Kategori: Mælkesyrebakterier og fermentering

Dine mælkesyrebakterier vil elske fermenterede grøntsager

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier kaldes også probiotika, og er levende mikroorganismer der lever i tarmene på os alle. Selvom man kalder dem mælkesyrebakterier, har de intet med mælk at gøre. Grunden til navnet er, at bakterierne omdanner laktose (et sukkerstof i mælkeprodukter) til mælkesyre.

I tarmene findes der milliarder af mælkesyrebakterier, men mængden kan variere meget fra person til person. Alt efter hvad vi spiser, og hvor god en balance maven er i, kan du have få eller mange mælkesyrebakterier. Fordelingen at de forskellige bakterier er også genetisk bestemt

Der findes flere typer af mælkesyrebakterier, og det kan være svært at finde ud af hvad forskellen egentligt er. Bakterierne inddeles i slægter, arter og stammer.

Slægterne bifidobacterium og lactobacillus er dem hvorfra flest bakteriestammer anvendes i kosttilskud

Hvad skal vi bruge mælkesyrebakterier (mikrobiota) til?

Mælkesyrebakterier virker ved at omdanne bl.a. kulhydrater til mælkesyre, hvorefter de beskytter tarmene mod de dårlige bakterier. Man kan sige at de bor i et tyndt lag på tyndtarmens 400 m2 store slimhinde og sørge for at den er tæt og vital. For det er gennem denne slimhinde at den gode næring ubesværet skal kunne flyde over i blodet og uønskede stoffer hindres adgang.

Balancen mellem de gode og dårlige mælkesyrebakterier er med til at sikre dig sundhed, velvære og energi. Samtidig stimuleres tarmenes bevægelser.

Ubalance i mælkesyrebakterierne giver gener

Hvis der ikke er balance mellem gode og dårlige bakterier, kan der opstå en slags utætheder, så gasser fra bakterierne og andre mikrostoffer kan suse med over i blodet og give utallige gener. Kostmæssigt ved man at indtag af meget korn, sukker, dårlige fedtstoffer, antibiotika, medicin, alkohol eller er ryger, udgør en risiko for beskadigelse af slimhinden og derved ubehag og evt. sygdom som:

  • Dårligt fungerende immunforsvar. Se mere
  • Allergier
  • Inflammation i tarmen og andre steder i kroppen Se mere
  • Knogleskørhed. Se mere
  • Fordøjelsesproblemer. Se mere
  • Svamp på slimhinder
  • Træthed
  • Hovedpine og migræne
  • Hukommelses- og indlæringsproblemer
  • Ledsmerter (gigt)
  • Uren hud og psoriasis
  • Besvær med vægttab. Se mere

 
Fibre i vores kost er næring til mælkesyrebakterierne. Og specielt naturlige bakterier på grønt og frugt samt kulhydraterne i disse er bakteriernes livret.

 

Her er det at fermenterede grøntsager er en rigtig god idé at forsøge sig med og så er det nemt og billigt selv at lave.

For blot 2-3 generationer siden konserverede man grøntsager via fermentering. Vi kender det som surkål og sauerkraut.

Sunde mælkesyrebakterier opstår når grøntsagers egne bakterier omsætter grøntsagens egne sukkerarter, blot ved at vi masserer dem med salt og lader dem gære.

Sådan laver du fermenterede grøntsager

Til din egen hjemmelavede surkål kan du bruge alle former for fintsnittet kål, rodfrugter og frugt i mindre stykker.

Eksempel på den mest enkle fermentering er: 1 kg fint snittet hvidkål og 20 g salt masseres sammen og presses ned i et glas med tætsluttende låg. Skal stå ved stuetemperatur i 2-3 dage og er herefter klar til brug.

Det er SUPER sundt

Mælkesyrebakterier som kosttilskud kaldes probiotika.

I disse år forskes der meget i probiotika og efterhånden kan man målrette de forskellige slægter, arter og stammer til bestemte problematikker.

Ifm. antibiotikakure er det meget nødvendigt at indtage probiotika fordi antibiotika rammer flere bakterier end lige dem de skal slå ned, og det er så en rigtig god idé hurtigst muligt at skabe balance ved at tilføre sunde bakterier igen.

Man skal dog være opmærksom på, hvornår man indtager antibiotika og probiotika – det skal nemlig være forskud af hinanden med tre timers interval så de ikke ophæver hinandens funktion. Tillige at være opmærksom på om både antibiotika og probiotika skal indtages på tom mave (hvor mavesyren er lav) eller det er ok sammen med mad.

 

God fordøjelse