Når du overvejer at ændre noget i forhold til din kost, er det vigtig at vide at det bliver en proces, hvor du skal arbejde med dig selv – dine tanker og dine følelser – samtidig med at du skal ændre i dine daglige vaner og rutiner.
Forventninger til kostvejledningen
- Ved det første kostvejledningsmøde skal afklares, hvorfor du gerne vil ændre i din kost, hvad du gerne vil opnå, hvor klar du er til det, og vi skal tale om, hvilke overvejelser du har gjort indtil nu.
- Ligeledes skal vi finde dine stærke og evt. svage sider i forbindelse med en sådan forandring og vi skal tale om, hvordan du har det med at holde fast i beslutninger.
- Jeg vil fortælle dig, hvad kostforandringen helt konkret indebærer, og vi skal så i fællesskab nedskrive en handleplan for processen, hvor vi tager hensyn til praktiske forhold, og ikke mindst til, hvordan du kan arbejde med den.
- Ved afslutningen af den 1. kostvejledning afstemmer vi forventninger til hinanden om de opgaver vi hver især skal arbejde med til næste møde.
Forventninger til kostvejledningen i det lange løb
- Du kan forvente at jeg vil guide dig til at afklare ovennævnte forhold og via opfølgningssamtaler hjælpe dig med at tackle de udfordringer, der vil komme undervejs. Derudover vil jeg inspirere og motivere dig.
- En forandringsproces vil altid tage tid og der kan være faldgruber undervejs, men dem vil vi arbejde med. Og så er det en fantastisk oplevelse, når du begynder at kunne mærke de gode forandringer din indsats giver og når det bliver helt naturligt for dig at leve med forandringen.
Kontakt mig ... måske har du konkrete spørgsmål - eller er usikker på om du har tid og overskud nok til at ændre dine gamle kostvaner.