Kategori: Kemiske stoffer

Kemiske stoffer

Hvilke giftstoffer kan gemme sig i kroppen ?

Det er en kendsgerning (desværre), at vi konstant får giftstoffer ind i kroppen via vores mad og drikkevarer, fra luften og andet vi er i berøring med.

Det er kemiske stoffer såsom:

  • Perfluorerede (vand -og fedtafvisende belægninger på bagepapir, slip-let-pander, møbler, tøj…)
  • Ptalater (plastikflasker, beholdere til madvarer…)
  • Dioxin (laks fra Norge, lever/leverpostej, toiletpapir…)
  • Opløsningsstoffer (acetone – trend med megen brug af neglelak for tiden)
  • Pesticidrester (sprøjtemidler ... OBS i brystmælk)
  • Bisphenol (konservesdåser)
  • Parabener (deodoranter, cremer, kosmetik… rengøringsmidler)
  • PCB (klorerede stoffer der bruges fx som isoleringsmaterialer)
  • Tungmetaller (kviksølv i amalgam-plumber)
  • Og så videre ...

Du har sikkert stødt på alle disse ord før.

Produktionen af kemiske og industrielt fremstillede stoffer er steget helt enormt siden 1920’erne.

 

Hvor gemmer de kemiske stoffer sig i kroppen?

De gemmer sig i fedtvævet, i fostre, i hjernen, i leddene, i bindevævet under huden (appelsinhud) – altså der hvor der er plads.

Det er selvfølgelig ganske små partikler, men når der er mange af dem, får vi på et tidspunkt en ophobning, som giver forskellige ubehagelige symptomer, besvær med vægtreducering og senere kan der sygdom opstå.
 

Hvad gør de kemiske stoffer ved os?

De kemiske stoffer forstyrrer og ødelægger vores hormoner og vores immunforsvar. De kan optage pladsen, hvor de naturlige hormoner skal være – og så får vi en ubalance.

Denne ubalance ses især tydeligt ved påvirkning af kønshormonerne: Piger får tidligere og tidligere menstruation, der ses misdannede testikler hos nyfødte drenge, endometriose og PCO hos yngre kvinder, gener i overgangsalderen, samt øget risici for brystkræft.

Og så ser vi det også ved overvægt, ved diffuse gener og nyere diagnoser som er svære at finde årsager til samt ved uforklarlig træthed og manglende energi.
 

Hvordan undgår du de kemiske stoffer?

Du kan gøre to ting:

  1. Nedsæt risikoen for at få kemiske stoffer ind i kroppen
  2. Uddrive de kemiske stoffer du allerede har i kroppen

Processen til uddrivelse er dog kompliceret. For først skal stofferne løsnes fra gemmestederne, så skal de transporteres hen til leveren, som må arbejde med at nedbryde og omdanne dem, så skal de transporteres videre til nyrerne, hvorigennem de kan flyde ud med urinen. Andre af disse stoffer skal transporteres ud via tarmen.

Den daglige udskillelse og udrensning af brugte hormoner, proteiner og andre affaldsstoffer, sker heldigvis konstant. Men de her mange kemiske stoffer kommer så oveni og belaster kroppen - og de skal også udskilles og udrenses.

Har du f.eks. en trægt fungerende tarm, så udrenser du ikke godt nok og de kemiske stoffer kan optages i blodet/kroppen igen – de recirkulerer simpelt hen. Ligeledes, hvis din lever er overbelastet, så er den virkelig udfordret. Du bliver træt, får uren hud o.s.v. Se mere
 

Helt konkret kan du

  • UNDGÅ de ovennævnte kemiske stoffer ved at købe Svanemærkede varer og studere deklarationer. Tillige spise og drikke rent = økologisk/biodynamisk og drikke renset vand.
  • STØTTE tarmen og leveren til at kunne klare det ekstra arbejde. Her handler det om god mad og tilskud af enzymer, fibre og mælkesyrebakterier til fordøjelsen, urter til leveren, gode fedtstoffer, proteiner osv.
  • UDRENSE yderligere med alger. Chlorella er den alge, som der er forsket meget i, og den er fantastisk til at opsuge giftige kemikalier og dioxin fra gemmestederne og transportere dem ud af kroppen. Hvis du vil vide mere om helt rene alger til udrensning, så kan jeg anbefale at søge efter "Algomed Chlorella Vulgaris" på internettet.

Ny forskning viser at Chlorella algen fra havet allerede har suget giftstoffer til sig (fordi havet er forurenet) og de kan faktisk overføre giftstofferne til dig, når du indtager Chlorella. Og det er bestemt ikke meningen, når algen netop skal bruges til udrensning af andre giftsstoffer fra kroppen ... Derfor fremstiller man nu Chlorella i lukkede glasrør, hvor algen ikke har været i berøring med naturen ... Det virker kunstigt, og også meget ærgerligt at det må være sådan, men det er nødvendigt, hvis vi ønsker en helt ren alge der skal hjælpe vores udrensning.