Kategori: *** NYHEDSBREVE ***

Har du:

• En sygdom?
• Symptomer som smerte, træthed i kroppen, ingen energi, uro i maven eller andet?
• Lyst til at høre om et emne inden for kost ?

Kan du:

• Samle en gruppe på 10-20 personer med samme specifikke interesse?
  Prisen reguleres efter antal. (Ex. 165 kr. pr person ved 15 deltagere).
• Hos mig aftale et foredrag og dialog på 1½ time. Det foregår i Nyk. F.

Du kan forvente:

• Et teoretisk oplæg om emnet.
• Herefter dialog med mulighed for uddybning af netop dit problem.
• At opdage hvordan og hvorfor gener/symptomer opstår.
• At få viden om, hvilke produkter der gør hvad.
• At få 10% rabat på en individuel kostvejledning, hvis du aftaler dette samme dag.

Kontakt mig på telefon 20 44 66 62 for nærmere information.

Berit Gammelby

Ofte får jeg spørgsmålet om det er nødvendigt med kosttilskud. Svaret er: Det er nødvendigt at få nok vitaminer, mineraler, sporstoffer, fedtstoffer, sukkerstoffer, fibre mv. Og hvornår er nok så nok?

Her er den individuelle vurdering utrolig vigtig, fordi vores omsætning og optagelse af maden ikke altid er optimal. Derfor er det ikke sikkert du får det fulde udbytte af din ellers sunde mad. Og derfor kan vi ikke svare kort på spørgsmålet med enten JA eller NEJ.

Jeg sammenholder den enkeltes kost med evt. sygdom, mangel på energi og velvære samt tjekker fordøjelsen ud fra et stort spørgeskema:

• Med den biokemiske faglighed danner jeg mig et billede af, hvad den enkelte får for meget af og hvad han/hun får for lidt af.
• Herefter lægges en plan for, hvordan maden kan optimeres og med hvilke ekstra tilskud det vil give mening at supplere med i en periode.

Selvfølgelig skal vi indtage både makro- og mikronæringsstoffer fra den daglige kost. MEN desværre er vores mad ikke altid næringsrig og varieret nok.

Også den super nødvendige og konstante udrensning som kroppen foretager, kan kræve kosttilskud i form af urter.

Kost-TILSKUD kan sjældent stå alene – ofte er der noget i kosten, der skal reduceres.

Eksperter forudser at i år 2020 vil den 2. hyppigste årsag til uarbejdsdygtighed være depression i svær grad. Kun overgået af hjerte/karsygdomme.

Det betyder, at 1 ud af 4 vil lide af svær depression. Ved endogene depressioner skal man selvfølgelig behandle med medicin, men ernæringsmæssigt er det vigtigt at rette op på vitaminmangler og ha’ fokus på patientens ernæringstilstand. For hvis du har inflammation i tarmene (uorden i mælkesyrebakterierne og/eller en kostreaktion), vil du ikke kunne optage vitaminerne og den i øvrigt lødige mad godt nok.

Det er også vigtigt med psykoterapi ved depression, men hvis du er tungmetalforgiftet, mangler vitaminer, har lavt stofskifte, har inflammation i hjernen pga. glutenoverfølsomhed f.eks., så er sådanne biokemiske forhold meget nødvendige at få behandlet.

Biokemisk har stoffet serotonin ansvaret for at du føler dig glad og fredfyldt. Serotonin dannes i maven og er et signalstof som er aktivt i hjernen også. Alle signalstoffer dannes ud fra den mad vi spiser, ved hjælp af enzymer, som igen er afhængige af den rette næring. For at signalstofferne kan fungere optimalt, kræves de rigtige fedtstoffer til brug i cellemembranen og masser af antioxidanter (fra bær f.eks.) for ikke at ”ruste” og give ubehag.

Igen, er det altså ekstremt nødvendigt med en velfungerende fordøjelse!

En tilstand med højt blodtryk, fedme og sukkersyge.

Mere detaljeret kan nævnes følgende symptomer:

• Forhøjet fedtstoffer og kolesterol i blodet – også hos folk der er ” tynd-fede”
• Overvægt – specielt med fedt på maven
• Kvinder ”mister” taljen
• Mænd får bryster

Vi kan heldigvis måle blodsukkerværdier i blodet og derved beregne om der er insulinresistens.

Insulinresistens er forløberen for ”gammelmands-sukkersyge / allemands-sukkersyge”, som igen kan føre til diabetes.

INSULINRESISTENS er ofte skurken i syndromet, men er også det område, som vi kan styre med en blodsukker-regulerende kost samt motion.

• Hvis du spiser fødevarer med sukker/stivelse som relativt hurtig forbrændes, bevirker det at du hurtigt bliver sulten igen. Herved vil dit blodsukker bølge op og ned og det samme gør insulinet, som jo skal sende sukkeret ind i cellerne.
• Med tiden bliver insulinet dårligt fungerende og cellerne sulter. De skriger på mad og du spiser så endnu mere mad som brød, frugt, kager, slik, kaffe og chokolade for at få hurtig energi.

Kan du se den onde cirkel? … Insulinet kan ikke det som det skal, men det kan bringe sukkeret over i leveren, som laver det om til fedt.

Den onde cirkel SKAL brydes før tilstanden giver andre og flere hormonforstyrrelser og i øvrigt bliver livstruende.

RING 20 44 66 62 … hvis du har mistanke om Syndrom X symptomer !

Kostfibre er vigtig for daglig udrensning

Kostfibre findes i plantecellevægge og er kulhydrater, som ikke nedbrydes eller optages i blodet fra tyndtarmen. De passerer videre til tyktarmen og er hermed vigtige for daglig udrensning og fordi de bl.a. tager overskydende kolesterol med ud.

Overordnet findes der 2 typer:

• Opløselige fibre, som giver mæthed, fordi de opløser sig i vand (gelé). Derved fylder de godt og maden er længere tid om at komme igennem systemet. De findes bl.a. i frisk/tørret frugt, gulerødder, havre, byg og rug samt bønner og ærter.
• Uopløselige fibre findes i hvedeklid, grahamsmel, upolerede ris, bønner og ærter. De kan kun suge vand til sig, fylder derved mere og øger madens hastighed gennem tarmen fordi tarmen stimuleres til bevægelse. En bonus herved er, at de forhindrer at alle madens kalorier optages.

I tidligere nyhedsindlæg om mælkesyrebakterier, fremhævede jeg vigtigheden i at have balance i tarmens mange forskellige bakterier. Er der uorden her, kan det skyldes for få fibre, fordi bakterierne lever af fibre. En ond cirkel er i gang og kan medføre rigtig mange forskellige symptomer. Og så lugter prutten meget grimt og endnu værre: dårlig ånde kan komme herfra….

Næste nyhedsindlæg i maj kommer til at handle om, hvordan fibre i øvrigt kan give oppustet mave, mavesmerter og andre fordøjelsesproblemer.

Fibre er vigtig for daglig udrensning

Kender du det når maven bliver oppustet i løbet af dagen og måske har du også mavesmerter? Det forsvinder ikke, selv om du slår en prut og måske kan du slet ikke komme af med noget luft. Årsager hertil kan være flere.

I fortsættelse af forrige nyhed kostfibre del 1 skal du vide, at nogle af de forskellige fibre som maden indeholder, kan provokere mave og tarme og dermed give ubehag. Problemet opstår oftest, hvis du har en kostreaktion eller en grad af irriteret tarm (sidstnævnte skal altid undersøges af din læge).

Fibre er kulhydrater, som inddeles i undergrupper f.eks.:

1. Frugtsukker
2. Mælkesukker
3. Frugtaner
4. Polyoler

De to første er mange bekendte med. Men Fruktaner, som findes i f.eks. korn og bælgfrugter, løg, porre og pistacienødder kan være provokerende for en irritabel tarm. Og det samme gælder for Polyoler som findes i f.eks. avokado, abrikos, blomkål, blommer, vandmelon, svesker og sukkerfri tyggegummi/pastiller.

Vi skal ha’ fibre i kosten. Men det er en stor lettelse at finde ud af, hvilke fibre du skal undgå eller kun indtage ganske få af.

Husk derfor at skrive ned hvilke produkter der giver ubehag. Det betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig kan tåle disse produkter. Med en målrettet kostvejledning kan du forsøge at rette op på den irriterede tarm – og med tiden kan du formentlig tåle flere af produkterne igen.

RING 20 44 66 62 … hvis du vil undgå mavesmerter og oppustet mave !

Et vægttabsforløb hos mig igangsættes som en livsstilsforandring

Der er meget få slankekure som holder evigt. Og hvis vægten går op og ned (jo-jo vægt), handler det bl.a. om at når fedtcellerne blot én gang har været udvidet, så vil de efter et vægttab temmelig hurtigt vokse igen, hvis/når man går tilbage til sin gamle kost. Det kan sammenlignes med en ballon, som efter at ha’ været pustet op én gang, er slatten, og nemt kan pustes op efterfølgende.

I stedet for kalorietælling, har jeg fokus på en antiinflammatorisk kost, for så løsnes fedtet bedre. Derudover skal vi ha’ meget fokus på en blodsukkerstabiliserende kost gennem hele døgnet. Mennesker forbrænder heller ikke helt ens og vi kan finde frem til om den enkelte forbrænder bedst på kulhydrater eller på fedt og proteiner. Det kan enten ses via et spørgeskema eller via en gentest (spytprøve). Resultatet heraf bestemmer så, hvordan kosten skal sammensættes.

En forudsætning for et succesfuldt vægttab indebærer også at man har en naturlig søvn, at der er balance mellem arbejde og fritid og at man psykisk har overskud. Alt det taler vi også om. Motion vil understøtte vægttabet, øge forbrændingen og bedre blodsukkerbalancen, så det er vigtigt at finde en form for bevægelse, som passer den enkelte.

Mæthed/sultfornemmelse & Syre/base.

Har du svært ved at mærke mæthed, handler det om en svækkelse af hormonet Leptin. Den tilstand ses som en reaktion på en grad af insulinresistens, hvor sukkeret fra maden ikke kan transporteres godt nok ind i de arbejdende celler. Leptin er meget påvirkelig af manglende søvn og øget stress.

Er du ofte sulten, er det hormonet Ghrelin, der er ude af balance. Det påvirkes også af søvnmangel.

De to hormoner regulerer tilsammen madindtaget. I øvrigt spiller alle hormoner og deres indbyrdes reguleringer en væsentlig rolle i forbindelse med vægttab. Det er meget fintfølende og indviklede mekanismer, men de kan stimuleres og justeres ved en kostforandring samt en bedre balance i søvn, stressniveau og følelser.

Der skal være ligevægt mellem syredannende fødevarer som korn, æg, ost, kød, fisk, sukker, alkohol, kaffe og basedannende fødevarer som kartofler, grønsager og frugt.

• F.eks. skal der 1000g grønt til at neutralisere 275g kød.
• Kroppen har sværere ved at udskille syre; derfor dannes fedtceller, hvori syren kan lægge sig.
• Disse depoter binder vand og øger kropsvægten, danner klumper i huden, giver inflammation, nedsætter immunforsvaret mv.
• Udrensning via mere basedannende kost er her kodeordet for vægttab.

For blot 2-3 generationer siden konserverede man grønsager via fermentering.

Vi kender fermentering fra surkål og sauerkraut. En kemisk proces går i gang når grønsagernes egne bakterier omsætter grønsagernes egne sukkerarter blot ved at vi masserer dem med salt. Herved opstår de sunde mælkesyrebakterier, som i øvrigt intet har med mælk at gøre.

Når man fermenterer, forbliver frugt og grønt levende og alt kan bruges: Alle former for fintsnittet kål, rodfrugter og frugt i mindre stykker.

Vores tarm elsker mælkesyrebakterier, som opholder sig på tyndtarmens slimhinde og sørger for at hinden er tæt. Det er netop gennem denne slimhinde at den gode næring ubesværet skal flyde over i blodet.

Hvis der ikke er balance mellem gode og dårlige bakterier her, kan der opstå utætheder, så skidt og ikke-nedbrudte proteiner suser med over i blodet og giver utallige gener som allergier, inflammation og dårligt immunforsvar. Fibre i vore kost er næring til mælkesyrebakterierne og bidrager derved til balance.

Så får man meget fint raffineret korn, sukker, dårlige fedtstoffer, antibiotika, medicin, alkohol, er ryger, er der stor risiko for beskadigelse af slimhinden og derved sygdom.

At fermentere er billigt, nemt og super sundt.

Det kan være en jungle at finde rundt i fedtstofferne: Hvilke skal vi have, hvor meget og hvordan?

Svarene er mange, men vi har faktisk brug for alle slags fedtstoffer, dog i forskellige mængder tilpasset den enkelte. Og så skal de behandles skånsomt.

Kroppens mange billioner celler skal alle bruge fedt i cellemembranerne for at kunne arbejde optimalt.

• Vi skal bruge fedt til forbrænding. Nervesystemet og hjernen fungerer dårligt uden.
• Hjertet, hormonerne, immunforsvaret, slimhinder og huden skal bruge fedt og der skal fedt til optagelse af de fleste vitaminer.
• Blodsukkerbalancen bedres ved indtagelse af fedt og vægtregulering gøres nemmere med et tilpas fedtindtag.
• Betændelsesreaktioner (inflammation) påvirkes meget af hvilke fedtstoffer vi indtager og hvordan olien er udvundet af de enkelte frø/kerner.

Forholdet mellem fedtstofferne skal være: 1/3 mættede, 1/3 monoumættede, 1/3 flerumættede. I sidstnævnte skal fordelingen mellem omega 3 og 6 være 1:2,5.

Heri ligger udfordringen. Anvend kun de mættede fedtstoffer som kokos og smør(øko) til stegning. Også oliven- og macadamiaolie kan bruges, men kun lige til under rygepunktet. Øvrige olier anvendes kolde.

Har du behov for information om fedt/olier eller har du en problematik jvf. ovenstående, da kontakt mig gerne for en uforbeholden samtale.