Blodsukkerstabiliserende kost
Det er meget vigtigt med et stabilt blodsukker, fordi det giver ro i kroppen og ro i hjernen til koncentration og til fokus på arbejdsopgaver. Et stabilt blodsukker giver kontinuerligt energi til alle celler og organer og er derved sygdomsforebyggende og naturligt vægtregulerende.
Vi må så også her huske, at vores reguleringsmekanismer er individuelt afstemt. Det betyder at vi ikke alle har behov for den samme mængde mad, samme fordeling af produkterne på tallerkenen og måltider på samme tidspunkter.
Men er du udfordret i at regulere blodsukkeret, så det er stabilt dagen igennem, indebærer det at vi kigger på dine måltiders størrelse og sammensætning af fedt, proteiner og kulhydrater samt din oplevelse af mæthed og sult, men også hvordan dine kostvaner og jeres madkultur i familien er. Din fysiske aktivitet er selvfølgelig også meget vigtig i denne sammenhæng.
Interessant er det så her, at vores blodsukker påvirkes lidt forskelligt af, om der er mere fedt end kulhydrat i dit måltid eller omvendt. Forenklet og kort fortalt kan man måle dit fasteblodsukker 3 dage i træk og finde gennemsnittet; ud fra dette kan man så beregne mængden af kulhydrater og fedt i dine måltider som så vil regulere dit blodsukker til lige netop dit behov.
Men det er ikke sikkert vi behøver måle blodsukre, for med udgangspunkt i din mæthedsoplevelse sammenholdt med dit kostvalg i de enkelte måltider kan vi justere til et mere stabilt blodsukker.
Som nævnt i artiklen om insulin er det sundhedsmæssigt meget vigtigt at leve i god blodsukker-balance.
Og tillige, hvis du ønsker at holde din vægt stabil eller sikre et varigt vægttab, er det en god idé at:
Spise morgenmad som en fyrste: Godt med protein og fedt.
Spise frokost som en adelsmand: Et velafbalanceret måltid.
Spise aftensmad som en fattig: Uden stivelse, (eller meget lidt).
Mængden af morgenmad har en påvirkning af dit blodsukker gennem hele dagen. Derfor er det faktisk vigtig at du får et godt morgenmåltid med både grove fibre, en del proteiner og med lidt fedt i. Herved får insulinet noget at arbejde med i flere timer og blodsukkeret holdes jævnt samtidig med at du føler dig tilpas mæt med god energi og koncentration om andre gøremål.
Hvis du derimod har fået en skål cornflakes med sukker og en franskbrødsmad med marmelade, vil dit blodsukker påvirkes, så du efter ½-1 time allerede føler sult. Og denne sult kan være en craving efter noget, som igen meget gerne må løbe hurtigt ind i cellerne og ja, det virker kun kortvarigt…. En ond cirkel er startet og du vil kunne mærke en uro/let trang til mad det meste af dagen. Se mere om kulhydrater.
Har du derimod spist en fuld dækkende morgenmad (som en fyrste), er du først efter 3-4 timer klar til frokosten, som igen skal sammensættes så der både er grove kulhydrater, proteiner- og fedtholdige produkter på tallerkenen. Mængden skal her tilpasses så du evt. kun behøver en mindre snack om eftermiddagen. Vigtigt er så at dette lille mellemmåltid OGSÅ sammensættes af både kulhydratfibre, proteiner og fede produkter; det er altså ikke nok med bare et æble……
Aftensmaden er tidspunktet, hvor vi ofte har mere tid til at spise og hygge. Produkterne skal, igen, være mængdemæssigt fordelt hensigtsmæssigt på tallerkenen, men portionen behøver ikke være stor – eller du nøjes med én portion. Energien herfra skal, hos de fleste og de fleste aftener, kun bruges til afslapning – derfor er kroppens behov for mad heller ikke så stort. Men man kan ha’ en vane med at spise for meget her 😉
Skal du til sport om aftenen må måltidet tilpasses tidsmæssigt og mængdemæssigt.
Hvis du ligger på vippen til- eller har insulinresistens eller måske en, ikke-velreguleret type 2 diabetes, kan en lille snack være nødvendig sidst på aftenen. Ellers behøver det ikke at være nødvendigt med mere mad.