Kategori: Autoimmune sygdomme

I artiklen om immunforsvaret har jeg forsøgt at overskueliggøre immunsystemets ufattelig mange og indviklede funktioner.

Når det handler om autoimmunitet er det endnu mere kompliceret at forstå, men i korte træk handler det om reaktioner i immunsystemet, hvor forskning viser at der en sandsynlighed for at nogle mennesker fødes med en genvariation (”fejl”), der, hos nogle mennesker, trigges af noget, som så sætter en kaskade af reaktioner i gang, der viser sig som sygdom et sted i kroppen.

Immunforsvaret skal kunne skelne mellem venner og fjender – hvilke fremmedlegemer der skal angribes og bekæmpes, og hvilke organer der skal beskyttes?

Immunsystemet overreagerer, hvis det ikke kan skelne mellem ven og fjende; der opstår en forvirring, hvor kroppens egne celler angribes ved at der skabes inflammation. Inflammation er den kroniske og sterile betændelsesform, som mange sygdomme faktisk kommer af eller starter med.

Hvor rammer autoimmune sygdomme?

Huden:                              Psoriasis (røde/skællende pletter på huden)

Led og knogler:               Leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt m.fl.

Mave- og tarmkanal:       Morbus Chron og Colitis ulcerosa, (inflammatoriske tarmsygdomme), cøliaki (gluten intolerance)

Slimhinder:                       Sjøgrens sygdom (tåre- og spytkirtler bliver tørre. Andre slimhinder kan også angribes)

Centralnervesystemet:    Sclerose (angreb på myelinskeder (fedtlag) omkring nerver)

Skjoldbruskkirtlen:          Hashimotos sygdom (ligner lavt stofskifte) og Graves sygdom (ligner højt stofskifte)

Leveren:                            Autoimmun hepatitis (”betændelse”)

Bugspytkirtlen:                Type 1 diabetes (insulinproducerende celler ødelægges)

Hud, bevægeapparat,

blodårer, nyrer m.fl:         Lupus: (Symptomer i huden/slimhinder, hævede led, nyrebetændelse m.m.)

Hvad er det så, der kan trigge en så voldsom reaktion

Rygning, stress, kost, alkohol, infektioner, fysiske og psykiske traumer, giftstoffer, allergier, antibiotika er forhold, som er oplagte at give skylden, men hvorfor trigger de nogle mennesker og ikke andre???

Vi må se meget mere bredt på det enkelte menneskes historie, opvækst og miljøpåvirkninger:

Det er alt sammen forhold, der kan have en betydning, men i denne artikel handler det fortrinsvis om, hvordan vi med kosten kan reducere i immunforsvarets voldsomme reaktion. Maden kan ikke fjerne den genforandring, der er medfødt, men den kan optimere de forhold i tarmen, der har en vigtig funktion mht. hvor meget immunforsvaret provokeres.

Først vil jeg forklare begrebet UTÆT TARM

Forestil dig at tyndtarmsvæggen er bygget op som mursten med fugemasse imellem. På tarmvæggen er der et slimlag, forskellige signalstoffer og mælkesyrebakterier, som er med til at holde tarmslimhinden stærk og vital.

Tarmvæggen skal håndtere både at sende den gode/spaltede mad igennem væggen og over i blodet, men også sørge for at hindre skadelige stoffer og fjendtlige bakterier/vira i at passere igennem.

Men der kan komme utætheder i tarmvæggen - fugemassen krakelerer, hvis et protein (zonulin) påvirkes uhensigtsmæssigt. Det sker hvis der, dels er

• fødevarer med proteiner og andre stoffer, man ikke tåler – det ”slider” på tarmvæggen og barrieren brister.
• ubalance i tarmbakterierne, kaldet dysbiose, hvor der kommer en overvægt at skadelige bakterier – de vil skubbe de gode bakterier til side og barrieren brister.

Utætheden bevirker at der strømmer proteiner, der ikke er nedbrudt tilstrækkeligt, eller andre små stoffer, over i blodet og forvirrer immunforsvaret, som så danner en inflammatorisk tilstand et eller andet sted i kroppen – et sted du er disponeret.

Når man med kosten kan dæmpe immunforsvarets uhensigtsmæssige reaktion, er det fordi man her har en mulighed for at lukke disse utætheder og styrke slimhinden i øvrigt.

Kostmæssigt er opgaven så at ...

1. Fjerne det der ”slider”, hvilket kan være proteinet gluten i kornsorterne, stoffer i natskyggefamilien (kartofler, tomater, peberfrugter, aubergine mv.), proteiner i mælk og forskellige stoffer i bælgfrugter. Det kan også være en evt. bakterie eller parasit, der driller i tarmen.
2. Erstatte/tilføje/optimere mavesyren, bedre fordøjelsesenzymerne, flere fibre, mere væske m.m
3. Genskabe slimhinden med foder til mælkesyrebakterierne eller tilføre disse bakterier.
4. Reparere slimhinden med gode fedtstoffer og udvalgte mineraler, vitaminer, urter og antioxidanter
5. Skabe balance i døgnrytme, stressniveau, følelsesmæssig ro m.v.

Det vil tage tid at optimere barrieren i tyndtarmen, men det kan være det værd fordi man ikke, mig bekendt, endnu har medicin til denne opgave.

Som supplerende information kan du læse om gluten og glutenfri kost, fordi dette protein altid vil være et område jeg har fokus på når vi taler om utæt tarm.