Er dit barn ofte forkølet, har smerter/ubehag i ørerne eller hoster?
Her kan kostoptimering hjælpe barnets immunforsvar til bedre at modstå gentagen smitte.
Vi skal simpelthen nærstudere hvilke og hvor mange næringsstoffer der er i barnets kost – altså om der er gode niveauer af A, C og D vitaminerne, mineralerne zink og selen samt sunde fedtstoffer og fibre, for det er hvad immunsystemet skal bruge.
Enkelte tiltag med fokus på disse mikrostoffer i maden + evt. kosttilskud i en periode, kan være altafgørende for bedring.
Dog er det, udover maden, vigtigt for et sundt immunforsvar at barnet får en god søvn og er veltilpas i øvrigt.
Har dit barn problemer med fordøjelsen, forstoppelse, diarré, smerter eller andet?
Her er fremgangsmåden at kigge på barnets valg af mad og barnets lyst til mad. Vælger barnet at spise meget ensformigt kan det dels handle om en naturlig afstandtagen til fødevarer der ikke gør godt i maven og dels en naturlig aldersbetinget skepsis over for mad, som man ofte ser i 2-5 års alderen.
Det kan være et mindre detektivarbejde at finde ind til det der generer fordøjelsen og kan tage tid, fordi forskelligt må forsøges.
Nogle gange er det en god idé at udelukke enkelte produkter i kosten i en periode for at erfare om fordøjelsen så fungerer bedre. (Dette gør vi samtidig med at vi sikrer barnets grundlæggende næringsbehov). Andre gange hjælper det fordøjelsen at tilføje nogle flere fedtstoffer, fibre, væske.
Måske vil mere bevægelse være gavnligt, måske kan der være udfordringer i barnets følelsesliv og sociale liv, der skal arbejdes med samtidigt.
Er du bekymret for om dit barn er undervægtig eller har en tendens til overvægt?
Her laver vi sammen en ernæringsplan for dagens måltider med nøje hensyn til barnets sult og mæthedsfølelse samt barnets energioplevelse dagen igennem.
Vejledning til babyer / ammende mor
Har din baby problemer med maven, tør hud/eksem, rød numse eller gentagne infektioner, så kan det være nyttigt at se på mors kost, hvis barnet ammes. Ved hjælp af få ændringer til både mor og/eller barn kan symptomerne ofte afhjælpes.
Hvis barnet ikke ammes er det vigtigt med en nærende mælk samt evt. tilskud af olier, mælkesyrebakterier og vitaminer/mineraler.
Vejledning til Teenagere
Teenagere med uren hud, sløvhed og uhensigtsmæssige spisevaner kan også hjælpes med målrettet lødig kost, som kan balanceres til bedre energi og velvære.
Alle børn er forskellige og har forskellige behov for at trives.
Det er her jeg kommer ind i processen og guider til en målrettet, sund og nærende kost for dit barn. Mangel på næringsstoffer eller indtag af "forstyrrende" produkter i kosten kan nemlig, over tid, være med til at udløse forskellige symptomer.
Kontakt mig ... hvis I som forældre vurderer at jeres barn eller unge teenager har brug for ændring af kostvaner.
Priser
Fremgangsmåden
- Efter din booking via hjemmesiden, kontakter jeg dig for en kort afklaring af, hvilken konkret udfordring dit barn har. Du er også MEGET velkommen til at ringe for en afklarende samtale.
- Herefter får I tilsendt et spørgeskema med grundige spørgsmål til problemet, til stikord om barnets opvækst og med plads til at notere barnets kost i 2-3 dage.
- Efter besvarelsen aftaler vi et møde hos jer, hvor vi sammen udarbejder en udførlig plan for tiltag, som skal kunne indgå praktisk i jeres hverdag.
Jeg er sikker på I allerede har forsøgt med forskellige tiltag og at I gør rigtig mange gode ting nu, men måske mangler der LIGE et par ekstra og afgørende tiltag – og det er det jeg kan være behjælpelig med.
- I kan forvente en tæt og motiverende dialog med mig i hele forløbet, da det kan være nødvendigt med ændringer hen ad vejen. Jeg giver forslag og råd til alle dagens måltider, madpakker mv.
- Tilsvarende forventer jeg et åbent og ærligt samarbejde med dig/jer, hvor I efterkommer mine forslag, så barnet kan få det bedre så snart som muligt.
Vigtigt
Ved tvivl om dit barns helbred skal en læge altid kontaktes. Herefter kan en kostvejledning igangsættes.
Får dit barn f.eks. afføringsmiddel, antibiotika eller har dræn i ørerne kan man sagtens arbejde med kost sideløbende.