Oplev glæden ved sund og smagfuld mad

Oplev glæden ved sund og smagfuld mad

Udvid dit repertorie.

En grønsagsdelle med krydderurter smager himmelsk. Ja, den er anderledes i konsistensen, men den ”lander” godt i din mave.

Mange kvinder oplever at større stykker kød lægger sig tungt i maven, hvis de ikke producerer enzymer nok til nedbrydning af proteinerne.

Jeg fornægter ikke kød, men jeg synes kød fylder meget i mange menneskers måltider og reducerer dermed mængdeindtaget af en mere varieret, næringsrig og spændende kost.

Proteiner fra bælgfrugter og quinoa er derimod nemmere at fordøje. Og med bælgfrugterne får du, udover proteiner, en masse fibre, vitaminer og mineraler. Samtidig er bælgfrugter forholdsvis kaloriefattige.

Eksempler på bælgfrugter er ærter, linser, kikærter og forskellige bønner.

Væn dig til at bruge krydderurter noget mere … de er fantastiske til at krydre med og giver dejlige smagsoplevelser. Krydderurter kan bruges til alt – og er supergode netop i retter med bælgfrugter. Prøv dig frem og find dine favoritter af krydderurter.

Krydderurter indeholder desuden gode vitaminer, antioxidanter og er anti-inflammatoriske.

  • Mynte er god til fordøjelsen
  • Basilikum er anti-inflammatorisk og kan medvirke til at stabilisere blodsukkeret.
  • Estragon er også med til at stabilisere blodsukkeret og kan virke smertestillende
  • Rosmarin kan hjælpe på hukommelsen

Mit budskab om bælgfrugter og krydderurter

Du kan fremme din sundhed ved at anvende de gode egenskaber, der er i bælgfrugter og krydderurter – og få lækre smagsoplevelser samtidig med.


HUSK: … at følge med i de mange sundhedsskabende foredrag, som jeg afholder i dette efterår og foråret 2018.

LÆS mere om 10 forskellige kost-foredrag

På Gensyn.

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Comments for this post are closed.