Er det nødvendigt med kosttilskud ?
Ofte får jeg spørgsmålet om det er nødvendigt med kosttilskud. Svaret er: Det er nødvendigt at få nok vitaminer, mineraler, sporstoffer, fedtstoffer, sukkerstoffer, fibre mv. Og hvornår er nok så nok?
Her er den individuelle vurdering utrolig vigtig, fordi vores omsætning og optagelse af maden ikke altid er optimal. Derfor er det ikke sikkert du får det fulde udbytte af din ellers sunde mad. Og derfor kan vi ikke svare kort på spørgsmålet med enten JA eller NEJ.
Jeg sammenholder den enkeltes kost med evt. sygdom, mangel på energi og velvære samt tjekker fordøjelsen ud fra et stort spørgeskema:
- Med den biokemiske faglighed danner jeg mig et billede af, hvad den enkelte får for meget af og hvad han/hun får for lidt af.
- Herefter lægges en plan for, hvordan maden kan optimeres og med hvilke ekstra tilskud det vil give mening at supplere med i en periode.
Selvfølgelig skal vi indtage både makro- og mikronæringsstoffer fra den daglige kost. MEN desværre er vores mad ikke altid næringsrig og varieret nok.
Også den super nødvendige og konstante udrensning som kroppen foretager, kan kræve kosttilskud i form af urter.
Kost-TILSKUD kan sjældent stå alene – ofte er der noget i kosten, der skal reduceres.