Kategori: *** NYHEDSBREVE ***

Kender du det at små-spise dagen lang?

Eller ikke at være rigtig sulten eller rigtig mæt?

Kan du nikke JA til disse spørgsmål og nogle af de følgende udsagn, er det en god idé at kigge på dine måltiders sammensætning. For på sigt kan du være i risiko for at blive overvægtig eller have svært ved at tabe dig.

  • ”Snacker” du i løbet af dagen?
  • Er det svært at sige ”nej tak” til kagen på jobbet?
  • Snupper du en snack, hvis du er træt?
  • Bruger du mad som belønning eller som trøst, hvis du er trist?
  • Har du pludselig brug for noget med salt eller sukker?

 

Vi skal selvfølgelig ha’ mad til energi og som byggesten til kroppen ... men ofte indtager vi også mad som (umiddelbart) enten tilfredsstiller eller slører emotionelle behov ... En "craving" efter noget specielt eller de hyppige små-måltider opstår, fordi dine hovedmåltider ikke er skræddersyet til lige netop dine behov.

I dette nyhedsbrev – i følgetonen om VÆGTTAB – hører du om 3 af de hormoner, der styrer din oplevelse af sult og mæthed og dermed fedtregulering.

 


 

Energi-hormonet INSULIN

Det første er INSULIN. Hormonet der åbner låsen i bl.a. musklernes celledøre, så kulhydraterne kan udnyttes til energi. De fleste ved at det hvide og forarbejdede sukker, fint-malet mel, stivelse, ris mv. får insulinet i blodet til hurtigt at stige og give hurtig energi. Det medfører dog at blodsukkeret og energien også hurtigt falder igen, hvilket kan være ubehageligt – eller blot giver dig et behov for mad igen, igen og igen.

Sukkeret i fuldkorn er insulinet længere om at sende videre, hvilket gør at både blodsukkeret og insulinet ligger på et mere jævnt niveau i blodet. Det samme gælder når du indtager stivelse/sukker sammen med fedtstoffer og protein. Det er her vi har det godt og føler os tilpas mætte og med en stabil energi i længere tid.

Hvis du kun indtager de hurtige kalorier og små-spiser, sker der følgende:

  • Insulinet kan ikke følge med, du bliver ikke rigtig mæt og får hurtigt trang til mad.
  • Du bliver tyk, din lever lagrer fedt – og din energi og velvære falder.

Du får det der hedder insulinresistens – det er tilstanden før diabetes 2, hvor dit blodsukker svinger for meget i løbet af et døgn. I de fleste tilfælde giver det overvægt og andre alvorlige livsstilssygdomme.


 

Mætheds-hormonet LEPTIN

Det andet hormon er mætheds-hormonet LEPTIN. Det produceres i fedtcellerne, og stimuleres af fedtmængden du indtager.

Du har sikkert hørt, at hvis du går på slankekur og kun indtager ganske få kalorier, så tror kroppen at der er hungersnød og vil ikke tillade et længerevarende vægttab. Det er Leptinet der ”beskytter” dig. Din krop er nemlig designet til at lægge fedt på lager til dårlige tider. Under en slankekur sænker du kroppens Leptin-niveau – og så er det svært at tabe dig.


 

Sult-hormonet GHRELIN

Det tredje hormon er sult-hormonet GHRELIN. Det produceres i mavesækken når denne er tom.

I sommerperioden har du måske ikke så stor appetit, men foretrækker noget let. Men hvis du små-spiser i løbet af dagen, kan det samlede regnskab let blive til flere kalorier end du lige tror. Ligeledes får du måske ikke klar besked fra hjernen om ordentlig mæthed og sult.

Selvfølgelig skal du nyde en is og andre lækre ting i sommerferien, men det er en god idé at ha’ fokus på de mekanismer, der går i gang i hjernen og i kroppen.


 

Så hvad skal du gøre ...

  1. Spis både proteiner, grove kulhydrater og fedt i hvert måltid.
  2. Nøjes med 3 måltider, men spis dig mæt i hvert måltid og så drikke vand og te indimellem.
  3. Lad tallerkenen bugne af grønsager (gode kulhydrater) – de fylder op i maven og giver lang mæthed.
  4. Registrer behov for belønning og trøst: I første omgang kan du registrere hvornår på dagen og i hvilke situationer du søger mad eller snack, hvor du egentlig ikke er fysisk sulten. Registrer gerne om det er et behov for belønning, et behov for trøst, en "craving" efter noget specielt. Eller måske er det bare en vane, der hænger sammen med hygge i samvær med andre. Hvis du er træt, så hvil dig i stedet for at spise.
  5. Sørg for at få fedtstoffer som bl.a. omega 3/fisk i flere af måltiderne, da Leptinet derved stimuleres godt og du oplever mæthed.
  6. Spis morgenmad og gerne proteinrigt, for så sænkes Ghrelinet og sultoplevelsen forsvinder.
  7. Spis ingenting mellem aftensmaden og morgenmaden (12 timers faste).

 

Det er en klassisk fejl at droppe morgenmåltidet for at spare på kalorierne ... Når man ikke spiser morgenmad, forbliver GHRELIN-niveauet højt. Det gør det svært at modstå de fristelser, man udsættes for i løbet af dagen. På den måde bliver det samlede kalorieindtag højere, hvis morgenmaden springes over.


Hermed ønsker jeg dig en rigtig dejlig sommer ... en årstid, hvor det bugner med lækre grønsager, frugter og bær du kan trylle med i farverige og sunde retter sammen med gode olier, fuldkorn og proteiner.

Glæd dig til næste gang, hvor du hører om hormoner som kortisol (stress) og melatonin (søvn) der begge er enormt vigtige ifm. vægtregulering.

Berit Gammelby - underskrift


Syre / Base regulering i kroppen

Idag skal vi videre i serien om vægtregulering. Denne gang handler det om syre/base balancen i kroppen. Det er det 3. emne ud af 7 emner, der alle påvirker din vægt.
 


Men først til noget der næsten ikke kan vente

MORS DAG TILBUD/GAVEKORT

MASSAGE – WELLNESS

Søndag d. 12 maj 2019

Mellem kl. 10:00 og 15:00

10% på alle behandlinger

Bestilles på telefon 20446662


 

Tilbage til syre/base regulering i kroppen

Indenfor organisk kemi er området syrer og baser kompliceret at forstå.

Når vi så ser på vores kompliceret krop og samtidig inddrager psykiske faktorer der også påvirker, ja så kan det være svært at holde styr på, HVAD der regulerer HVAD i kroppen.

Jeg har forsøgt at forenkle området, så du får en overordnet forståelse og en viden du kan bruge – både i forhold til vægttab og til gener i øvrigt.

Til at starte med får du i den næste faktaboks detaljeret viden om syrer og baser og hvad der påvirker kroppens regulering.

Fakta

For at kunne angive en opløsnings-surhedsgrad, har man indført begrebet pH.

pH står for pondus Hydrogenii, dvs. vægt af hydrogen (brint) og er et mål for, hvor mange brintioner (H+) der er per liter væske.

pH skalaen går fra 0 til 14.

  • NEUTRAL med pH værdi = 7 ... Helt rent vand er neutral.
  • SYRE med pH værdi mellem 0 og 7 ... Jo lavere pH-værdi jo stærkere er syren.
  • BASE med pH værdi mellem 7 og 14 ... Jo højere værdi desto stærkere er basen.

Nøjagtig pH for kroppens tilstand måles i blodet. Det er også muligt at lave pH måling på urin, hvor man måler affaldsstoffer, men det er kun relevant, hvis man kender dine kostvaner gennem længere tid.

  • Proteiner og fedt giver sur urin.
  • Fosfor, kvælstof, svovl, kisel og klor danner syre.
  • Kulhydrater giver en neutral reaktion på urinen, men kulhydrater fjerner kalk fra kroppen og det virker derved syredannende.
  • Kalk, magnesium, kalium og natrium danner base.

 

For meget SYRE i kroppen

For meget syre skal renses og udskilles via lever, nyrer, hud, tarm, lunger, milt og lymfer = de skal fungere godt.

Motion har en vigtig rolle for kroppens udrensning.

Generelt har vi for meget syre i kroppen pga. for stort indtag af syreholdige fødevarer og nydelsesmidler, eller en ensidig kost ... Det kan også være pga. betændelsessygdomme og miljøbelastninger ... En høj alder spiller også ind samt en levevis med stress, travlhed og alt for lidt motion påvirker selvfølgelig også negativt.

 

Ophobning af syre i kroppen

Vores kroppe er designet til selv at regulere og udskille syrer i kroppen, hvis niveauet bliver for højt. Men hvis syregrænsen overskrides så meget, at kroppen ikke kan følge med, så ophobes syrerne i kroppen og du kan opleve følgende typiske symptomer:

  • Træthed og mindre produktivitet.
  • Stivhed i kroppen, (gigtgener), snurren i arme og ben, kolde hænder og fødder, lugt af urin, smerter. Du sveder mere, får uren hud og immunforsvaret skranter.
  • Psykisk ubalance (stress, vrede, sorg, aggression mv).
  • Madvareallergi og intolerance kan også give en øget syredannelse, fordi madvarer man ikke tåler, binder kalk og magnesium.
  • Du kan få en negativ påvirkning i din søvn.
  • Din appetitregulering udfordres (øget trang til mad, spiser hurtigt og spiser meget).
  • Slapt bindevæv (i bughulen => forstoppelse, ødemer i benene bl.a.).

Og netop ophobning af syre i bindevævet kan føre til inflammation, øget kropsvægt og appelsinhud. De fleste af os kender til appelsinhud eller små buler på ydersiden af lår og på baller. Man kan også ha’ ømhed i huden - specielt under overarmsmusklen (i vinkearmen); hvis du klemmer rigtig til der og det gør ondt, kan det være et tegn på syreophobning.

Bulerne på lår og baller er fedt. Og fedt er syre.

For at kroppen har de bedste betingelser for en god syre/base balance skal du spise en produktfordeling, som ses i skemaet nedenfor.

Er du overvægtig og måske har andre symptomer på syreophobning er det absolut vigtigt at følge rådene, fordi dine fedtceller har sværere ved at skrumpe, når der er syreophobning i kroppen.

Kosten BØR indeholde 20-30% syredannende madvarer
Kød   Fisk    Fjerkræ
Ost   Æg
Bælgfrugter
Nødder
Kornprodukter (hvis du tåler)
Olier   Fedtstoffer

 

Kosten BØR indeholde 70-80% basedannende madvarer
Kartofler
Grønsager, specielt rod -og bladgrønsager
Urter og urtete
Moden frugt
Tørret frugt
Øko – mælkeprodukter (hvis du tåler)
Surmælksprodukter (hvis du tåler)
Vilde urter, ingefær, hvidløg, peberrod

 

UNDGÅ ... Sukker, alkohol, øl, vin, cola, kaffe, te (undtagen grøn te), tobak, medicin og rester af sprøjtegifte ... FORDI disse stimulanser stresser kroppens syre/base regulering og bremser udskillelsen.

Syreoverskud kan udskilles igen, men det kræver, at du lever på en overvejende basedannende kost.

Fokus på syre/base balancen er yderst vigtigt i forbindelse med din vægtreducering. Og supplerer du med en kyndig kostvejledning får du rådgivning, som tilrettes lige netop dit behov og dine udfordringer. I et sådant kostforløb vil vi se på en mere specifik fordeling af produkterne på din tallerken og vi går i detaljer med basedannende og syredannende fødevarer samt evt. kosttilskud – især af mineraler.

Forhåbentlig kan du nu fornemme en overordnet viden om dette uhyre vigtige, men også kompliceret emne, som syre/base regulering er.

Glæd dig til næste gang, hvor du hører om kroppens blodsukker, mæthedshormon og sulthormon, som bliver det 4. emne i serien om vægtregulering.

Berit Gammelby - underskrift


Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby

Når maven slår knuder er det svært at tabe sig

Nyhedsmails her i foråret handler om vægttab - og denne gang om FORDØJELSES-PROBLEMER ... Og når du kommer til slutningen af nyhedsbrevet, får du også chancen for sund "Motion i naturen".

Kan man spise sig rask?

Måske har du fulgt med i udsendelserne på TV2 med titlen ”Kan man spise sig rask”?

I udsendelserne arbejder ernæringsekspert Umahro Cadogan og læge Pia Norup i 12 uger med personer, som har en sygdom, der begrænser deres funktioner, velvære og livsglæde. Deltagerne vejledes i at spise hensigtsmæssigt for at reducere generne af deres sygdom – og flere af dem guides også til at motionere.

Hvis du er overvægtig samtidig med at du kæmper med en lidelse/sygdom, kan et vægttab betyde at kroppen meget bedre kan sende den gode og helbredende mad videre ud til brug for hormoner, immunforsvar, nerver, kredsløb, ja alle organer. Når det sker, lægges de ubalancer og inflammationer ned, som ofte er årsag til lidelsen.

OG ... når vi bruger maden som medicin, ja så skal den jo som bekendt gennem fordøjelsessystemet på den mest optimale måde.

Her bliver det tydeligt at mad, fordøjelse, optimal vægt og fravær af sygdom går hånd i hånd.

Kommer du f.eks. ikke på toilettet hver dag, er du oppustet eller har ondt i maven, så får du ikke nok ud af din lækre og sunde mad. Og lysten og energien til forandring udfordres også.

Jeg vil derfor gerne sætte en tyk streg under vigtigheden i at få orden på din fordøjelse – enten før eller samtidig med at du sætter fokus på dit vægttab.

Start med at klikke dig videre til min faglige artikel om fordøjelsesproblemer: Forstå dit fordøjelsessystem og se de mest almindelige problemer

Der er sikkert nogle symptomer, du kan nikke genkendende til ... Og her finder du også mit tilbud til løsning af fordøjelsesproblemer.

 


Motion i naturen

Hånd i hånd går også vægttab og motion.

Har du besluttet at gøre en indsats for dit vægttab, er du sikkert også motiveret til at sætte ind på træningskontoen – Har jeg ret? 😊 ... Og bestemt også omvendt: Begynder du at motionere, motiveres du sikkert også til at sætte fokus på sund mad.

Jeg tilbyder træningsture på ca. 1½ time i skoven og ved Østersøen på Falster 3 lørdage i april og 2 lørdage i maj måned.

Kom og vær med til træningsture !

APRIL

  • Lørdag d. 6/4 kl. 9:00 – Mødested: Tunderup strand p-plads
  • Lørdag d. 13/4 kl. 9:00 – Mødested: ”Generalens lysthus”
  • Lørdag d. 27/4 kl. 9:00 – Mødested: Virkethus, Listrup

MAJ

  • Lørdag d. 4/5 kl. 9:00 – Mødested: Tunderup strand p-plads
  • Lørdag d. 11/5 kl. 9:00 – Mødested: ”Generalens lysthus”

Tilmelding

SENEST 3 DAGE FØR AKTUEL DATO.

Tilmelding sker på SMS: 20 44 66 62 eller EMAIL: bgmass@live.dk

Pris: 30 kr. pr. gang til Mobile Pay 72748.

Børn er også meget velkomne 😊

 

Foråret er en dejlig tid, hvor vi finder energi til forandringer og sunde tiltag. Et væld af friske, nye grønsager er på vej, solen skinner og det er fantastisk at bevæge sig ude i naturen samtidig med at sanse duftene, lydene, farverne, en let brise og så i uforpligtende fællesskab med andre.

 


Tak fordi du kom hertil i nyhedsbrevet ... Næste gang sætter jeg fokus på det 3. punkt som påvirker dit vægttab ... nemlig "Kroppens balance mellem syre og base".

Berit Gammelby - underskrift


Kemiske stoffers påvirkning

Hvilke giftstoffer findes i kroppen ?

Det er en kendsgerning (desværre), at vi konstant får giftstoffer ind i kroppen via vores mad og drikkevarer, fra luften og andet vi er i berøring med.

Det er kemiske stoffer såsom:

  • Perfluorerede (vand -og fedtafvisende belægninger på bagepapir, slip-let-pander, møbler, tøj…)
  • Ptalater (plastikflasker, beholdere til madvarer…)
  • Dioxin (laks fra Norge, lever/leverpostej, toiletpapir…)
  • Opløsningsstoffer (acetone – trend med megen brug af neglelak for tiden)
  • Pesticidrester (sprøjtemidler ... OBS i brystmælk)
  • Bisphenol (konservesdåser)
  • Parabener (deodoranter, cremer, kosmetik… rengøringsmidler)
  • PCB (klorerede stoffer der bruges fx som isoleringsmaterialer)
  • Tungmetaller (kviksølv i amalgam-plumber)
  • Og så videre ...

Du har sikkert stødt på alle disse ord før.

Produktionen af kemiske og industrielt fremstillede stoffer er steget helt enormt siden 1920’erne.

Hvor gemmer de kemiske stoffer sig i kroppen?

De gemmer sig i fedtvævet, i fostre, i hjernen, i leddene, i bindevævet under huden (appelsinhud) – altså der hvor der er plads.

Det er selvfølgelig ganske små partikler, men når der er mange af dem, får vi på et tidspunkt en ophobning, som giver forskellige ubehagelige symptomer, besvær med vægtreducering og senere kan sygdom opstå.

Hvad gør de kemiske stoffer ved os?

De kemiske stoffer forstyrrer og ødelægger vores hormoner og vores immunforsvar. De kan optage pladsen, hvor de naturlige hormoner skal være – og så får vi en ubalance.

Denne ubalance ses især tydeligt ved påvirkning af kønshormonerne: Piger får tidligere og tidligere menstruation, der ses misdannede testikler hos nyfødte drenge, endometriose og PCO hos yngre kvinder, gener i overgangsalderen, samt øget risici for brystkræft.

Og så ser vi det også ved overvægt, ved diffuse gener og nyere diagnoser som er svære at finde årsager til samt ved uforklarlig træthed og manglende energi.

Hvordan undgår du de kemiske stoffer?

Du kan gøre to ting:

  1. Nedsæt risikoen for at få kemiske stoffer ind i kroppen
  2. Uddrive de kemiske stoffer du allerede har i kroppen

Processen til uddrivelse er dog kompliceret. For først skal stofferne løsnes fra gemmestederne, så skal de transporteres hen til leveren, som må arbejde med at nedbryde og omdanne dem, så skal de transporteres videre til nyrerne, hvorigennem de kan flyde ud med urinen. Andre af disse stoffer skal transporteres ud via tarmen.

Den daglige udskillelse og udrensning af brugte hormoner, proteiner og andre affaldsstoffer, sker heldigvis konstant. Men de her mange kemiske stoffer kommer så oveni og belaster kroppen - og de skal også udskilles og udrenses.

Har du f.eks. en trægt fungerende tarm, så udrenser du ikke godt nok og de kemiske stoffer kan optages i blodet/kroppen igen – de recirkulerer simpelt hen. Ligeledes, hvis din lever er overbelastet, så er den virkelig udfordret. Du bliver træt, får uren hud o.s.v.

Helt konkret kan du ...

  • UNDGÅ de ovennævnte kemiske stoffer ved at købe Svanemærkede varer og studere deklarationer. Tillige spise og drikke rent = økologisk/biodynamisk og drikke renset vand.
  • STØTTE tarmen og leveren til at kunne klare det ekstra arbejde. Her handler det om god mad og tilskud af enzymer, fibre og mælkesyrebakterier til fordøjelsen, urter til leveren, gode fedtstoffer, proteiner osv.
  • UDRENSE yderligere med alger ... Chlorella er den alge, som der er forsket meget i, og den er fantastisk til at opsuge giftige kemikalier og dioxin fra gemmestederne og transportere dem ud af kroppen. Hvis du vil vide mere om helt rene alger til udrensning, så kan jeg anbefale at søge efter "Algomed Chlorella Vulgaris" på internettet.

Ny forskning viser at Chlorella algen fra havet allerede har suget giftstoffer til sig (fordi havet er forurenet) og de kan faktisk overføre giftstofferne til dig, når du indtager Chlorella. Og det er bestemt ikke meningen, når algen netop skal bruges til udrensning af andre giftsstoffer fra kroppen ... Derfor fremstiller man nu Chlorella i lukkede glasrør, hvor algen ikke har været i berøring med naturen ... Det virker kunstigt, og også meget ærgerligt at det må være sådan, men det er nødvendigt, hvis vi ønsker en helt ren alge der skal hjælpe vores udrensning.


Hvorfor vente til efter jul?

Tænker du også, at du til januar skal rense ud, på smalkost eller helt undgå søde sager?

Så er du ligesom de fleste, der for 117. gang tænker at denne gang skal du virkelig holde fast i din beslutning om at spise bedre og sundere.

Hvor er det skønt, at du har taget din beslutning ... Men hvorfor først sætte den i gang efter jul?

Min påstand er, at hvis du virkelig gerne vil ændre i dine kostvaner, så kan du starte allerede i dag ... eller i hvert fald lige så snart du har gennemtænkt dine måltider og alt det praktiske er klar.

I julemåneden og især i juleugen spiser vi mere mad end ellers. For vi bliver fristet af søde kager, godter og juledrikke. Og selvfølgelig skal du nyde, når du bliver budt af de lækre sager.

Men husk BALANCEN ... Så på øvrige hverdage er det godt for kroppen at du nøjes med mindre portioner, masser af grønsager, undgår for meget brød og søde frugter samt drikker masser af vand.

Det er fint at du planlægger en kostændring om en måneds tid. Men det bliver meget nemmere for dig, hvis du allerede nu i dine tanker tuner ind på din ændring ... OG kroppen vil elske dig for det - beslutningen er jo taget

Dit ønske om kostændring kan skyldes alt fra vægtregulering til sygdomforebyggelse. Og skulle du være i tvivl og mangler afklaring, så er du velkommen til en uforpligtende telefonsamtale om hvad der kunne være godt for dig.


Gode råd i juledagene

Hvis du mangler information om udrensning og gode råd i juledagene, kan jeg anbefale disse 3 artikler:
Jules lækkerier er ikke alle usunde
Udrensning - del 1
Udrensning - del 2

Næste BootCamp

I samme stund vil jeg også oplyse, at jeg afholder den næste Boot-camp fra d. 5. januar 2019.

Det er et forløb på 12 uger, hvor du får kostvejledning og skal styrketræne sammen med andre i en mindre gruppe + anden træning du selv vælger.

Informationsmøde om dette forløb afholdes lørdag d. 15. dec. kl. 11:00 i Horrebyhallen. (Ingen tilmelding). Se mere på NØG.dk


Jeg ønsker dig en rigtig dejlig jul og på gensyn i 2019.

Berit Gammelby - underskrift


Er du sulten?

Sulten med et "hul" i maven?

Umættelig?

Lækkersulten?

Tørstig eller Træt?
 

Det kan være svært at vurdere, hvilken form for sult, der sniger sig ind midt på eftermiddagen ... Har du spist en varieret og mættende frokost? Så er det nok ikke en egentlig sult, men måske en lettere træthed, som du misfortolker.

Kommer du ofte ind i vanen med at ...

  • Spise små snacks og hygge-spise med søde fødevarer?
  • Spise når du er træt i stedet for at tage en lur?
  • Spise når du trænger til belønning, til en snak eller til et kram?
  • Spise, når du keder dig eller er udfordret med noget?

Hvis du svarer ”JA” til et eller flere af disse spørgsmål, så er der stor risiko for (på sigt) at stige i vægt og udvikle blodsukker-problemer.

 

Hormoner styrer appetitten

Vi har to appetitregulerende hormoner – Leptin og Ghrelin - som helt naturligt, sammen med hjernen, regulerer hvornår det er hensigtsmæssigt at begynde at spise og hvornår vi skal stoppe med at spise.

Men disse hormoner kan have svært ved at give dig den fysiske sultoplevelse og den dejlige mæthedsoplevelse, hvis du små-spiser dagen igennem ... For maven når ikke at blive rigtig tom, blodsukkeret suser op og ned og dit lager i muskler og lever fyldes måske ikke.

Det er indviklede processer, der sker i appetitreguleringen. Men du kan hjælpe til, ved at spise ud fra DINE behov.

Ikke at kunne mærke mæthed er faktisk et meget almindeligt problem. Vi bliver ikke alle lige mætte af de samme produkter.

 

2 opgaver du kan give dig selv

  1. Når sultfornemmelsen mærkes, så stop op et kort øjeblik og overvej hvilket behov du reelt har inden du gør noget: Er det mad, noget at drikke eller noget helt andet du har brug for?
  2. Find ud af, hvordan du skal fordele mængden af grønsager, stivelse, proteiner og fedtstoffer i alle dine måltider, så du er behagelig mæt i nogle timer. Har du måske brug for mellemmåltider og hvad skal de indeholde?

 

Det gælder om at holde dit blodsukker stabilt i nogle timer, så du føler dig veltilpas med energi og ro til dine gøremål ... Det er altsamen noget jeg som kostvejleder hjælper med - og vejleder om hvordan lige netop DU kan tilrettelægge DINE måltider.

 

Nu kan du selv booke en tid online

Det er nu muligt at booke tider online til både massage, lymfedrænage, krops-skanning og kostvejledninger ... Så kan du i ro og mag finde den tid som passer dig bedst.

Det sker via min hjemmeside her: ONLINE BOOKING

PS ...
Der sker ikke noget ved blot at klikke på knappen ovenfor og snuse lidt rundt og tjekke datoer i mit bookingsystem. Bordet fanger først, når du når til sidste punkt i bookingen vedr. "Bekræft din aftale".

Bliv VEN med din lille sult !
Hvis du og din sult fortsætter med at være uvenner, så hjælper jeg gerne til og skaber basis for et berigende venskab 🙂

Berit Gammelby - underskrift
 


Ny energi skaber nye mål

Sommerferien er slut for de fleste - og vi er opladt med masser af ny energi ... Hvad skal DIN energi bruges til? ... Måske er du hjemvendt fra ferie med trangen til nye tiltag - og lysten til at gøre noget ekstra godt for dig selv?

En mulighed er at deltage i min næste Boot-camp ...

Erfaringen fra forårets Boot-camp viser, at den fælles træning om lørdagen (mindre gruppe), giver et godt fællesskab med højt humør og en indbyrdes støtte til hinanden. Ud over et bedre velvære afsluttede vi med et vægttab på ca. 30 kg tilsammen.

Boot-campen sker i samarbejde med den lokale gymnastikforening, som udover traditionel gymnastik også tilbyder fitness og badminton.

På billedet nedenfor kan du se, hvordan hele KOST & MOTIONS-pakken er sammensat og hvilke valgmuligheder du har. Og ellers håber jeg at se dig til GRATIS info-møde i Horrebyhallen lørdag d. 25. august kl. 10:00, hvor alle detaljer gennemgås.

 

"Hvis jeg skal tabe mig, må jeg træne mere og spise mindre” ... !?

Nej hov ... den sætning har du sikkert hørt før. Men det er bestemt ikke en garanti for vægttab.
Der er nemlig så mange andre parametre i spil, når din forbrænding skal boostes:

  • Kostmæssigt har jeg fokus på din stofskiftetype, dit blodsukker, din fordøjelse, din pH værdi (syre/base), evt. overgangsalder, din aktivitet dagen igennem mv.
  • Træningsmæssigt skal der arbejdes både med fedtforbrænding, styrketræning og afspænding, hvor der tages hensyn til eventuelle skader og andre udfordringer.

Men har du så også hørt om "Restitutionstræning og Restitutionsmad"?... De er nemlig vigtige forhold at kende til hvis du vil tabe dig. Og dem fortæller jeg meget mere om på den kommende Boot-camp.

 

Kropsscanning

Fik du læst om muligheden for at blive kropsscannet via bioresonans/energimåling og få et overblik over din krops tilstand?

Rigtig mange har allerede fået lavet denne scanning her i sommer - og det virker fantastisk. Blandt andet afsløres eventuelle vitamin- og mineralmangler og det er meget vigtige forhold at rette op på – også i forbindelse med træning og vægttab.

Du kan læse mere om kropscanning i mit forrige nyhedsbrev: Kropscanning og D-vitaminer. Og ellers kontakt mig på mobil 20446662 hvis du vil vide mere.

Hermed ønsket om en dejlig sensommer fyldt med energimad og effektiv træning.

... og på gensyn !

Berit Gammelby - underskrift


Kropsscanning & D-vitaminer

Du får hele 2 budskaber til DIG & DIN KROP i dette sommerbrev ... (hvor heldig kan man være).

Kropsscanning

Jeg har investeret i en Corpus Analyser, som skanner kroppen.

Skanneren registrerer elektromagnetiske signaler og analyserer 40 vigtige parametre, såsom hjerte, blodkar, tarme, lever, galdeblære, bugspytkirtel, knoglemasse, viser status på vitaminer, enzymer og mineraler, og meget meget mere.

Denne scanning er tænkt som supplerende analyse til mine kostvejledninger.

TILBUD på en kropscanning inklusiv kostvejledning. Varighed ca. ½ time. Prisen er 400 kr. incl. moms - og tilbuddet gælder indtil d. 15. august 2018. (Normalpris: 600 kr., hvor hele testen gennemgås nærmere og du får en mere detaljeret kostvejledning).


D-vitaminer

Vi er SÅ heldige i år, at solen allerede i maj, har beriget os med masser af energi, lys og varme og muligheden for at lægge guld på lager.

Ja, jeg har nævnt det før, men det kan ikke siges for ofte ... al det D vitamin vi danner, når solen rammer vores hud, er guld værd.

D vitaminet (som egentlig er et hormon) har vigtige funktioner flere steder i kroppen. F.eks. sørger D-vitaminet for at der kan optages kalk og fosfor til knogler, tænder og muskler.

Nyere forskning er på vej med viden om, at immunforsvaret, hjerte og kredsløb, psykologiske forhold, nogle cancerformer og diabetes 1 påvirkes af D-vitamin ... F.eks. har man målt lav D-vitaminstatus hos personer med ny-opdaget diabetes,specielt i vinterhalvåret og i nordlige egne.

  • Du kan få D-vitamin fra de fede fisk og æggeblommer.
  • Men den allerbedste – og billigste måde at få D-vitamin på, er ved at opholde sig i solen. Ca. 20 min med bar hud hver dag i solskin er nok.
  • Den lyse hud optager mest D-vitamin.
  • Fordi det er et fedtopløseligt vitamin, kan vi deponere D-vitaminet og hente det frem til brug i de mørke måneder

I næste nyhedsbrev til august får du gode kostråd ifm. træning ... Og der vil være information om min næste BOOT-CAMP samt oplysninger om workshops i MÅLTIDS-SAMMENSÆTNINGER
(v/ Nyk. F. Aftenskoler).


Hermed ønsket om en rigtig dejlig sommer med masser af lækker og sund mad fra hele farveskalaen.

... og på gensyn !

Berit Gammelby - underskrift


Fordøjelses problemer, oppustet mave og mavesmerter kan helbredes med kostomlægning hos Berit Gammelby

Fordøjelsen – Kroppens centrale motor – NYHED

Kender du det at maven buler ud af luft hen på eftermiddagen? ... Eller du oplever sløvhed efter du har spist? ... Eller du har forstoppelse og mavekneb? ... Måske fornemmer du at have dårlig ånde? ... Eller ildelugtende prutter?

Og er du træt af at maven ikke bare fungerer ... og at det er svært at forstå HVORFOR og HVAD der i virkeligheden generer?

Vil du vide mere om fordøjelsesproblemer ... Så tag et kig på min artikel her: Faglig artikel om fordøjelsen

 
Held & Lykke med DIN sundhed - og på gensyn !

Berit Gammelby - underskrift
 


Viser en bred variation af forskellige grøntsager

Mængde og variation i dine fødevarer

Spørgsmålene er ofte …

 

Hvor meget og hvor lidt er det fornuftigt for mig at spise af de forskellige produkter? … Og hvornår spiser jeg varieret nok? … Og hvorfor er det overhovedet nødvendigt at variere min kost?

 

For at finde ind til dit behov af mængde og variation, kan du spørge dig selv …

Har jeg det godt?

  • Er jeg fuld af energi fra jeg står op til jeg går i seng?
  • Er min søvn god og ”livgivende”?
  • Er der ingen stivhed eller smerter i kroppen?
  • Er fordøjelsen fuldstændig i orden – fra mund til bund?
  • Er humøret i top?
  • Er min vægt ideel for mig?
  • Er jeg fri af medicin og sygdom?

 
Hvis du kan svare JA til alle disse udsagn, er der umiddelbart ingen grund til at justere i din kost.

 

Men med tanken om, at vi alle ældes og med risiko for forandringer i krop og sjæl, er der god grund til at forebygge kostmæssigt … eller i det mindste opsøge viden om HVOR og med HVAD det kunne være hensigtsmæssigt at optimere.

 

Hvis du derimod IKKE kan svare JA til alle spørgmål ovenfor … og/eller døjer med ubehag eller en sygdom, er kosten oplagt at kigge nærmere på og få justeret.
 

Mængden af fødevarer

Mit fokus er altid at tilpasse maden den enkelte person … Men hvis du ingen ubehag har, kan nedenstående generelle retningslinjer til anbefalet mængder pr. dag bruges til at vedligeholde din vitalitet.

 

  • En voksen kan med fordel indtage 2-3 spsk. fedt/olie hver dag. 1/3 af hver af følgende: mættede -, enkelt umættede -og flerumættede fedtstoffer.
  • En voksen skal, som basisbehov, indtage ca. 1 gram protein pr. kg han/hun vejer.
  • Grønsager er kulhydrater og her er det passende med mindst 500 gram grønsager og meget gerne mere.
  • Frugt er kulhydrater og 200-300 gram frugt er passende pr. dag.
  • Vitaminer, mineraler, sporstoffer, antioxidanter og fibre kan man godt sætte mængde på, men det er ikke nemt at måle i sin mad – derfor kan vi bedst sikre at vi får dem alle, ved at tænke “variation”.

 

Variationen af fødevarer

Hvornår er mine måltider varieret nok? … Og hvornår er hele dagens valg af produkter varieret nok?

Du kan tænke …

  • Er der flere flotte farver repræsenteret på min morgenmadstallerken? Er der fedt/olie i?
  • Skifter jeg mellem forskellige produkter i min morgenmad ugen igennem?
  • Består frokosten af de samme ting fra kantinen hver dag. Er der de samme pålægsvarianter på mit rugbrød i madpakken hver dag? Hvor stor er grønsagsmængden? Eller er jeg god til at variere i min frokost, så jeg får en bred vifte af mange forskellige produkter, konsistenser og farver?
  • Hvor mange (eller få) forskellige retter til aftensmad, får jeg fremtryllet ugen igennem. Kan jeg variere med endnu flere produkter, farver og konsistenser?
  • Er mine eventuelle mellemmåltider lødige eller er det hyggemad = ”overlevelsesmad” før det næste måltid?

 

Tag et kig på hele dagens tilbud af fødevarer du byder din krop

Efter min overbevisning skal der …

  • Kun indgå korn/brød 2-3 gange om dagen.
  • Indgå fedtstoffer i alle måltider. Og alle 3 varianter af fedtstoffer skal anvendes.
  • Grønsager i de fleste måltider og MEGET GERNE fra morgenstunden.
  • Spises frugt hver dag, (men mængden må ikke være en del af grønsagsmængden).
  • Proteiner i alle måltider. Det kommer ofte af sig selv, men tænkt over at proteiner ikke kun er i kød – der er en masse proteiner i fisk, bælgfrugter, korn og grønsager. Det giver en god variation.
  • Fibre er forskellige; om de findes i grønt, frugt, bælgfrugter, korn. Vi har godt af dem alle.

 

Hvorfor skal vi spise varieret?

Spiser du det samme hver morgen og kun varierer en smule til frokost og i aftensmaden, kan fordøjelsen blive sløv og tarmene vil reagere trægt. Begge dele kan på sigt få konsekvenser i form af overvægt og ubehag.

At tilbyde dit fordøjelsessystem en god vekslen i maden gør at mavesaft, de mange enzymer, hormoner og ikke mindst immunforsvaret konstant bliver aktiveret. Det samme gør forbrændingen og energidannelsen.

Vitaminer og mineraler hjælper hinanden med at blive udnyttet; derfor er det nødvendigt at spise varieret. Vi skal også sørge for at tarmens mikrobiota (mælkesyrebakterier) bliver fodret med en bred vifte af kulhydrater/fibre fra dine grønsager, frugt, korn mv. – de har nemlig en meget stor indflydelse på at din mad optages optimalt.

 

Sidst, men ikke mindst … er det super sundt at springe ud i at nyde nye smage, andre sammensætninger og konsistenser, retter uden kød, mad fra andre kulturer … og så huske … at spise i ro og mag, lave enkle retter med rene råvarer og måske indtage lidt mindre portioner!

 

Held & Lykke med DIN sundhed – og på gensyn !

Berit Gammelby - underskrift