Kategori: <span>Gluten / glutenfri kost</span>

Gluten

Gluten og glutenfri kost

 

Gluten er et protein i kornsorterne hvede, rug og byg og er opbygget af proteinerne gliadin og glutenin i forholdet 3:1. Det udgør 80% af proteinerne og er det som giver dejen en god hæveevne og gør æltet dej elastisk.

Der skulle ikke være gluten i havre, men i siloer og på møllerierne kan støv fra de andre kornsorter flyve over i siloer med havre og derved tilføre en smule gluten.

Allergi overfor gluten ser vi sjældent, men en modstand – en intolerance – mod proteinet, er ofte en tilstand der giver mange forskellige symptomer og dermed også en del forvirring.

Diagnosen cøliaki er en ofte overset lidelse i tyndtarmen, som giver mange gener, hvis ikke den opdages. Se mere om autoimmune sygdomme
 

Typiske reaktioner på at gluten kan have en indflydelse

  • Oppustet mave
  • Hård mave, tynd mave, ildelugtende prutter og afføring (ses ofte hos børn)
  • Fordøjelsesbesvær som sure opstød, rumlen mv.
  • Irritabel tyktarm (diagnose)
  • Smerter i led, muskler (gigtsmerter)
  • Træthed
  • Hudproblemer og eksem
  • Påvirkning af humøret.
  • Vægttab
  • Dårlig trivsel

 

Hvordan tester man for en glutenproblematik?

Inden man foretager en test, skal du have indtaget gluten et par måneder, ellers bliver svaret ikke troværdigt.

Man kan teste immunforsvaret på forskellig vis:

  • tTg markør (vævstransglutaminase)
  • anti DGP (deamineret gliadinpeptid)
  • IgG, IgA og IgE (reaktioner på allergi, intolerant, autoimmunt)
  • Hvis der er mistanke om cøliaki kan man lede efter genvariationer: HLA-DQ2 og HLA-DQ8

Din egen læge har måske ikke mulighed for at tage disse test, men så kan man søge et privat laboratorium og betale selv.

 

Der er ikke meget evidens på, hvad gluten præcist gør i kroppen. Kigger vi tilbage på stenalder-folket, så spiste de ikke korn, så deres gener blev ikke udviklet med gluten; her kan der måske være en forklaring på, hvorfor nogle af os ikke tåler det – for i dag spiser vi rigtig meget brød, kiks, pasta, bulgur, knækbrød og færdigretter med (især) hvede i, som for nogle mennesker er svært at omsætte uden besvær.

Men så er der heldigvis rigtig meget klinikerfaring fra terapeuter, læger og andre behandlere, hvor der er observeret gode resultater efter fravær af gluten i kosten – og det synes jeg man skal lytte til.

Du kan også selv gå i gang med at udelukke gluten fra din kost og skrive dagbog om reaktionerne. Dog skal du være opmærksom på, at HVIS du vil teste, så skal du provokere dig selv med gluten igen i et par måneder, hvilket kan være ubehageligt.

Hvis du er i tvivl om dine eventuelle ubehag drejer sig om gluten kan jeg være din tovholder gennem 4-6 uger, og guide dig i at undvære gluten i perioden for at afprøve om det vil lette dine symptomer.
 

Hvordan lever du glutenfrit ?

At leve glutenfrit er en udfordring i starten, men kan sagtens lade sig gøre. I supermarkeder kan man købe glutenfrit brød og kager og det kan anvendes som nødløsninger. At leve sundt af disse færdiglavede ”sager” kan du ikke, da produkterne er fattige på vitaminer, mineraler og fibre.

Du skal i gang med at bage selv. Her anvender vi rismel, boghvedemel, kikærtemel, hirsemel, bønnemel samt loppefrøskaller og kan bage fantastiske brød og boller.

At tilberede måltider uden gluten (hvedemel især) er også en tilvænning, men kan også sagtens lade sig gøre. Her anvendes f.eks. blomkål som pizzabund og pandekager lavet på boghvedemel....

Alm. brød, kiks, kager, pasta, alle slags mel – incl. durum, emmer og spelt. Korn, kerner, bulgur, couscous, mannagryn, hvedeprotein, vegetabilsk protein, også hydrolyseret.

Flere produkter du bruger til madlavning, indeholder ofte ”skjult” hvede, dog i meget små mængder, som ikke nødvendigvis vil provokere, hvis du har en intolerans for gluten, men ved cøliaki kan de provokere uhensigtsmæssigt.

Produkter med gluten er:
Bagepulver, kagecreme, budding- og fromagepulver, morgenmadsprodukter, bouillon, karry, chokolade, kakao, chips, is, slik, dressinger, ketchup, marinade, remoulade, sennep, saucepulver, færdigretter, pølser, pålæg mv.

Frugt og grønt, kød og mælkeprodukter. Æg. Kokos, majsmel, kartoffelmel, boghvedemel, kikærtemel, rismel, sojamel, bønnemel, quinoa, hirse, sagogryn, sesamfrø, chiafrø, birkes, solsikkekerner, græskarkerner, loppefrøskaller, hørfrø, vin, spiritus, saft, juice.
Er du i tvivl skal du nærstudere deklarationer.