Kategori: *** NYHEDSBREVE ***

For blot 2-3 generationer siden konserverede man grønsager via fermentering.

Vi kender fermentering fra surkål og sauerkraut. En kemisk proces går i gang når grønsagernes egne bakterier omsætter grønsagernes egne sukkerarter blot ved at vi masserer dem med salt. Herved opstår de sunde mælkesyrebakterier, som i øvrigt intet har med mælk at gøre.

Når man fermenterer, forbliver frugt og grønt levende og alt kan bruges: Alle former for fintsnittet kål, rodfrugter og frugt i mindre stykker.

Vores tarm elsker mælkesyrebakterier, som opholder sig på tyndtarmens slimhinde og sørger for at hinden er tæt. Det er netop gennem denne slimhinde at den gode næring ubesværet skal flyde over i blodet.

Hvis der ikke er balance mellem gode og dårlige bakterier her, kan der opstå utætheder, så skidt og ikke-nedbrudte proteiner suser med over i blodet og giver utallige gener som allergier, inflammation og dårligt immunforsvar. Fibre i vore kost er næring til mælkesyrebakterierne og bidrager derved til balance.

Så får man meget fint raffineret korn, sukker, dårlige fedtstoffer, antibiotika, medicin, alkohol, er ryger, er der stor risiko for beskadigelse af slimhinden og derved sygdom.

At fermentere er billigt, nemt og super sundt.

Det kan være en jungle at finde rundt i fedtstofferne: Hvilke skal vi have, hvor meget og hvordan?

Svarene er mange, men vi har faktisk brug for alle slags fedtstoffer, dog i forskellige mængder tilpasset den enkelte. Og så skal de behandles skånsomt.

Kroppens mange billioner celler skal alle bruge fedt i cellemembranerne for at kunne arbejde optimalt.

• Vi skal bruge fedt til forbrænding. Nervesystemet og hjernen fungerer dårligt uden.
• Hjertet, hormonerne, immunforsvaret, slimhinder og huden skal bruge fedt og der skal fedt til optagelse af de fleste vitaminer.
• Blodsukkerbalancen bedres ved indtagelse af fedt og vægtregulering gøres nemmere med et tilpas fedtindtag.
• Betændelsesreaktioner (inflammation) påvirkes meget af hvilke fedtstoffer vi indtager og hvordan olien er udvundet af de enkelte frø/kerner.

Forholdet mellem fedtstofferne skal være: 1/3 mættede, 1/3 monoumættede, 1/3 flerumættede. I sidstnævnte skal fordelingen mellem omega 3 og 6 være 1:2,5.

Heri ligger udfordringen. Anvend kun de mættede fedtstoffer som kokos og smør(øko) til stegning. Også oliven- og macadamiaolie kan bruges, men kun lige til under rygepunktet. Øvrige olier anvendes kolde.

Har du behov for information om fedt/olier eller har du en problematik jvf. ovenstående, da kontakt mig gerne for en uforbeholden samtale.

”Indtag” sommerens sidste solstråler og sug D-vitaminer til dig.

Vitaminet, som egentlig er et hormon, er utrolig vigtigt at have nok af. Der forskes meget i vitaminets funk-
tioner og man finder at det har betydning rigtig mange steder i kroppen.

Man er helt sikker på at D-vitamin sørger for at der kan optages kalk og fosfor til knogler, tænder og muskler.

Men nyere forskning er på vej med viden om at også immunforsvaret, hjerte og kredsløb, psykologiske forhold, nogle cancerformer og diabetes 1 påvirkes af D-vitamin. F.eks. har man målt lav D-vitaminstatus hos personer med ny-opdaget diabetes, specielt i vinterhalvåret og i nordlige egne.

Den allerbedste måde at få D-vitamin på, er ved at opholde sig i solen. Ca. 20 min med bar hud hver dag i solskin er nok. Den lyse hud optager mest D-vitamin og fordi det er et fedtopløseligt vitamin, kan vi deponere det.

I øvrigt er der D-vitamin i alle fede fisk – især torskelever og så er der noget i æggeblomme. Derfor:
Spis fede fisk 2-3 x om ugen og nyd sensommersolen!