Kategori: Fertilitetsproblemer

Fertilitetsproblemer

At være fertil = at være frugtbar, at kunne blive gravid.

At være infertil kan ramme både kvinden og manden og handler om funktionelle ubalancer som sætter en kæp i hjulet for at opnå graviditet.

Her har vi en situation, hvor de mange forskellige hormoner virkelig påvirker hinanden ved at blokere for hinandens funktioner og derved skabe nedsatte virkninger.

Det kan også være at det ikke kan lade sig gøre at blive gravid, f.eks. hvis kvinden har tillukkede æggeledere, endometriose eller PCOS eller manden har nedsat sædkvalitet/mængde. Men hvis ikke disse problematikker er til stede, havner mange i en uforklarlig årsag.

Ved manglende fertilitet – uden årsag - skal vi se på parrets livsstil, evt. sygdomshistorier, miljømæssige påvirkninger, stressniveau og helt naturligt den kost der indtages.

Det er ofte en lang vej med meget tålmodighed og med god støtte fra terapeuter, når der skal ændres i levevis og miljø.

Parrets kosttvaner

Parrets kostvaner synes jeg altid man bør undersøge for at udelukke eventuelle ubalancer hos kvinden:

  • Ustabilt blodsukker. Se mere
  • Ubalance i hormonerne. Hormonsystemet er konstant påvirket af tanker og følelser (sorg, skam, skyldfølelse, føle sig forkert), manglende søvn og stress.
  • Ubalancer i fordøjelsen. Se mere
  • Overvægt – undervægt. Se mere
  • Tarm og lever er måske belastet. Se mere

Og hos både mand og kvinde:

  • Mangel på næringsstoffer (makro- og mikrostoffer)
  • Hormonforstyrrende stoffer. Make up. Rengøringsmidler m.fl.

Derud over er det fundamentalt nødvendigt også at have øje på:

  • Toksiske (giftstoffer) belastninger. Se mere
  • Elektromagnetisk stråling
  • Autoimmune sygdomme. Se mere
  • Fysisk stress (smerter)
  • Spændinger i underlivet (nedsat blodgennemstrømning). Afhjælpe med afspænding, yoga mv.

 

Hvad kan vi gøre

  • Afklare problemområder
  • Gennemgå den daglige kost
  • Gennemgå evt. fordøjelsesproblemer
  • fjerne eller reducere i gængse nydelsesprodukter som kaffe, alkohol, cigaretter
  • Spise rene fødevarer og undgå færdigretter så vidt muligt.
  • Få masser af forskelligt bladgrønt og forskellige kål, forskellig frugt (gerne citrus og hyben), bær, fuldkorn, proteiner, grøn te og sunde fedtstoffer. Se mere
  • Generelt sørge for B-, C- og D vitaminer og selen, magnesium, zink og omega 3 fedtsyrer. Men det vigtigste er at målrette diverse fødemidler og tilskud til det behov, der måtte være.
  • En super-food kunne være Gele Royal (god for ægcellens sundhed)

 

PCOS

Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS) er en hormonel forstyrrelse som ofte er en årsag til ikke at kunne blive gravid.

Insulinresistens er en stor del af problemet. Insulinresistens, hvor insulinmængden øges og ikke virker ret godt, forhindrer ægløsning og mindsker modningen af et frigjort æg. Ligeledes vil et befrugtet æg have svært ved at sætte sig godt fast i livmoderslimhinden.

Derfor er det oplagt kostmæssigt at tage fat i ovenstående råd +

  • en blodsukkerstabiliserende kost. Se mere
  • en antiinflammatorisk kost. Se mere
  • supplere med udvalgte urter.
  • sørge for god udrensning Se mere
  • motionere dagligt.