Stofskifte typer – et redskab til nemmere vægtregulering
Begrebet stofskiftetype er ikke helt det samme som det stofskifte vi almindeligvis får målt hos lægen. Sundhedsvæsnet måler på flere hormoner, som styrer vores stofskifte og udregner om det er for lavt eller for højt.
Stofskiftetyperne er endnu ikke videnskabeligt bevist med enkle blodprøver. Men i over 50 år har visse læger, biokemikere, kostvejledere, tandlæger og psykologer foretaget utallige iagttagelser af, at vi ikke alle forbrænder lige godt på de gængse retningslinjer for energifordelingen i vores mad.
Den traditionelle anbefaling af energifordeling for almindelige mennesker oplyser, at vi skal indtage kulhydrater, fedt og proteiner som vist i skemaet her:
Klinik-erfaringer viser dog, at vores evne til at omsætte kulhydrater og fedtstoffer til energi kan være ret så forskellig. Derfor er det individuelt, hvordan fordelingen af de forskellige produkter på tallerkenen dagen igennem skal være, for at opnå en god forbrænding og et godt velvære.
I store træk afhænger de forskellige stofskiftetyper af, hvor hurtigt ilten får lov til at sætte gang i forbrændingen inde i cellerne.
Ligesom i en brændeovn, hvor flammerne styres af iltmængden (aftræk), er ilten i kroppen med til at styre forbrændingen i vore celler. Og det ser ud til at vi er født med forskellige evner til at lade ilten sætte gang i forbrændingen af næringsstoffer.
Der findes 3 forskellige stofskifte typer
1) Den Mixede Stofskifte type
Mennesker med den Mixede Stofskifte type har en jævn iltning, hvor der er en god evne til at regulere forbrændingen af både kulhydrater, fedt og proteiner. Disse personer kan godt rette sig efter de anbefalede grænser.
2) Kulhydrat typen
Mennesker med en Kylhydrat type har en evne til en langsommere og stabil forbrænding af kulhydrater. Men har til gengæld vanskeligere ved at nedbryde og forbrænde fedt og proteiner. De personer skal ændre lidt i fordelingen, så de får flere kulhydrater og mindre fedt- og proteiner.
3) Fedt- og Protein typen
Mennesker med Fedt- og Protein typen har en evne til at omsætte kulhydraterne hurtigt og en bedre forbrænding af fedt og proteiner. De personer vil ha’ det bedre på færre kulhydrater og lidt flere proteiner og mere fedt.
De fleste mennesker er den mixede type, men der kan være en såkaldt ”slagside” til enten kulhydrattypen eller fedt -og proteintypen, og det kan være nyttig at vide.
Ca.25% af befolkningen er en kulhydrattype og ca. 25% er en fedt- og proteintype.
Hvornår kan det være nyttigt at kende sin stofskiftetype?
Både når du ønsker at tage på i vægt eller tabe dig, vil det være hensigtsmæssigt for kroppen og dit velvære at rette sig efter stofskiftetypen.
Beslutter du dig for en slankekur eller en kostretning, f.eks. stenalderkosten, som indeholder store mængder protein – men du er kulhydrattypen – ja så kan det blive vanskeligere at reducere i vægt og du vil mangle den behagelige mæthed. Derfor kan en stofskifte-typetest være et rigtig godt redskab at læne sig op af.
Som nævnt er de fleste den såkaldt mixede type, måske med en slagside til én siderne. Og en kostjustering her vil være at tilpasse fordelingen af maden til typen og enten øge eller reducere i mængderne på tallerkenen.
Hvordan finder vi ud af, hvilken type du er?
Der er 2 muligheder:
Formentlig findes der ingen helt ”rene” stofskifte typer, men ud fra en besvarelse af en stofskiftetype-test på 20 spørgsmål, kan vi få en rigtig god pejling af, hvordan din krop fungerer i forskellige situationer og hvordan du får det bedste ud af den mad du spiser.
Hvis du mærker godt efter kan du måske få en fornemmelse af, hvor du ligger. Dvs. hvilken type mad du bliver dejlig mæt af og får god energi af. Og det modsatte, hvor du føler dig fyldt op, men ikke super frisk.
Kan du nikke genkendende til:
- Det er svært at blive mæt?
- Du bliver døsig efter måltiderne?
- Maden ligger tungt i maven?
- Du bliver hurtig sulten efter et måltid?
- Det er svært at tabe sig?
- Det er svært at tage på?
… Så er det oplagt at tage stofskiftetype testen. Samtidig med testen laves en samlet vurdering af din fordøjelse, din nuværende kost, dit aktivitetsniveau og dit velvære i øvrigt.
En samlet vurdering af HELE DIG giver et godt grundlag for at arbejde hensigtsmæssigt med en kostændring.
Ved en analyse af spyttet kan man lave en DNA profil og udregne hvor mange procent kulhydrat, fedt og proteiner du vil forbrænde optimalt på.
Firmaer, der sælger sådanne tests, refererer til programmer, hvor du sætter dine tal ind i et system, der så udregner hvordan du skal sammensætte din mad.
Fungerer det godt for dig at arbejde kontrolleret og præcist med din mad i tal, skal du vælge denne mulighed.
Ulempen ved sådan en test er, efter min mening, at der ikke tages højde for individuelle problemstillinger.
Kilder: Ernæringsforsker William Wolcott og biopat Pernille Lund.