Spiser du varieret kost ?

Spiser du varieret kost ?

Et af de officielle 10 kostråd fra Sundhedsstyrelsen/ Fødevarestyrelsen anbefaler os at spise varieret kost … Derved er vi selv med til at forebygge sygdom.

Men hvordan og hvornår spiser vi varieret?

Tænk over følgende:

  • Får du det samme til morgenmad hver eneste morgen – og får du mange forskellige produkter i dette måltid?
  • Hvor farverig er din morgenmad?
  • Står der altid smørrebrød på frokostbordet – og hvor mange slags brød, pålæg og grønt skifter du så imellem?
  • Veksler du hver dag mellem forskellige salater og lune retter i kantinen?
  • Hvor meget forskelligt har børnene med i madpakken – og varierer det ugen igennem?
  • Hvor mange retter jonglerer du mellem til aftensmaden?

Kig samlet på dagens måltider

Får du en masse forskellige vitaminer og mineraler, forskellige fedtstoffer, forskellige fibre, antioxidanter, forskellige proteiner og kulhydrater? … Ja? … Så er der en stor mulighed for at du spiser varieret.

Kroppens mange funktioner skal tilbydes en bred vifte af ALLE ovennævnte næringsstoffer HVER dag – og gerne i HVERT måltid for at give dig en sund krop.

Du kan sikre en sund kost ved at tænke FARVER ind i måltiderne … tænke i HUNDREDVIS af grønsager, frugter, bær, forskellige bælgfrugter, nødder og animalske produkter.

Tænk i FARVER når du indkøber og anretter dine måltider

Har du brug for hjælp hertil, så kan jeg guide og give gode ideer til en NÆRINGSTÆT og VARIERET hverdagskost.

 

Berit Gammelby - underskrift

 


 

Comments for this post are closed.