dobbelt så meget kalk som magnesium. Dog er det her klogt at tage i betragtning, hvor mange mælkeprodukter du indtager.
  • Derudover er det fornuftigt at indtage en stivelses -og sukkerfattig kost.
  • Serotonin dannes af proteinet Tryptophan – hertil er Zenbev fra græskarkerner et godt kosttilskud.

 

Hvis du har for meget stress i kroppen ...

Har du for meget stress i kroppen, påvirkes din mæthedsfølelse på den måde, at mæthedssignalerne ikke når frem til hjernen. Det kan skabe en trang til at spise, som overstiger viljens og fornuftens kraft. Vi er nemlig ikke i stand til at regulere appetitten uden Leptin.

Så ligesom ved for lidt søvn, får vi også her en uimodståelig trang til usund mad og de søde sager ... Kan du nikke genkendende til det?

For meget af stresshormonet Kortisol gennem længere tid, giver et højere insulinniveau og derved en øget fedtlagring = deller på maven!

Fra naturens side er vi indrettet sådan, at hvis der er grund til en høj produktion af stresshormoner, så prioriterer kroppen at stresshormonerne må tage først af din gode mad. Det betyder at der skal rigtig mange omega 3 fedtsyrer og en bred vifte af vitaminer og mineraler til for også at ernære alle dine andre hormoner.

Og hormonernes celler skal beskyttes mod ”rust”, af antioxidanterne. Her er vi så tilbage ved alle de super lækre friske bær, frugter og grønsager vi for tiden kan mætte os med, det er nemlig her vi finder disse stoffer ... (du hører mere om antioxidanter i næste nyhedsbrev).


Hvilken motion skal DU igang med ?

Tilbud om Bootcamp eller Naturtræning

Sensommeren er også tiden, hvor vi beslutter, hvordan og hvor vi skal motionere i efteråret og vinteren.

Du er meget velkommen på et af mine hold, der snart starter op.


 

12 ugers BOOT-CAMP starter op fra d. 7. september 2019. BOOT-CAMP er en kombineret kost -og motionspakke.

KLIK for tilmelding via NØG.dk

Er du i tvivl om BOOT-CAMP er noget for dig, så er der info-møde i Horrebyhallen d. 24/8 kl. 11:00. Du møder bare op uden tilmelding !


 

Ligeledes starter jeg 6 ugers NATURTRÆNING op allerede fra d. 22. august 2019.

KLIK for tilmelding via NØG.dk

Tak fordi du læste med !
Glæd dig til næste nyhedsbrev, der handler om stofskiftetyper og antioxidanter.

Berit Gammelby - underskrift


Kender du det at små-spise dagen lang?

Eller ikke at være rigtig sulten eller rigtig mæt?

Kan du nikke JA til disse spørgsmål og nogle af de følgende udsagn, er det en god idé at kigge på dine måltiders sammensætning. For på sigt kan du være i risiko for at blive overvægtig eller have svært ved at tabe dig.

  • ”Snacker” du i løbet af dagen?
  • Er det svært at sige ”nej tak” til kagen på jobbet?
  • Snupper du en snack, hvis du er træt?
  • Bruger du mad som belønning eller som trøst, hvis du er trist?
  • Har du pludselig brug for noget med salt eller sukker?

 

Vi skal selvfølgelig ha’ mad til energi og som byggesten til kroppen ... men ofte indtager vi også mad som (umiddelbart) enten tilfredsstiller eller slører emotionelle behov ... En "craving" efter noget specielt eller de hyppige små-måltider opstår, fordi dine hovedmåltider ikke er skræddersyet til lige netop dine behov.

I dette nyhedsbrev – i følgetonen om VÆGTTAB – hører du om 3 af de hormoner, der styrer din oplevelse af sult og mæthed og dermed fedtregulering.

 


 

Energi-hormonet INSULIN

Det første er INSULIN. Hormonet der åbner låsen i bl.a. musklernes celledøre, så kulhydraterne kan udnyttes til energi. De fleste ved at det hvide og forarbejdede sukker, fint-malet mel, stivelse, ris mv. får insulinet i blodet til hurtigt at stige og give hurtig energi. Det medfører dog at blodsukkeret og energien også hurtigt falder igen, hvilket kan være ubehageligt – eller blot giver dig et behov for mad igen, igen og igen.

Sukkeret i fuldkorn er insulinet længere om at sende videre, hvilket gør at både blodsukkeret og insulinet ligger på et mere jævnt niveau i blodet. Det samme gælder når du indtager stivelse/sukker sammen med fedtstoffer og protein. Det er her vi har det godt og føler os tilpas mætte og med en stabil energi i længere tid.

Hvis du kun indtager de hurtige kalorier og små-spiser, sker der følgende:

  • Insulinet kan ikke følge med, du bliver ikke rigtig mæt og får hurtigt trang til mad.
  • Du bliver tyk, din lever lagrer fedt – og din energi og velvære falder.

Du får det der hedder insulinresistens – det er tilstanden før diabetes 2, hvor dit blodsukker svinger for meget i løbet af et døgn. I de fleste tilfælde giver det overvægt og andre alvorlige livsstilssygdomme.


 

Mætheds-hormonet LEPTIN

Det andet hormon er mætheds-hormonet LEPTIN. Det produceres i fedtcellerne, og stimuleres af fedtmængden du indtager.

Du har sikkert hørt, at hvis du går på slankekur og kun indtager ganske få kalorier, så tror kroppen at der er hungersnød og vil ikke tillade et længerevarende vægttab. Det er Leptinet der ”beskytter” dig. Din krop er nemlig designet til at lægge fedt på lager til dårlige tider. Under en slankekur sænker du kroppens Leptin-niveau – og så er det svært at tabe dig.


 

Sult-hormonet GHRELIN

Det tredje hormon er sult-hormonet GHRELIN. Det produceres i mavesækken når denne er tom.

I sommerperioden har du måske ikke så stor appetit, men foretrækker noget let. Men hvis du små-spiser i løbet af dagen, kan det samlede regnskab let blive til flere kalorier end du lige tror. Ligeledes får du måske ikke klar besked fra hjernen om ordentlig mæthed og sult.

Selvfølgelig skal du nyde en is og andre lækre ting i sommerferien, men det er en god idé at ha’ fokus på de mekanismer, der går i gang i hjernen og i kroppen.


 

Så hvad skal du gøre ...

  1. Spis både proteiner, grove kulhydrater og fedt i hvert måltid.
  2. Nøjes med 3 måltider, men spis dig mæt i hvert måltid og så drikke vand og te indimellem.
  3. Lad tallerkenen bugne af grønsager (gode kulhydrater) – de fylder op i maven og giver lang mæthed.
  4. Registrer behov for belønning og trøst: I første omgang kan du registrere hvornår på dagen og i hvilke situationer du søger mad eller snack, hvor du egentlig ikke er fysisk sulten. Registrer gerne om det er et behov for belønning, et behov for trøst, en "craving" efter noget specielt. Eller måske er det bare en vane, der hænger sammen med hygge i samvær med andre. Hvis du er træt, så hvil dig i stedet for at spise.
  5. Sørg for at få fedtstoffer som bl.a. omega 3/fisk i flere af måltiderne, da Leptinet derved stimuleres godt og du oplever mæthed.
  6. Spis morgenmad og gerne proteinrigt, for så sænkes Ghrelinet og sultoplevelsen forsvinder.
  7. Spis ingenting mellem aftensmaden og morgenmaden (12 timers faste).

 

Det er en klassisk fejl at droppe morgenmåltidet for at spare på kalorierne ... Når man ikke spiser morgenmad, forbliver GHRELIN-niveauet højt. Det gør det svært at modstå de fristelser, man udsættes for i løbet af dagen. På den måde bliver det samlede kalorieindtag højere, hvis morgenmaden springes over.


Hermed ønsker jeg dig en rigtig dejlig sommer ... en årstid, hvor det bugner med lækre grønsager, frugter og bær du kan trylle med i farverige og sunde retter sammen med gode olier, fuldkorn og proteiner.

Glæd dig til næste gang, hvor du hører om hormoner som kortisol (stress) og melatonin (søvn) der begge er enormt vigtige ifm. vægtregulering.

Berit Gammelby - underskrift


Syre / Base regulering i kroppen

Idag skal vi videre i serien om vægtregulering. Denne gang handler det om syre/base balancen i kroppen. Det er det 3. emne ud af 7 emner, der alle påvirker din vægt.
 


Men først til noget der næsten ikke kan vente

MORS DAG TILBUD/GAVEKORT

MASSAGE – WELLNESS

Søndag d. 12 maj 2019

Mellem kl. 10:00 og 15:00

10% på alle behandlinger

Bestilles på telefon 20446662


 

Tilbage til syre/base regulering i kroppen

Indenfor organisk kemi er området syrer og baser kompliceret at forstå.

Når vi så ser på vores kompliceret krop og samtidig inddrager psykiske faktorer der også påvirker, ja så kan det være svært at holde styr på, HVAD der regulerer HVAD i kroppen.

Jeg har forsøgt at forenkle området, så du får en overordnet forståelse og en viden du kan bruge – både i forhold til vægttab og til gener i øvrigt.

Til at starte med får du i den næste faktaboks detaljeret viden om syrer og baser og hvad der påvirker kroppens regulering.

Fakta

For at kunne angive en opløsnings-surhedsgrad, har man indført begrebet pH.

pH står for pondus Hydrogenii, dvs. vægt af hydrogen (brint) og er et mål for, hvor mange brintioner (H+) der er per liter væske.

pH skalaen går fra 0 til 14.

  • NEUTRAL med pH værdi = 7 ... Helt rent vand er neutral.
  • SYRE med pH værdi mellem 0 og 7 ... Jo lavere pH-værdi jo stærkere er syren.
  • BASE med pH værdi mellem 7 og 14 ... Jo højere værdi desto stærkere er basen.

Nøjagtig pH for kroppens tilstand måles i blodet. Det er også muligt at lave pH måling på urin, hvor man måler affaldsstoffer, men det er kun relevant, hvis man kender dine kostvaner gennem længere tid.

  • Proteiner og fedt giver sur urin.
  • Fosfor, kvælstof, svovl, kisel og klor danner syre.
  • Kulhydrater giver en neutral reaktion på urinen, men kulhydrater fjerner kalk fra kroppen og det virker derved syredannende.
  • Kalk, magnesium, kalium og natrium danner base.

 

For meget SYRE i kroppen

For meget syre skal renses og udskilles via lever, nyrer, hud, tarm, lunger, milt og lymfer = de skal fungere godt.

Motion har en vigtig rolle for kroppens udrensning.

Generelt har vi for meget syre i kroppen pga. for stort indtag af syreholdige fødevarer og nydelsesmidler, eller en ensidig kost ... Det kan også være pga. betændelsessygdomme og miljøbelastninger ... En høj alder spiller også ind samt en levevis med stress, travlhed og alt for lidt motion påvirker selvfølgelig også negativt.

 

Ophobning af syre i kroppen

Vores kroppe er designet til selv at regulere og udskille syrer i kroppen, hvis niveauet bliver for højt. Men hvis syregrænsen overskrides så meget, at kroppen ikke kan følge med, så ophobes syrerne i kroppen og du kan opleve følgende typiske symptomer:

  • Træthed og mindre produktivitet.
  • Stivhed i kroppen, (gigtgener), snurren i arme og ben, kolde hænder og fødder, lugt af urin, smerter. Du sveder mere, får uren hud og immunforsvaret skranter.
  • Psykisk ubalance (stress, vrede, sorg, aggression mv).
  • Madvareallergi og intolerance kan også give en øget syredannelse, fordi madvarer man ikke tåler, binder kalk og magnesium.
  • Du kan få en negativ påvirkning i din søvn.
  • Din appetitregulering udfordres (øget trang til mad, spiser hurtigt og spiser meget).
  • Slapt bindevæv (i bughulen => forstoppelse, ødemer i benene bl.a.).

Og netop ophobning af syre i bindevævet kan føre til inflammation, øget kropsvægt og appelsinhud. De fleste af os kender til appelsinhud eller små buler på ydersiden af lår og på baller. Man kan også ha’ ømhed i huden - specielt under overarmsmusklen (i vinkearmen); hvis du klemmer rigtig til der og det gør ondt, kan det være et tegn på syreophobning.

Bulerne på lår og baller er fedt. Og fedt er syre.

For at kroppen har de bedste betingelser for en god syre/base balance skal du spise en produktfordeling, som ses i skemaet nedenfor.

Er du overvægtig og måske har andre symptomer på syreophobning er det absolut vigtigt at følge rådene, fordi dine fedtceller har sværere ved at skrumpe, når der er syreophobning i kroppen.

Kosten BØR indeholde 20-30% syredannende madvarer
Kød   Fisk    Fjerkræ
Ost   Æg
Bælgfrugter
Nødder
Kornprodukter (hvis du tåler)
Olier   Fedtstoffer

 

Kosten BØR indeholde 70-80% basedannende madvarer
Kartofler
Grønsager, specielt rod -og bladgrønsager
Urter og urtete
Moden frugt
Tørret frugt
Øko – mælkeprodukter (hvis du tåler)
Surmælksprodukter (hvis du tåler)
Vilde urter, ingefær, hvidløg, peberrod

 

UNDGÅ ... Sukker, alkohol, øl, vin, cola, kaffe, te (undtagen grøn te), tobak, medicin og rester af sprøjtegifte ... FORDI disse stimulanser stresser kroppens syre/base regulering og bremser udskillelsen.

Syreoverskud kan udskilles igen, men det kræver, at du lever på en overvejende basedannende kost.

Fokus på syre/base balancen er yderst vigtigt i forbindelse med din vægtreducering. Og supplerer du med en kyndig kostvejledning får du rådgivning, som tilrettes lige netop dit behov og dine udfordringer. I et sådant kostforløb vil vi se på en mere specifik fordeling af produkterne på din tallerken og vi går i detaljer med basedannende og syredannende fødevarer samt evt. kosttilskud – især af mineraler.

Forhåbentlig kan du nu fornemme en overordnet viden om dette uhyre vigtige, men også kompliceret emne, som syre/base regulering er.

Glæd dig til næste gang, hvor du hører om kroppens blodsukker, mæthedshormon og sulthormon, som bliver det 4. emne i serien om vægtregulering.

Berit Gammelby - underskrift


Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby

Når maven slår knuder er det svært at tabe sig

Nyhedsmails her i foråret handler om vægttab - og denne gang om FORDØJELSES-PROBLEMER ... Og når du kommer til slutningen af nyhedsbrevet, får du også chancen for sund "Motion i naturen".

Kan man spise sig rask?

Måske har du fulgt med i udsendelserne på TV2 med titlen ”Kan man spise sig rask”?

I udsendelserne arbejder ernæringsekspert Umahro Cadogan og læge Pia Norup i 12 uger med personer, som har en sygdom, der begrænser deres funktioner, velvære og livsglæde. Deltagerne vejledes i at spise hensigtsmæssigt for at reducere generne af deres sygdom – og flere af dem guides også til at motionere.

Hvis du er overvægtig samtidig med at du kæmper med en lidelse/sygdom, kan et vægttab betyde at kroppen meget bedre kan sende den gode og helbredende mad videre ud til brug for hormoner, immunforsvar, nerver, kredsløb, ja alle organer. Når det sker, lægges de ubalancer og inflammationer ned, som ofte er årsag til lidelsen.

OG ... når vi bruger maden som medicin, ja så skal den jo som bekendt gennem fordøjelsessystemet på den mest optimale måde.

Her bliver det tydeligt at mad, fordøjelse, optimal vægt og fravær af sygdom går hånd i hånd.

Kommer du f.eks. ikke på toilettet hver dag, er du oppustet eller har ondt i maven, så får du ikke nok ud af din lækre og sunde mad. Og lysten og energien til forandring udfordres også.

Jeg vil derfor gerne sætte en tyk streg under vigtigheden i at få orden på din fordøjelse – enten før eller samtidig med at du sætter fokus på dit vægttab.

Start med at klikke dig videre til min faglige artikel om fordøjelsesproblemer: Forstå dit fordøjelsessystem og se de mest almindelige problemer

Der er sikkert nogle symptomer, du kan nikke genkendende til ... Og her finder du også mit tilbud til løsning af fordøjelsesproblemer.

 


Motion i naturen

Hånd i hånd går også vægttab og motion.

Har du besluttet at gøre en indsats for dit vægttab, er du sikkert også motiveret til at sætte ind på træningskontoen – Har jeg ret? 😊 ... Og bestemt også omvendt: Begynder du at motionere, motiveres du sikkert også til at sætte fokus på sund mad.

Jeg tilbyder træningsture på ca. 1½ time i skoven og ved Østersøen på Falster 3 lørdage i april og 2 lørdage i maj måned.

Kom og vær med til træningsture !

APRIL

  • Lørdag d. 6/4 kl. 9:00 – Mødested: Tunderup strand p-plads
  • Lørdag d. 13/4 kl. 9:00 – Mødested: ”Generalens lysthus”
  • Lørdag d. 27/4 kl. 9:00 – Mødested: Virkethus, Listrup

MAJ

  • Lørdag d. 4/5 kl. 9:00 – Mødested: Tunderup strand p-plads
  • Lørdag d. 11/5 kl. 9:00 – Mødested: ”Generalens lysthus”

Tilmelding

SENEST 3 DAGE FØR AKTUEL DATO.

Tilmelding sker på SMS: 20 44 66 62 eller EMAIL: bgmass@live.dk

Pris: 30 kr. pr. gang til Mobile Pay 72748.

Børn er også meget velkomne 😊

 

Foråret er en dejlig tid, hvor vi finder energi til forandringer og sunde tiltag. Et væld af friske, nye grønsager er på vej, solen skinner og det er fantastisk at bevæge sig ude i naturen samtidig med at sanse duftene, lydene, farverne, en let brise og så i uforpligtende fællesskab med andre.

 


Tak fordi du kom hertil i nyhedsbrevet ... Næste gang sætter jeg fokus på det 3. punkt som påvirker dit vægttab ... nemlig "Kroppens balance mellem syre og base".

Berit Gammelby - underskrift


Kemiske stoffers påvirkning

Hvilke giftstoffer findes i kroppen ?

Det er en kendsgerning (desværre), at vi konstant får giftstoffer ind i kroppen via vores mad og drikkevarer, fra luften og andet vi er i berøring med.

Det er kemiske stoffer såsom:

  • Perfluorerede (vand -og fedtafvisende belægninger på bagepapir, slip-let-pander, møbler, tøj…)
  • Ptalater (plastikflasker, beholdere til madvarer…)
  • Dioxin (laks fra Norge, lever/leverpostej, toiletpapir…)
  • Opløsningsstoffer (acetone – trend med megen brug af neglelak for tiden)
  • Pesticidrester (sprøjtemidler ... OBS i brystmælk)
  • Bisphenol (konservesdåser)
  • Parabener (deodoranter, cremer, kosmetik… rengøringsmidler)
  • PCB (klorerede stoffer der bruges fx som isoleringsmaterialer)
  • Tungmetaller (kviksølv i amalgam-plumber)
  • Og så videre ...

Du har sikkert stødt på alle disse ord før.

Produktionen af kemiske og industrielt fremstillede stoffer er steget helt enormt siden 1920’erne.

Hvor gemmer de kemiske stoffer sig i kroppen?

De gemmer sig i fedtvævet, i fostre, i hjernen, i leddene, i bindevævet under huden (appelsinhud) – altså der hvor der er plads.

Det er selvfølgelig ganske små partikler, men når der er mange af dem, får vi på et tidspunkt en ophobning, som giver forskellige ubehagelige symptomer, besvær med vægtreducering og senere kan sygdom opstå.

Hvad gør de kemiske stoffer ved os?

De kemiske stoffer forstyrrer og ødelægger vores hormoner og vores immunforsvar. De kan optage pladsen, hvor de naturlige hormoner skal være – og så får vi en ubalance.

Denne ubalance ses især tydeligt ved påvirkning af kønshormonerne: Piger får tidligere og tidligere menstruation, der ses misdannede testikler hos nyfødte drenge, endometriose og PCO hos yngre kvinder, gener i overgangsalderen, samt øget risici for brystkræft.

Og så ser vi det også ved overvægt, ved diffuse gener og nyere diagnoser som er svære at finde årsager til samt ved uforklarlig træthed og manglende energi.

Hvordan undgår du de kemiske stoffer?

Du kan gøre to ting:

  1. Nedsæt risikoen for at få kemiske stoffer ind i kroppen
  2. Uddrive de kemiske stoffer du allerede har i kroppen

Processen til uddrivelse er dog kompliceret. For først skal stofferne løsnes fra gemmestederne, så skal de transporteres hen til leveren, som må arbejde med at nedbryde og omdanne dem, så skal de transporteres videre til nyrerne, hvorigennem de kan flyde ud med urinen. Andre af disse stoffer skal transporteres ud via tarmen.

Den daglige udskillelse og udrensning af brugte hormoner, proteiner og andre affaldsstoffer, sker heldigvis konstant. Men de her mange kemiske stoffer kommer så oveni og belaster kroppen - og de skal også udskilles og udrenses.

Har du f.eks. en trægt fungerende tarm, så udrenser du ikke godt nok og de kemiske stoffer kan optages i blodet/kroppen igen – de recirkulerer simpelt hen. Ligeledes, hvis din lever er overbelastet, så er den virkelig udfordret. Du bliver træt, får uren hud o.s.v.

Helt konkret kan du ...

  • UNDGÅ de ovennævnte kemiske stoffer ved at købe Svanemærkede varer og studere deklarationer. Tillige spise og drikke rent = økologisk/biodynamisk og drikke renset vand.
  • STØTTE tarmen og leveren til at kunne klare det ekstra arbejde. Her handler det om god mad og tilskud af enzymer, fibre og mælkesyrebakterier til fordøjelsen, urter til leveren, gode fedtstoffer, proteiner osv.
  • UDRENSE yderligere med alger ... Chlorella er den alge, som der er forsket meget i, og den er fantastisk til at opsuge giftige kemikalier og dioxin fra gemmestederne og transportere dem ud af kroppen. Hvis du vil vide mere om helt rene alger til udrensning, så kan jeg anbefale at søge efter "Algomed Chlorella Vulgaris" på internettet.

Ny forskning viser at Chlorella algen fra havet allerede har suget giftstoffer til sig (fordi havet er forurenet) og de kan faktisk overføre giftstofferne til dig, når du indtager Chlorella. Og det er bestemt ikke meningen, når algen netop skal bruges til udrensning af andre giftsstoffer fra kroppen ... Derfor fremstiller man nu Chlorella i lukkede glasrør, hvor algen ikke har været i berøring med naturen ... Det virker kunstigt, og også meget ærgerligt at det må være sådan, men det er nødvendigt, hvis vi ønsker en helt ren alge der skal hjælpe vores udrensning.


Hvorfor vente til efter jul?

Tænker du også, at du til januar skal rense ud, på smalkost eller helt undgå søde sager?

Så er du ligesom de fleste, der for 117. gang tænker at denne gang skal du virkelig holde fast i din beslutning om at spise bedre og sundere.

Hvor er det skønt, at du har taget din beslutning ... Men hvorfor først sætte den i gang efter jul?

Min påstand er, at hvis du virkelig gerne vil ændre i dine kostvaner, så kan du starte allerede i dag ... eller i hvert fald lige så snart du har gennemtænkt dine måltider og alt det praktiske er klar.

I julemåneden og især i juleugen spiser vi mere mad end ellers. For vi bliver fristet af søde kager, godter og juledrikke. Og selvfølgelig skal du nyde, når du bliver budt af de lækre sager.

Men husk BALANCEN ... Så på øvrige hverdage er det godt for kroppen at du nøjes med mindre portioner, masser af grønsager, undgår for meget brød og søde frugter samt drikker masser af vand.

Det er fint at du planlægger en kostændring om en måneds tid. Men det bliver meget nemmere for dig, hvis du allerede nu i dine tanker tuner ind på din ændring ... OG kroppen vil elske dig for det - beslutningen er jo taget

Dit ønske om kostændring kan skyldes alt fra vægtregulering til sygdomforebyggelse. Og skulle du være i tvivl og mangler afklaring, så er du velkommen til en uforpligtende telefonsamtale om hvad der kunne være godt for dig.


Gode råd i juledagene

Hvis du mangler information om udrensning og gode råd i juledagene, kan jeg anbefale disse 3 artikler:
Jules lækkerier er ikke alle usunde
Udrensning - del 1
Udrensning - del 2

Næste BootCamp

I samme stund vil jeg også oplyse, at jeg afholder den næste Boot-camp fra d. 5. januar 2019.

Det er et forløb på 12 uger, hvor du får kostvejledning og skal styrketræne sammen med andre i en mindre gruppe + anden træning du selv vælger.

Informationsmøde om dette forløb afholdes lørdag d. 15. dec. kl. 11:00 i Horrebyhallen. (Ingen tilmelding). Se mere på NØG.dk


Jeg ønsker dig en rigtig dejlig jul og på gensyn i 2019.

Berit Gammelby - underskrift