Kategori: *** NYHEDSBREVE ***

Viden giver indsigt og forståelse

Jo mere generel viden du har om ernæring og sundhed, jo bedre indsigt og forståelse får du for de kostforandringer jeg vil foreslå, når du vælger mig som rådgiver.

Jo mere viden vi har, om hvordan kroppens uhyre specifikke systemer fungerer, jo bedre forstår vi HVORFOR og HVORDAN sygdom kan opstå, hvis ikke vi giver kroppen den rette ernæring til alle de tusindvis af processer, der konstant foregår i kroppen.

Eller blot finde ud af HVAD årsagen evt. kan være, hvis vi ikke er fulde af energi eller ikke føler os veltilpas.

I efteråret 2018 afholder jeg 4 workshops i Nyk.F. Aftenskoler med forskellige emner, hvor teoretisk viden kobles sammen med kost.

En kostvejledning skræddersyes altid, så den tilgodeser den enkeltes særlige behov. Derfor … Jo mere viden du har, jo bedre indsigt og forståelse får du for de kostforandringer jeg vil foreslå, når du vælger mig som rådgiver.

I foråret 2019 fortsættes med endnu 4 inspirerende workshops.

For hver workshop bliver du klogere på dig selv
– og på hvordan du kan tilberede, for dig, sunde måltider.

På Gensyn.

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Det er lige NU … at du kan indtage en masse Antioxidanter

Du har de bedste muligheder LIGE NU for at indtage en masse Antioxidanter.

Disse mikrostoffer har vi meget brug for i kroppen til forebyggelse af sygdom.

Vi kender det, at jern ruster pga. ilt, kød bliver gråligt og harsk, hvis det ikke er pakket ind og æbler + avokado bliver brune efter overskæring af ilten i luften.

En lignende proces sker i vores krop når vi forbrænder, fordi der samtidig opstår frie radikaler (specielle molekyler), der kan gøre skade på de fedtholdige cellemembraner.

Fedt er let ”antændeligt” … hvis cellerne ikke er beskyttet med antioxidanter kan sygdom opstå. Eksempelvis kan det ”lede” kolesterol blive harsk og medvirke til åreforkalkning.

Vi ved også, at sygdomme som Sklerose, Parkinson, Alzheimer, Gigt, Øjensygdomme og Kræft kan relateres til denne tilstand.

Der er mange forskellige ANTIOXIDANTER … Men kort sagt, findes de fleste antioxidanter i alle de farver du kan finde i naturen … Dvs. i bær, urter, grønsager og frugter … Stofferne er plantens forsvar mod regn, sollys, storm, forurening og insekter – og dette forsvar kan vi drage nytte af.

C- og E vitaminer er også Antioxidanter.

Andre Antioxidanter findes i :

  • Fisk
  • Ost
  • Æg
  • Korn
  • Nødder
  • Planteolier

Tyg bær, grønt og frugt rigtig godt og spis efter HELE farveskalaen … HVER DAG … Det er super sundt !

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Berit Gammelby - Familiens kostvaner har stor indflydelse på den generelle trivsel i familien og for de enkelte familiemedlemmer.

Giver familiens kostvaner dig dårlig samvittighed?

Får alle i familien en sund og tilpasset mad fra morgen til aften?

Tag et view over både børn, unge og voksne i familien:

  • Har alle god energi?
  • Er der lyst til leg og motion?
  • Er alle smertefrie og glade?
  • Er der god koncentration og lyst til indlæring?

Eller kan du bedre genkende dette i familien:

  • Ofte forkølelser?
  • Fordøjelsesbesvær?
  • Hovedpiner?
  • Allergier?
  • Træthed?
  • Problemer med overvægt?

Valg af mad og mængden af mad kan påvirke ovenstående forhold – både positivt som negativt … En kostændring kan afhjælpe eventuelle ubehag og bidrage med mere energi.

Det kan være en stor udfordring, hver dag at skulle arrangere lækre madpakker.

Og især når maden så vidt muligt skal tilpasses den enkelte mht. hvor lang skole- eller arbejdsdagen er … Om man skal til sport og hvornår.

Og hvis der er specielle behov og ønsker, er det vigtigt de efterkommes.

Valg af morgenmadsprodukter er vigtige, men dagens øvrige måltider skal også sikre, at det enkelte familiemedlem har god energi og velvære hele dagen igennem.

Sommerferien står snart for døren … Og måske kan din sommerferie give tid og mulighed til at afprøve forskellige morgenmads-emner, madpakke-sammensætninger og ideer til mellemmåltider.

Du kan læse mere om familiens kostvaner her: Familiens Kostvaner

Held og lykke med dit kost-projekt …

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby

Kend din stofskifte type

Et godt redskab til nemmere vægtregulering

Vi kender vist alle et menneske, som bare kan spise og spise uden at tage på. Og så kender vi andre mennesker, som tager ½ kg på, blot ved at gå forbi bagerens vindue.

Vores evne til at forbrænde kulhydrater og fedtstoffer er forskellig og vi kan inddeles i tre typer:

  • Protein -og fedtstof typen (25%)
  • Kulhydrat typen (25%)
  • Den miksede type (50%)

Det betyder, at nogle af os har glæde af fedtfattig og kulhydratrig kost, mens andre har mere glæde af at spare på kulhydraterne og øge fedt- og proteinmængden.

EKSEMPEL 1: Protein -og fedtstof typen har ofte en stor appetit og har svært ved at føle sig mæt. Toastbrød med marmelade eller cornflakes med sukker/mælk til morgenmad, kan virke som det rene speed med efterfølgende sultfølelse, træthed, koncentrationsbesvær og humørsvingninger. Denne type vil derimod få det meget bedre efter et mere protein -og fedtholdigt morgenmåltid.

EKSEMPEL 2: Et andet eksempel er kulhydrat typen, som fejlagtigt får alt for meget kød og mættet fedt til aftensmad. Maden ligger tungt i maven og kræfterne rækker kun til at sætte sig foran fjernsynet, mens dellerne vokser.

Hvordan finder du ud af hvilken type du er?

Ud fra en besvarelse af en stofskiftetype-test på 20 spørgsmål, kan vi få en rigtig god pejling af, hvordan din krop fungerer i forskellige situationer og hvordan du får det bedste ud af den mad du spiser.

Hvis du mærker godt efter, kan du måske få en fornemmelse af, hvor du ligger. Dvs. hvilken type mad du bliver dejlig mæt af og får god energi af. Og det modsatte, hvor du føler dig fyldt op, men ikke super frisk.

Et indblik i nogle af test spørgsmålene

  • Det er svært at blive mæt ?
  • Du bliver døsig efter måltiderne ?
  • Maden ligger tungt i maven ?
  • Du bliver hurtig sulten igen efter et måltid ?
  • Du har svært ved at tabe dig ?
  • Du har svært ved at tage på ?
  • o.s.v.

For at finde din stofskifte type, anvender jeg 20 test-spørgsmål samtidig med en vurdering af din fordøjelse, dit aktivitetsniveau og dit velvære i øvrigt.

 
Læs hele fag-artiklen om STOFSKIFTE TYPER

 


 

Rødbede juice er sundt for leveren og styrker dens udrensnings funktion - Et godt råd fra Kostvejleder Berit Gammelby

Du kan styrke kroppens naturlige udrensning – del 1

Diverse udrensende kure er udmærkede sunde tiltag. Men hvis du efter kuren vender tilbage til en kost og levevis, som belaster dine renseorganer … Ja så ”propper” du hurtigt til igen.

Leveren, tarmen, nyrerne, lungerne og huden renser konstant din krop … Men de skal bruge næringsrig kost og ikke overbelastes.

 

Tegn på at kroppen ikke selv kan udrense

Nedsat afgiftning eller udrensning i kroppen kan bl.a. ses ved:

  • Muskel -og ledsmerter
  • Hovedpine
  • Slap hud
  • Uforklarlig træthed
  • Udslet og akne
  • Inflammation
  • Vrede
  • Fordøjelsesproblemer
  • Blodsukkerproblemer
  • Tørre øjne
  • Modvilje mod fed mad mv.

Del 1 – Fokus på leveren

Leveren har flere vigtige funktioner:

  • Den nedbryder brugte hormoner og proteiner.
  • Den afgifter medicin, tilsætningsstoffer, kosttilskud, affaldsstoffer fra tarmen, alkohol, mv.
  • Al maden skal, via blodet, gennem leveren og bearbejdes inden det skal videre ud i kroppen.
  • Den laver galde til fedtfordøjelsen og lagrer vitaminer.
  • Spiser du for meget, belastes leveren, især ved store mængder sukker og stivelse.

 

Leveren elsker 12 timers faste fra efter aftensmaden indtil morgenmaden næste dag … så har den tid til oprydning.

 

Sådan hjælper du din lever

Alle former for kål, løg, æg, rødbeder, avokado, bitre urter, proteiner, mælkebøtte og flerumættede fedtstoffer bl.a., er sunde hverdagsprodukter for god leverpleje … Og masser af vand !
 
Har du brug for en vurdering af din situation, er du velkommen til at kontakte mig.
 
Berit Gammelby - underskrift

 


 

Fordøjelses problemer, oppustet mave og mavesmerter kan helbredes med kostomlægning hos Berit Gammelby

Du kan styrke kroppens naturlige udrensning – del 2

Fokus på tyktarmen, som er 1½ m lang.

 

Vi taler ikke så åbent om den del af fordøjelsen, hvor tyktarmen skal hjælpe os af med affaldsstoffer. Men jeg oplever at rigtig mange har problemer med netop tyktarmen.

 

TYKTARMEN ER VIGTIG FOR DIN KROP … Fra tyktarmen optages vand og salte ind i blodet. I tyktarmen lever de bakterier, som omsætter de sidste rester af næringsstoffer. Tyktarmen samler alt, der er i overskud og sender alle brugte hormoner, proteiner, fibre, ”giftstoffer” og bakterier mv. ud af kroppens system.

For at tyktarmen kan fungere hver dag, skal den bruge

  • Den rette sammensætning af kosten
  • Væske
  • Fibre
  • Bevægelse og motion

Når tyktarmen ikke fungerer, kan du opleve

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Humørsvingninger
  • Vægtproblemer
  • Oppustet /stor mave
  • Ildelugtende prutter
  • Smerter
  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Svamp
  • Forhøjet kolesterol

At tyktarmen ikke fungerer naturligt kan også skyldes mineralmangler, nedsat fordøjelse længere oppe i fordøjelses-systemet, indtag af for mange ”forkerte” fibre, noget medicin, muskelspændinger i maven samt uforløste følelser…

Sådan hjælper du din tarm !

Noget skal reduceres og andet skal sættes op …

  • Spis mindre måltider
  • Undgå mælk til hovedmåltider
  • Undgå mørkt kød
  • Undgå det hvide brød
  • Evt. undgå gluten
  • Drik mellem måltiderne, 1½-2 liter pr. døgn
  • Spis en masse (grønne) grønsager og lidt frugt, fordelt over hele dagen
  • Tarmens 2 kg mælkesyrebakterier (mikrobiota) skal plejes og her er bl.a. surkål en fantastisk næring til god balance
  • Daglig bevægelse og motion

 

Og så elsker tarmen … ligesom leveren … 12 timers faste fra efter aftensmaden indtil morgenmaden næste dag … så har den tid til oprydning.

Har du brug for en vurdering af din situation, er du velkommen til at kontakte mig.

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Bliv glad AF mad

Kender du til tristhed om vinteren?

Vinterhalvårets mindre mængde af dagslys kan bevirke, at du indimellem føler dig lidt nedtrykt.

Men en tristhed kan også skyldes, at sammensætningen af din kost ganske enkelt ikke optimalt ”fodrer” din hjernes signalstof Serotonin, som står for glæde og velbehag.

Mærker du et kortvarigt KICK, når du f.eks. spiser et stykke chokolade eller en kage? Og særligt om vinteren? Det er sukkeret som (for en stund) påvirker din energi – og samtidig giver dig oplevelsen af ro og glæde.

Denne KICK-effekt skabes af hormonet Serotonin, der bringes fra blodet og over i hjernen.

Serotonin dannes ud fra et vigtigt protein Tryptofan. Omdannelsen skal bruge lys om dagen og masser af B -vitaminer.

Først på aftenen omdannes Serotonin til søvn-hormonet Melatonin og hertil skal der bruges mørke.

Det indbyrdes forhold mellem hormonerne Serotonin og Melatonin er SÅ vigtige for vores humør. Det er meget indviklede processer, der gør, at alle hjernens signalstoffer fungerer optimalt.

VIDSTE DU … Der skal være mindst 90% Serotonin i mave/tarmkanalen og kun ca. 10 % i hjernen.

Derfor påvirker du lettest dit humør gennem din mad !!

Sådan forbedrer du humøret gennem mad

Om morgenen:

  • Sammensæt kosten med lige dele fedt, protein og grønsager.

Om aftenen:

  • Sammensæt kosten med flere kulhydrater og grøntsager – og til gengæld mindre protein og mindre fedt.

 

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Er din mave klar til julens lækre mad ?

Din mavesyre skal være i balance. Langt de fleste tror, at sure opstød, halsbrand eller bøvsen er tegn på for meget mavesyre.

Det kan det også være … Men ofte er det et symptom på FOR LIDT MAVESYRE. Symptomerne ligner hinanden og forvirrer.

Grunden til, at det virker som om der er for meget mavesyre, selv om der i virkeligheden er for lidt, er at mavesækken ikke tømmes godt nok.

Når mavesækken ikke tømmes ordentlig er konsekvensen, at delvis fordøjede proteiner og kulhydrater bliver presset op i spiserøret og giver symptomer, der tolkes som for meget mavesyre.

Andre symptomer på for lidt mavesyre

  • Træthed lige efter et måltid
  • Maden ligger tungt i maven
  • Oppustethed
  • Maden smages længe efter et måltid
  • Tidlig mæthedsfølelse
  • Ildelugtende prutter
  • Diarré eller forstoppelse
  • Kvalme af kosttilskud – fiskeoliesmag
  • Ufordøjet mad i afføringen

 

Den lækre julemad skal gerne kunne nydes – uden ubehagelige eftervirkninger … Når du har nok syre i maven, sendes maden nemmere videre i systemet.

 

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Spiser du varieret kost ?

Et af de officielle 10 kostråd fra Sundhedsstyrelsen/ Fødevarestyrelsen anbefaler os at spise varieret kost … Derved er vi selv med til at forebygge sygdom.

Men hvordan og hvornår spiser vi varieret?

Tænk over følgende:

  • Får du det samme til morgenmad hver eneste morgen – og får du mange forskellige produkter i dette måltid?
  • Hvor farverig er din morgenmad?
  • Står der altid smørrebrød på frokostbordet – og hvor mange slags brød, pålæg og grønt skifter du så imellem?
  • Veksler du hver dag mellem forskellige salater og lune retter i kantinen?
  • Hvor meget forskelligt har børnene med i madpakken – og varierer det ugen igennem?
  • Hvor mange retter jonglerer du mellem til aftensmaden?

Kig samlet på dagens måltider

Får du en masse forskellige vitaminer og mineraler, forskellige fedtstoffer, forskellige fibre, antioxidanter, forskellige proteiner og kulhydrater? … Ja? … Så er der en stor mulighed for at du spiser varieret.

Kroppens mange funktioner skal tilbydes en bred vifte af ALLE ovennævnte næringsstoffer HVER dag – og gerne i HVERT måltid for at give dig en sund krop.

Du kan sikre en sund kost ved at tænke FARVER ind i måltiderne … tænke i HUNDREDVIS af grønsager, frugter, bær, forskellige bælgfrugter, nødder og animalske produkter.

Tænk i FARVER når du indkøber og anretter dine måltider

Har du brug for hjælp hertil, så kan jeg guide og give gode ideer til en NÆRINGSTÆT og VARIERET hverdagskost.

 

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Lymfer – hvad er det ?

Har du væskeophobninger – ødemer – i kroppen, i arme eller ben, kan jeg med specielle tryk og pumpebevægelser aktivere dine lymfeknuder og lymfegange til at trække væske og affaldsstoffer væk fra bindevævet og tilbage/ind i blodårerne.

Hvad er lymfer?

Din krops lymfesystem er et rensesystem – og består af ca. 500 lymfeknuder samt lymfekar og lymfevæske.

Lymfeknuderne ligger spredt i hele kroppen, men med større samlinger ved halsen, hovedet, armhuler og i lysken. Cellerne i lymfeknuderne er bl.a. hvide blodlegemer, som danner antistoffer mod infektioner og virker som et filter, der opsuger bakterier og andet skidt.

Lymfekarrene ligger tæt op af blodårerne; de transporterer overskydende væske væk fra muskler og bindevæv og ind i blodårerne.

Lymfevæsken består af hvide blodlegemer, vand og fedt. Det er faktisk via lymfekarrene at noget af det fedt vi indtager lige skal igennem inden det bringes ud til cellerne til energidannelse.

Hvornår har dit lymfesystem brug for hjælp?

  • Hvis du har fået fjernet lymfekirtler – måske i forbindelse med cancer-operation
  • Ved hjerte/kredsløbs problemer
  • Efter f.eks. knæoperationer
  • Ved eksem, allergi og hudproblemer
  • I forbindelse med styrkelse af immunforsvaret
  • Ved graviditet
  • I forbindelse med udrensningskur eller slankekur

Hvis du har problemer med lymferne

  • Drik masser af vand, så lymfevæsken kan flyde frit
  • Spis masser af grønsager
  • Få nok vitaminer
  • Undgå fødevarer, der er svære at fordøje = fede animalske produkter
  • Undgå sukker og forarbejdede fødevarer, der indeholder kunstige konserveringsmidler, smags -og farvestoffer
  • Spis økologiske varer så vidt muligt
  • Spis rå frugter og grønsager, som indeholder enzymer, der arbejder kraftigt med at rense lymfesystemet
  • Forskellige krydderurter renser systemet og eks. tranebærsaft er med til at emulgere fedtstofferne
  • Daglig motion
  • Godt åndedræt, da mellemgulvet, som styrer vejrtrækningen, er en vigtig ”pumpe” til lymfedrænagen