Brug for en tovholder ?
Ved du hvilken kost der skaber energi til kroppen … eller har du brug for en tovholder til at guide dig i et forløb med nye kostvalg ?
I en ferie slapper vi af … og både døgnrytmen og kostvalg ændres.
Samtidig samles vi oftere omkring spisebordet med mere mad – og også mere ”hygge” mad. Og det er uden tvivl vigtigt i en ferie – og også nødvendigt med en pause fra hverdagens fastlagte rutiner og spisevaner.
Men nu har hverdagen igen indfundet sig efter sommerferien – med opstart af både arbejde, skolegang og sportsaktiviteter igen … alt sammen noget som kræver masser af god energi.
Er du bekendt med hvilken kost der skaber god energi til kroppen hele dagen igennem?
… Eller har du brug for en tovholder til at guide dig i den rigtige retning for dig og din familie?
Måske er du nået dertil NU … hvor du har lyst til at bryde med dine uhensigtsmæssige kostvalg? … Du ved, de kostvalg som plejer at give dårlig samvittighed, dem som giver for lidt energi og de kostvalg som bærer skylden for vægtøgning eller andet ubehag.
Her kan jeg guide dig og være din tovholder i et forløb, hvor nye kostvalg langsomt puttes ind i hverdagen.
F.eks. med fokus på sammensætningen af din frokost, så den mætter bedre eller hindrer at du føler dig oppustet sidst på eftermiddagen … Eller en justering i morgenmaden så den giver dig mere energi allerede fra morgenstunden af.
Ved du hvilken kost der gavner kroppen ved sygdom?
Eller det kan være du netop nu er mere optaget af, hvordan du kan påvirke en sygdom eller en tilstand med smerter eller andet ubehag i en gunstig retning ved at ændre i din kost.
Også her kan det være trygt at bruge en tovholder, som guider dig til hensigtsmæssige kostvalg, der gavner dig og din krop.
Forandringer tager lang tid at implementere … de kræver opmærksomhed og planlægning … Men en beslutning om at forandre et enkelt nyt tiltag ad gangen, lykkes som regel … og det er præcis det et kostvejledningsforløb handler om … Hver kostændring gør en positiv forskel – og så får du mod på flere ændringer og forbedringer.
LÆS mere om kostvejledningsforløb
HUSK: … at jeg her i september afholder det 1. foredrag ud af 10 foredrag i dette efterår og foråret 2018.
LÆS mere om 10 forskellige kost-foredrag
På Gensyn.