Hormoner

Mætheds-hormonet LEPTIN og sult-hormonet GHRELIN

Leptin og ghrelin er to meget vigtige og afgørende hormoner, som påvirker hvor stor din sult er, eller omvendt hvor hurtigt du bliver mæt.

Leptin er et hormon, som udskilles fra fedtvævet og fortæller dig, hvornår du er mæt.

Vi ved at blodsukkeret er ca. 20 min om at stige efter et måltid, men også leptinudskillelsen skal bruge ca. 20 min indtil det fortæller dig at nu er du mæt.

Så jo mere fedt vi har, jo mere leptin skulle man tro der blev udskilt. Men ligesom vi kan blive insulinresistente  (se mere) kan vi også blive leptinresistente, således at hormonet virker dårligt og ikke fortæller hvornår du er mæt.

Du har sikkert hørt, at hvis du går på slankekur og kun indtager ganske få kalorier, så tror kroppen at der er hungersnød og vil ikke tillade et længerevarende vægttab. Det er Leptinet der ”beskytter” dig. Din krop er nemlig designet til at lægge fedt på lager til dårlige tider. Under en slankekur sænker du kroppens Leptin-niveau – og så er det svært at tabe dig.

Ghrelin bliver styret af, hvor meget mad du har i mavesækken og hvornår du spiser. Jo mere mavesækken spiles ud af mad jo flere signaler få du om at du er mæt.

Disse to hormoner havde en betydelig funktion i urtiden da de var med til at holde os i live.

I dag har vi masser af mad og kan få en vane med at småspise, gå på kure eller afprøve forskellige kostretninger - alt sammen noget der kan få disse hormoner til at virke dårligt.

Så hvad skal du gøre:

1. Spis både proteiner, grove kulhydrater og fedt i hvert måltid.
2. Nøjes med 3 måltider, men spis dig mæt i hvert måltid og så drikke vand og te indimellem.
3. Lad tallerkenen bugne af grønsager (gode kulhydrater) – de fylder op i maven og giver lang mæthed.
4. Sørg for at få fedtstoffer som bl.a. omega 3/fisk i flere af måltiderne, da Leptinet derved stimuleres godt og du oplever mæthed.
5. Spis morgenmad og gerne proteinrigt, for så sænkes Ghrelinet og sultoplevelsen forsvinder.
6. Spis ingenting mellem aftensmaden og morgenmaden (12 timers faste).

Det er en klassisk fejl at droppe morgenmåltidet for at spare på kalorierne. Når man ikke spiser morgenmad, forbliver GHRELIN-niveauet højt. Det gør det svært at modstå de fristelser, man udsættes for i løbet af dagen. På den måde bliver det samlede kalorieindtag højere, hvis morgenmaden springes over.

Hvis du har for meget stress i kroppen

Har du for meget stress i kroppen, påvirkes din mæthedsfølelse på den måde, at mæthedssignalerne ikke når frem til hjernen. Stresshormonet kortisol tager faktisk magten for der er "fare på færde". Opgaven er da at nedbringe sit stressniveau, for ellers skaber du en trang til at spise, som overstiger viljens og fornuftens kraft. Vi er nemlig ikke i stand til at regulere appetitten uden Leptin.

Så ligesom ved for lidt søvn, får vi også her en uimodståelig trang til usund mad og de søde sager. Kan du nikke genkendende til det?

Hvis du får for lidt søvn

Er du i en periode får for lidt søvn, påvirker det dine sult -og mæthedshormoner negativt. Så får du mere lyst til fed mad og søde sager.

Måske du kan nikke genkendende til en uimodståelig trang til en eftermiddagskage, et par kiks i ny og næ, mere kaffe end vanligt eller en hurtig og mindre lødig burger til aftensmad, når du er træt.

For lidt søvn kan faktisk give op til 15% stigning i sulthormonet Grehlin i blodet og tilsvarende et fald på 15% i mæthedshormonet Leptin.

Her har vi en meget mærkbar reaktion på, hvordan hormonerne kan påvirke hinanden.