Tag: AE

Gluten / glutenfri kost • By Berit 0 Comments

Gluten

Gluten og glutenfri kost

 

Gluten er et protein i kornsorterne hvede, rug og byg og er opbygget af proteinerne gliadin og glutenin i forholdet 3:1. Det udgør 80% af proteinerne og er det som giver dejen en god hæveevne og gør æltet dej elastisk.

Der skulle ikke være gluten i havre, men i siloer og på møllerierne kan støv fra de andre kornsorter flyve over i siloer med havre og derved tilføre en smule gluten.

Allergi overfor gluten ser vi sjældent, men en modstand – en intolerance – mod proteinet, er ofte en tilstand der giver mange forskellige symptomer og dermed også en del forvirring.

Diagnosen cøliaki er en ofte overset lidelse i tyndtarmen, som giver mange gener, hvis ikke den opdages. Se mere om autoimmune sygdomme
 

Typiske reaktioner på at gluten kan have en indflydelse

  • Oppustet mave
  • Hård mave, tynd mave, ildelugtende prutter og afføring (ses ofte hos børn)
  • Fordøjelsesbesvær som sure opstød, rumlen mv.
  • Irritabel tyktarm (diagnose)
  • Smerter i led, muskler (gigtsmerter)
  • Træthed
  • Hudproblemer og eksem
  • Påvirkning af humøret.
  • Vægttab
  • Dårlig trivsel

 

Hvordan tester man for en glutenproblematik?

Inden man foretager en test, skal du have indtaget gluten et par måneder, ellers bliver svaret ikke troværdigt.

Man kan teste immunforsvaret på forskellig vis:

  • tTg markør (vævstransglutaminase)
  • anti DGP (deamineret gliadinpeptid)
  • IgG, IgA og IgE (reaktioner på allergi, intolerant, autoimmunt)
  • Hvis der er mistanke om cøliaki kan man lede efter genvariationer: HLA-DQ2 og HLA-DQ8

Din egen læge har måske ikke mulighed for at tage disse test, men så kan man søge et privat laboratorium og betale selv.

 

Der er ikke meget evidens på, hvad gluten præcist gør i kroppen. Kigger vi tilbage på stenalder-folket, så spiste de ikke korn, så deres gener blev ikke udviklet med gluten; her kan der måske være en forklaring på, hvorfor nogle af os ikke tåler det – for i dag spiser vi rigtig meget brød, kiks, pasta, bulgur, knækbrød og færdigretter med (især) hvede i, som for nogle mennesker er svært at omsætte uden besvær.

Men så er der heldigvis rigtig meget klinikerfaring fra terapeuter, læger og andre behandlere, hvor der er observeret gode resultater efter fravær af gluten i kosten – og det synes jeg man skal lytte til.

Du kan også selv gå i gang med at udelukke gluten fra din kost og skrive dagbog om reaktionerne. Dog skal du være opmærksom på, at HVIS du vil teste, så skal du provokere dig selv med gluten igen i et par måneder, hvilket kan være ubehageligt.

Hvis du er i tvivl om dine eventuelle ubehag drejer sig om gluten kan jeg være din tovholder gennem 4-6 uger, og guide dig i at undvære gluten i perioden for at afprøve om det vil lette dine symptomer.
 

Hvordan lever du glutenfrit ?

At leve glutenfrit er en udfordring i starten, men kan sagtens lade sig gøre. I supermarkeder kan man købe glutenfrit brød og kager og det kan anvendes som nødløsninger. At leve sundt af disse færdiglavede ”sager” kan du ikke, da produkterne er fattige på vitaminer, mineraler og fibre.

Du skal i gang med at bage selv. Her anvender vi rismel, boghvedemel, kikærtemel, hirsemel, bønnemel samt loppefrøskaller og kan bage fantastiske brød og boller.

At tilberede måltider uden gluten (hvedemel især) er også en tilvænning, men kan også sagtens lade sig gøre. Her anvendes f.eks. blomkål som pizzabund og pandekager lavet på boghvedemel....

Kvinde pudser næse ude blandt markblomster. Pollensæsonen nærmere sig. Find ud hvordan du styrker dit immunforsvar og holder pollen og andet skidt væk.
Autoimmune sygdomme By Berit 0 Comments

Autoimmune sygdomme

I artiklen om immunforsvaret har jeg forsøgt at overskueliggøre immunsystemets ufattelig mange og indviklede funktioner.

Når det handler om autoimmunitet er det endnu mere kompliceret at forstå, men i korte træk handler det om reaktioner i immunsystemet, hvor forskning viser at der en sandsynlighed for at nogle mennesker fødes med en genvariation (”fejl”), der, hos nogle mennesker, trigges af noget, som så sætter en kaskade af reaktioner i gang, der viser sig som sygdom et sted i kroppen.

Immunforsvaret skal kunne skelne mellem venner og fjender – hvilke fremmedlegemer der skal angribes og bekæmpes, og hvilke organer der skal beskyttes?

Immunsystemet overreagerer, hvis det ikke kan skelne mellem ven og fjende; der opstår en forvirring, hvor kroppens egne celler angribes ved at der skabes inflammation. Inflammation er den kroniske og sterile betændelsesform, som mange sygdomme faktisk kommer af eller starter med.

 

Hvor rammer autoimmune sygdomme?

Huden:                              Psoriasis (røde/skællende pletter på huden)

Led og knogler:               Leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt m.fl.

Mave- og tarmkanal:       Morbus Chron og Colitis ulcerosa, (inflammatoriske tarmsygdomme), cøliaki (gluten intolerance)

Slimhinder:                       Sjøgrens sygdom (tåre- og spytkirtler bliver tørre. Andre slimhinder kan også angribes)

Centralnervesystemet:    Sclerose (angreb på myelinskeder (fedtlag) omkring nerver)

Skjoldbruskkirtlen:          Hashimotos sygdom (ligner lavt stofskifte) og Graves sygdom (ligner højt stofskifte)

Leveren:                            Autoimmun hepatitis (”betændelse”)

Bugspytkirtlen:                Type 1 diabetes (insulinproducerende celler ødelægges)

Hud, bevægeapparat,

blodårer, nyrer m.fl:         Lupus: (Symptomer i huden/slimhinder, hævede led, nyrebetændelse m.m.)

 

Hvad er det så, der kan trigge en så voldsom reaktion

Rygning, stress, kost, alkohol, infektioner, fysiske og psykiske traumer, giftstoffer, allergier, antibiotika er forhold, som er oplagte at give skylden, men hvorfor trigger de nogle mennesker og ikke andre???

Vi må se meget mere bredt på det enkelte menneskes historie, opvækst og miljøpåvirkninger:

Det er alt sammen forhold, der kan have en betydning, men i denne artikel handler det fortrinsvis om, hvordan vi med kosten kan reducere i immunforsvarets voldsomme reaktion. Maden kan ikke fjerne den genforandring, der er medfødt, men den kan optimere de forhold i tarmen, der har en vigtig funktion mht. hvor meget immunforsvaret provokeres.

 

Først vil jeg forklare begrebet UTÆT TARM

Forestil dig at tyndtarmsvæggen er bygget op som mursten med fugemasse imellem. På tarmvæggen er der et slimlag, forskellige signalstoffer og mælkesyrebakterier, som er med til at holde tarmslimhinden stærk og vital.

Tarmvæggen skal håndtere både at sende den gode/spaltede mad igennem væggen og over i blodet, men også sørge for at hindre skadelige stoffer og fjendtlige bakterier/vira i at passere igennem.

Men der kan komme utætheder i tarmvæggen - fugemassen krakelerer, hvis et protein (zonulin) påvirkes uhensigtsmæssigt. Det sker hvis der, dels er

  • fødevarer med proteiner og andre stoffer, man ikke tåler – det ”slider” på tarmvæggen og barrieren brister.
  • ubalance i tarmbakterierne, kaldet dysbiose, hvor der kommer en overvægt at skadelige bakterier – de vil skubbe de gode bakterier til side og barrieren brister.

Utætheden bevirker at der strømmer proteiner, der ikke er nedbrudt tilstrækkeligt, eller andre små stoffer, over i blodet og forvirrer immunforsvaret, som så danner en inflammatorisk tilstand et eller andet sted i kroppen – et sted du er disponeret.

Når man med kosten kan dæmpe immunforsvarets uhensigtsmæssige reaktion, er det fordi man her har en mulighed for at lukke disse utætheder og styrke slimhinden i øvrigt.

 

Kostmæssigt er opgaven så at ...

  1. Fjerne det der ”slider”, hvilket kan være proteinet gluten i kornsorterne, stoffer i natskyggefamilien (kartofler, tomater, peberfrugter, aubergine mv.), proteiner i mælk og forskellige stoffer i bælgfrugter. Det kan også være en evt. bakterie eller parasit, der driller i tarmen.
  2. Erstatte/tilføje/optimere mavesyren, bedre fordøjelsesenzymerne, flere fibre, mere væske m.m
  3. Genskabe slimhinden med foder til mælkesyrebakterierne eller tilføre disse bakterier.
  4. Reparere slimhinden med gode fedtstoffer og udvalgte mineraler, vitaminer, urter og antioxidanter
  5. Skabe balance i døgnrytme, stressniveau, følelsesmæssig ro m.v.

 

Det vil tage tid at optimere barrieren i tyndtarmen, men det kan være det værd fordi man ikke, mig bekendt, endnu har medicin til denne opgave.

 

Som supplerende information kan du læse om gluten og glutenfri kost, fordi dette protein altid vil være et område jeg har fokus på når vi taler om utæt tarm.

Restitution efter sygdom • By Berit 0 Comments

Restitution efter sygdom

Restitution

Efter sygdom har kroppen brug for tid til at komme sig.

Men samtidig er det utrolig vigtig at give den alle de brugbare næringsstoffer der er til rådighed.

Ofte kan appetitten være lille eller helt væk, derfor er det vigtigt at undgå mad med alt for lidt næring i.

Med udgangspunkt i den enkeltes situation efter sygdom vil jeg derudover have fokus på kroppens basale behov for fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, fibre, mælkesyrebakterier, vitaminer og mineraler. Derudover, hvilken mad han/hun altid har synes godt om.

Min holdning er at tænke små, hyppige ”mellem” måltider ind, i stedet for de gængse tre hovedmåltider. Altså små hapser, snacks, smoothies osv.

Få eksempler:

  • Morgen, formiddag, eftermiddag, aften: Smoothies lavet på halv grønsags- og halv frugt/bærmængder tilsat lidt protein og en god olie.
  • Brød kan fylde for meget. Derfor kan f.eks. hytteost + lidt bær anrettet i en skål være et hit.
  • Quinoa i en salat er proteinrigt....
  • Små kiks med avokado eller nutella.
  • Omelet eller retter med æg er en fantastisk spise fyldt med sundhed.....
  • Små bagte nøddetoppe og andre små muffins med grønt eller frugt i.

Der er utallige muligheder at gå i gang med.

Tilskud af mælkesyrebakterier, vitaminer, mineraler vil altid være påkrævet. Andre tilskud eller et boost af nogle vitaminer eller mineraler kan tilpasses den enkelte efter behov.

Det kan også handle om at berige små retter med sunde fedtstoffer, proteiner, fibre, vitaminer og mineraler.

Se mere om proteiner

Se mere om fedtstoffer

Se mere om kulhydrater

Se mere om mælkesyrebakterier

 

Optimalt er det, hvis en pårørende kan hjælpe til med indkøb og tilberedning af lækre, små retter eller snacks.

 

 

 

Proteiner By Berit 0 Comments

Proteiner

Proteiner består af kulstof, brint, ilt og nitrat og er sat sammen af aminosyrer. På molekyleplan ligner et protein en perlekæde. 

Der findes 20 forskellige og 8-9 af dem er essentielle (livsvigtige og skal tilføres med kosten)

 

Proteiner danner bindevæv, muskler, sener, knogler, negle, hår, signalstoffer (i hjernen), transportstoffer, antistoffer, hormoner og enzymer. Og så sørger proteiner for vækst og vedligeholdelse af kroppens væv.

Proteiner nedbrydes til aminosyrer i mavesækken af enzymet pepsin og i tolvfingertarmen af enzymet trypsin.

Aminosyrerne optages fra tyndtarmen og ud i blodet og videre rundt i kroppen til opbygning af proteiner til dannelse af alle de ovenfor nævnte organer og stoffer.

PROTEINER spaltes til AMINOSYRER og opbygges til PROTEINER

12 af aminosyrer danner kroppen selv proteiner ud af. Det er aminosyrerne Alanine. Asparagine. Aspartate. Cysteine. Glutamate. Glutamin. Glycine. Proline. Serine. Tyrosine. Arginine. Histidine.

De 8(9) andre essentielle aminosyrer skal tilføres og de er i alle animalske produkter

OBS: Næsten alle vegetabilske produkter mangler én eller flere. Det er aminosyrer som

Isoleucine. Leucine. Lysine. Methionine. Tryptophan. Valine.

Protein har en biologisk værdi, som er en fagbetegnelse for, hvor hurtigt din krop optager og udnytter protein i de fødevarer du spiser.

Vegetarer skal spise et bredt udvalg af proteiner for at få dækket hele behovet for de forskellige proteiner.

 

Den biologiske værdi ser således ud
Bønner         49
Hvede           54
Ris                59
Soja              74
Kylling         79
Oksekød       80
Fisk              83
Hele æg      100
Valleprotein 104

 

Er du vegetar/veganer skal du, som nævnt, være opmærksom på at variere dit indtag af produkter med protein og det er vigtigt at kende til protein-komplettering.

Det betyder at du skal indtage bestemte proteinholdige fødevarer samtidig for at dit indtag er fyldestgørende:

 

Indtag
Bælgfrugter sammen med kornprodukter
Bælgfrugter sammen med frø og nødder
Kornprodukter sammen med mælkeprodukter
Kornprodukter sammen med bælgfrugter
Mælkeprodukter sammen med kornprodukter
Frø og nødder sammen med bælgfrugter

 

Hvor meget protein skal vi have?

KVINDER pr. kg kropsvægt
Daglig normal bevægelse
Moderat træning
Udholdenhed med høj intensitet		 0,7 g pr. kg
0,9 g pr. kg
1-1,4 g pr. kg

Vejer du fx 65 kg skal du ha’ ca. 58,5 g protein, hvis du træner moderat.

MÆND pr. kg kropsvægt
Daglig normal bevægelse
Moderat træning
Udholdenhed med høj intensitet		 0,8 g pr. kg
1 g pr. kg
1,2-1,6 g pr. kg

Vejer du fx 80 kg. Skal du ha’ ca. 80 g protein, hvis du træner moderat.

 

Vil du regne på, hvor meget protein du egentlig indtager, skal du kigge på deklarationer, hvor mængderne altid står pr. 100 g. Derefter skal du veje produktet og regne mængden du indtager ud. Her er lidt forhåndsinfo:
 
 

10 g protein findes i f.eks:

  • 3 dl mælk
  • 250 g yoghurt/A38
  • 80 g havregryn
  • 170 g rugbrød (4 skiver)
  • 35 g mager ost
  • 50 g mager kød eller fjerkræ
  • 80 g æg (1 stort kogt)
  • 40 g tun
  • 50 g tørrede bønner/kikærter
  • 50 g mandler

 

Kroppen kan optage ca. 22g protein pr. time

 

Behov for mere protein

Der kan være perioder i livet, hvor du kan ha’ behov for mere protein for at kroppen kan vedligeholde eller bygge op. F.eks:

  • Hvis immunforsvaret er svækket
  • Du har en slap muskulatur
  • Du har væskeophobninger (ødemer)
  • Langsom sårheling
  • Forandringer i hud og hår
  • Ved hæmmet vækst hos børn
  • Kraftig sportsudøvelse
  • Ved sygdom (eks. Cancer ved stort vævstab)
  • Efter sygdom. Se mere om restitution

 

For meget protein

Hvis du indtager for meget protein, kan det give problemer, f.eks:

  • For meget syre i kroppen
  • For høj mæthed, så du ikke får de nødvendige kulhydrater i form af fibre, vitaminer, mineraler, so også er vigtige for en god balance i microbiotaen (mælkesyrebalancen i tarmen)
  • Forstoppelse
  • Nyreproblemer

 

Svært ved at fordøje proteiner

Oplever du at maden/større stykker kød ligger tungt i maven, kan det være fordi du har for lidt af enzymet pepsin i mavesækken og der er da risiko for dannelse af forrådnelsesbakterier i tarmen.

Hvad kan du gøre:

  • Vælg lyst kød eller små stykker fra firebenede dyr og spis det først i måltidet
  • Vegetabilske proteiner fra bælgfrugter/quinoa er lettere at nedbryde.
  • Bælgplanter kan koges sammen med tang, så proteinerne spaltes bedre.
  • Ananas, kiwi og papaya indeholder gode fordøjelsesenzymer.
  • Gerne surt og bittert til/i måltiderne.
  • Et glas vand med citron før måltidet.

 

Proteintilskud

Hvornår kan du vælge protein som et tilskud:

Vægtregulering:

OVERVÆGT:

  • Proteintilskud før træning – det øger forbrændingen og giver god mæthed.

UNDERVÆGT:

  • Proteintilskud efter træning

Træning:

  • 20 g protein 30 min før træning og 20 g lige efter træning + lidt kulhydrat, giver basis for muskelopbygning og god restitution.

Men oftest er det ikke nødvendigt med proteintilskud, hvis du træner moderat og spiser en alsidig kost. 

 

Lymfedrænage By Berit 0 Comments

Lymfer – hvad er det ?

Har du væskeophobninger - ødemer - i kroppen, i arme eller ben, kan jeg med specielle tryk og pumpebevægelser aktivere dine lymfeknuder og lymfegange til bedre at kunne trække væske og affaldsstoffer væk fra bindevævet og tilbage/ind i blodårerne.

Hvad er lymfer?

Din krops lymfesystem er et rensesystem - og består af ca. 500 lymfeknuder samt lymfekar og lymfevæske.

Lymfeknuderne ligger spredt i hele kroppen, men med større samlinger ved halsen, hovedet, armhuler og i lysken. Cellerne i lymfeknuderne er bl.a. hvide blodlegemer, som danner antistoffer mod infektioner og virker som et filter, der opsuger bakterier og andet skidt.

Lymfekarrene ligger tæt op af blodårerne; de transporterer overskydende væske væk fra muskler og bindevæv og ind i blodårerne.

Lymfevæsken består af hvide blodlegemer, vand og fedt. Det er faktisk via lymfekarrene at noget af det fedt vi indtager lige skal igennem inden det bringes ud til cellerne til energidannelse.

Hvornår har dit lymfesystem brug for hjælp?

  • Hvis du har fået fjernet lymfekirtler – måske i forbindelse med cancer-operation
  • Ved hjerte/kredsløbs problemer
  • Efter f.eks. knæoperationer
  • Ved eksem, allergi og hudproblemer
  • I forbindelse med styrkelse af immunforsvaret
  • Ved graviditet
  • I forbindelse med udrensningskur eller slankekur

Hvis du har problemer med lymferne

  • Drik masser af vand, så lymfevæsken kan flyde frit
  • Indtag mere basisk mad Se mere
  • Spis masser af grønsager
  • Få nok vitaminer
  • Undgå fødevarer, der er svære at fordøje = fede animalske produkter, hvede og mælk.
  • Undgå sukker og forarbejdede fødevarer, der indeholder kunstige konserveringsmidler, smags -og farvestoffer
  • Spis økologiske varer så vidt muligt
  • Spis rå frugter og grønsager, som indeholder enzymer, der arbejder kraftigt med at rense lymfesystemet
  • Forskellige krydderurter renser systemet og eks. tranebærsaft er med til at emulgere fedtstofferne
  • Daglig motion
  • Godt åndedræt, da mellemgulvet, som styrer vejrtrækningen, er en vigtig ”pumpe” til lymfedrænagen.
Kulhydrater • By Berit 0 Comments

Kulhydrater

Kulhydrater er bygget af kulstof, brint og ilt.

Deles op i monosakkarider og disakkarider og kaldes simple kulhydrater. Derudover er der polysakkarider som er komplekse kulhydrater.

  • Kulhydrater er kroppens energikilde tillige med fedtstoffer.
  • Kulhydrater er cellernes vigtigste brændstof og er vigtig for kommunikation mellem cellerne.
  • Kulhydrat er vigtig for vores humør, glæde, overskud, ro og balance.
  • Kulhydrat er også fibre som gavner fordøjelsen og er føde til mælkesyrebakterierne i tarmen.
  • Kulhydrat er IKKE byggesten i kroppen.

Hvor hurtigt påvirker kulhydrater ?

Til at danne sig et overblik, kan vi opdele de forskellige kulhydrater efter hvor hurtigt de optages og påvirker blodsukkeret, således:

  • HURTIGLØBERE – Honning, frugt, saft, juice, slik, alkohol og mælkesukker
  • LØBERE – Frugt, rosiner, figner, dadler.
  • GÅENDE – Hvidt brød, spaghetti, kartofler
  • KRAVLENDE – Fuldkornsprodukter, gryn og flager.
  • KRYBENDE – Grønsager, bælgfrugter, nødder, kerner

 

Når vi skal vurdere, hvordan kulhydrater påvirker blodsukkeret, anvender vi det der hedder det glykæmiske index, GI.

  • Hurtigløberne og løberne har et højt GI på >70
  • De gående ligger på et mellemhøjt niveau
  • De kravlende og krybende kulhydrater har et GI på < 55

 

Det er selvfølgelig de langsomme kulhydrater vi skal indtage, for de giver en længerevarende mæthed, et stabilt blodsukker og de har vitaminer og antioxidanter med sig. Sidst, men ikke mindst så er de fiberrige. Se mere om kostfibre

 

Man kan også anvende et begreb som glykæmisk belastning, hvor man tager højde for, hvor meget kulhydrat der er i en normal portionsstørrelse.

 

Lidt om fruktose

Findes især i frugt, men også i f.eks. asparges, artiskokker og majs, er der fruktose.

Fruktose er et monosakkarid og volder problemer hos nogle fordi de ikke kan optage det ret godt fra tyndtarmen. Det betegnes som en fruktosemalabsorption.

Heldigvis hjælper glukose med at optage fruktose og der er som regel både glukose og fruktose i frugt og grønt.

Men har du symptomer som diarré, oppustethed, luft eller mavekneb, så kan det være fordi fruktosen ikke optages fra tyndtarmen, og bakterierne i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces af fruktose.

Man kan med en såkaldt pusteprøve (næsten 100% sikker) afklare om symptomerne du har, kommer fra en fruktosemalabsorption.
 

Lidt om laktose

Der er laktose i mælkeprodukter.

Ca. 75% af jordens befolkning mangler evnen til at nedbryde laktose og det kaldes at man er laktoseintolerant.

Det handler om en mangel på enzymet laktase.

Har du dette problem er symptomerne diarré, oppustethed, udspilethed, luft og mavekneb.

Man kan via en gentest på blod stille diagnosen.

Kostfibre By Berit 0 Comments

Kostfibre – fordele og ulemper

Kostfibre er vigtig for daglig udrensning

Kostfibre findes i plantecellevægge og er kulhydrater, som ikke nedbrydes eller optages i blodet fra tyndtarmen. De passerer videre til tyktarmen og er hermed vigtige for daglig udrensning og fordi de bl.a. tager overskydende kolesterol med ud.

Overordnet findes der 2 typer:

  • Opløselige fibre, som giver mæthed, fordi de opløser sig i vand (gelé). Derved fylder de godt og maden er længere tid om at komme igennem systemet. De findes bl.a. i frisk/tørret frugt, gulerødder, havre, byg og rug samt bønner og ærter.
  • Uopløselige fibre findes i hvedeklid, grahamsmel, upolerede ris, bønner og ærter. De kan kun suge vand til sig, fylder derved mere og øger madens hastighed gennem tarmen fordi tarmen stimuleres til bevægelse. En bonus herved er, at de forhindrer at alle madens kalorier optages.

Fibre generelt er umådelig vigtige i hele fordøjelseskanalen. Specielt fordi de skubber gang i bevægelserne i tarmen og giver mæthed, men de er også foder for mælkesyrebakterierne. Fibre, som jo er kulhydrater, er guf for disse bakterier og forskningen er godt i gang med at finde frem til hvad det præcist betyder med en god balance her i forhold til en hel del sygdomme. Se mere om mælkesyrebakterier

Fibre er vigtig for daglig udrensning, MEN ...

... kender du det at maven bliver oppustet i løbet af dagen og måske har du også mavesmerter? Det forsvinder ikke, selv om du slår en prut og måske kan du slet ikke komme af med noget luft.

Det er sådan at nogle af de forskellige fibre som maden indeholder, kan provokere maven og tarmen og dermed give ubehag. Problemet opstår oftest, hvis du har en kostreaktion eller en grad af irriteret tarm (sidstnævnte skal altid undersøges af din læge). Årsager hertil kan være fibre du ikke tåler.

Fibre er kulhydrater, som inddeles i undergrupper f.eks.:

  1. Frugtsukker
  2. Mælkesukker
  3. Frugtaner
  4. Polyoler

De to første er mange bekendte med. Men Fruktaner, som findes i f.eks. korn og bælgfrugter, løg, porre og pistacienødder kan være provokerende for en irritabel tarm. Og det samme gælder for Polyoler som findes i f.eks. avokado, abrikos, blomkål, blommer, vandmelon, svesker og sukkerfri tyggegummi/pastiller.

Vi skal ha’ fibre i kosten. Men det er en stor lettelse at finde ud af, hvilke fibre du skal undgå eller kun indtage ganske få af.

Det kan være en idé at skrive ned, hvilke produkter der giver ubehag. Det betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig kan tåle disse produkter. Med en målrettet kostvejledning kan du forsøge at rette op på den irriterede tarm - og med tiden kan du formentlig tåle flere af produkterne igen.

Det kan være et omfattende detektivarbejde, men jeg kan være din tovholder, hvis du vil til bunds i problemet.

Se mere om fordøjelsesproblemer.

Sensommer By Berit 0 Comments

Det er lige nu i sensommeren at du kan indtage en masse antioxidanter og lægge guld på lager

Det er i sensommeren vi har mulighed for at høste/samle og købe masser af kål og rodfrugter til efteråret og vinterens lækre måltider. Og vi kan samle bær, frugt og nødder til lækre desserter og som snacks. Sundhedsmæssigt vil det styrke immunforsvaret til den kommende tid. 

Det handler om antioxidanter som er de mikrostoffer vi har rigtig meget brug for i kroppen til forebyggelse af sygdom generelt. Forebyggelse mod at vi "ruster". Se mere

Vi kender det, at jern ruster pga. ilt, kød bliver gråligt og harsk, hvis det ikke er pakket ind og æbler + avokado bliver brune efter overskæring af ilten i luften.

En lignende proces sker i vores krop når vi forbrænder, fordi der samtidig opstår frie radikaler (specielle molekyler), der kan gøre skade på de fedtholdige cellemembraner.

Fedt er let ”antændeligt” og  hvis cellerne ikke er beskyttet med antioxidanter kan sygdom opstå. Eksempelvis kan det ”lede” kolesterol blive harsk og medvirke til åreforkalkning.

Der er mange forskellige ANTIOXIDANTER og kort fortalt, findes de fleste antioxidanter i alle de farver du kan finde i naturen dvs. i bær, urter, grønsager og frugter. Stofferne er plantens forsvar mod regn, sollys, storm, forurening og insekter, og dette forsvar kan vi drage nytte af.

C- og E vitaminer samt selen f.eks. er også Antioxidanter.

Andre Antioxidanter findes i :

  • Fisk
  • Ost
  • Æg
  • Korn
  • Nødder
  • Planteolier

Tyg bær, grønt og frugt rigtig godt og spis efter HELE farveskalaen HVER DAG -        Det er super sundt !

 

Anti-inflammatorisk kost • By Berit 0 Comments

Anti-inflammatorisk kost

Hvad er inflammation?

Inflammation er en reaktion immunsystemet går i gang med, når der sker et ”angreb” på kroppen.

Immunforsvaret er et meget komplekst system, men kort fortalt, så vil små såkaldte superhormoner reparere og rydde op på skadestedet. Denne proces er en inflammation.
Lidt populært kan vi sige at der er ildebrand på celleplan.

Er det godt eller dårligt?

Umiddelbart er det rigtig godt, fordi inflammationsprocessen heler en skade op; det kan være en splint i fingeren, en solskoldning eller en forstuvning i et led. Men det kan også være at fjerne en begyndende åreforkalkning eller irritation på tarmvæggen.Det er kroppens egen helbredelsesmekanisme og den er livsvigtig.

Men det er dårligt, hvis inflammationen ikke kan stoppe igen. Så har vi en kronisk tilstand, hvor kroppen har besvær med at reparere og rydde op.

Hvor kan der opstå inflammation?

I princippet alle steder i kroppen, hvor noget er ude af balance.

Det kan være i led (forvridning), i muskler (hård træning), på slimhinder i blodårevæggen, i hjernen, i mavesækken og i tarmene. På huden kan det være en solskoldning. I fedtceller findes der også inflammation.

Hvordan ser jeg om jeg har inflammation?

Der er 4-5 tegn på en inflammation:

  • Rødme
  • Smerte
  • Varme
  • Hævelse
  • Nedsat bevægelighed

Kan jeg mærke det?

Ja ved skader og solskoldning, men ikke som smerter f.eks. inde i årerne eller i hjernen.

Men begyndende inflammation kan f.eks. vise sig som uforklarlig træthed, nedsat energi, hudproblemer, besvær med at tabe sig, svært ved at restituere efter træning, et kolesteroltal der stiger og fordøjelsesproblemer.

Hvordan kan jeg forebygge og behandle inflammation?

Immunforsvarets reaktioner og hermed også superhormonerne, er påvirkelige af flere forhold:

  1. Den mad du spiser skal være med produkter, der reducerer inflammationen, altså en antiinflammatorisk kost. (Se senere)
  2. Søvn er meget vigtig. Ved langvarig dårlig søvn kan inflammation udvikles fordi kroppen mangler restitutionstid -og mulighed.
  3. Motion sætter gang i blodkredsløbet og derved boostes både rensning og tilgang af god næring til hele kroppen. Optimalt er det at træne moderat og jævnligt.
  4. Rygning igangsætter inflammation i hele kroppen.
  5. Stress. Forhøjede stresshormoner (kortisol) påvirker immunsystemet negativt.
  6. Omgivende miljø. Ved at leve så rent som muligt (økologisk, undgå bilos f.eks.) hindres/nedsættes inflammation.

Hvordan kan det måles?

Man har ikke en specifik blodprøve der helt præcist kan måle hvor du har inflammation. Men lægen kan tage en blodprøve som viser om der er noget og hvor slemt det er, men ikke hvor det er. Man må se efter andre tegn også, såsom smerter, bevægelighed, og analysere yderligere blodprøver til påvisning af, hvordan dine organer fungerer.

Anti-inflammatorisk kost

Fokus på 2 ting: At tilføre produkter og reducere i andre produkter:

At tilføje kroppen de redskaber, der vil slukke ilden

Sunde fedtstoffer. Omega 3 og omega 6 skal i balance. Langt de fleste mennesker i Danmark indtager for få omega 3 fedtsyrer, hvilke der er i fisk, alger, hørfrø, lidt i valnødder.
Fibre fra grønsager og korn er meget vigtige. Fibrene skal sikre god balance i bakterierne i tarmen, et stabilt blodsukker og sikre god udrensning. MEN der skal tages hensyn til om den enkelte kan tåle proteinet i korn (Gluten, gliadin). OG der kan være andre fibre i frugt og grønt, som giver oppustethed og smerter i maven.
Antioxidanter er mikroskopiske plantestoffer, der sørger for at vores celler ikke oxiderer (”ruster”) i forbindelse med den naturlige forbrænding af næringsstoffer. Antioxidanterne findes på alle bær, grønt og frugt. Spis efter HELE farveskalaen og gerne hver dag.
Ingefær og gurkemeje er æteriske olier, som påvirker superhormonerne gunstigt. Det gør rosmarin, basilikum, mynte og fennikelfrø også.

At reducere eller fjerne de fødevarer som faktisk puster til ilden

Langt de fleste mennesker får alt for mange omega 6 fedtstoffer såsom solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie, sojaolie, tidselolie, sesamolie. De findes ofte i fiskekonserves og andre færdiglavede produkter/retter.
”Hårde hvidevarer” som fint-malet korn, mælk (syrnet mælk er ok), hvide ris og pasta skal reduceres. Sukker (melis) skal helt ud.
Mørkt kød skal reduceres fordi der opstår nogle kemiske forbindelser i tarmen, når vi spiser forarbejdet kød. (nitrit, røgning) Vi tilsætter ofte en del salt, som kan provokere evt. mavekræftceller. (! Kødpålæg). Der er en del mættet fedt (omega 6) i kød, som virker provokerende på inflammation og der er en del jern i kød, som kan være et problem mht. oxidation.
Fedtstoffer og olier, som har været udsat for høje temperaturer sætter gang i inflammation. Margarine, flydende becel og blandingsprodukter f.eks. Også de fedtstoffer du opvarmer så meget på panden at det sprutter og oser er meget dårligt for vore celler og inflammation.

Hvis du overvejer at ændre din kost til at være mere anti-inflammatorisk, men tænker at, hvad skal jeg så leve af?

Et godt råd er at ændre lidt af gangen

Hvis du har en sød tand er det en god idé at sætte fokus på de søde ting først. Vælg bær og 1-2 frugter pr. dag. Lidt mørk chokolade er også ok. Spis samtidig masser af grønsager og fuldkornsprodukter. Det kan afhjælpe trangen til de søde sager.

Dernæst kan du vælge kød fra fjerkræ og flere fede fisk. Kødfrie dage er også en god idé. Kødet kan erstattes af retter, hvor linser, kikærter, tørrede bønner indgår.

At vælge de rette olier kan være vanskeligt, men vigtigt er det kun at opvarme olivenolie let, så det ikke sprutter og ellers kun at tilberede mad i økologisk smør og kokos. Rapsolie er god til de kolde retter ligesom hampefrøolie er.

Eksperimentér med hvor ingefær og gurkemeje kan indgå. Der er masser af gode opskrifter på internettet.

Konsekvenser af langvarig inflammation

Undersøgelser peger på at mange livsstilssygdomme udspringer af inflammation.

Hvis man ofte udsætter sin krop for en livsstil der provokere til inflammation, inklusiv sin kost, kan det med tiden udvikle sig til alvorlige sygdomme som f.eks. diabetes 2, hjerte-karsygdomme, mave-tarmproblemer, Alzheimers og forskellige gigtlidelser.

Behandling af hælspore, piskesmæld, musearm, forstuvet ankel mv.

Uanset, om du har smerter i led, i muskler eller sener – og uanset hvad årsagen til smerterne er – hænger smerten sammen med en irritationstilstand det pågældende sted. En såkaldt inflammation.

En akut skade, f.eks. en forvridning i en ankel, er noget som kroppen selv helbreder, hvis du giver det tid og aflaster din ankel.

Men en vedvarende overbelastning af et skades-område risikerer at blive så irriteret, at skaden nærmest bliver kronisk og der er opstået en kraftig inflammation. Dette gælder også, hvis det f.eks. er en hælspore, musearm eller et piskesmæld du har.

Vi kender alle til at behandle en skade udefra. Men hvis du samtidig sætter ind med næringsstoffer til de biokemiske processer der skal fjerne inflammationen, så hjælper du kroppen til at kunne reparere skaden endnu hurtigere.

Du kan altså hjælpe kroppens reparation ved at spise en anti-inflammatorisk kost med masser af omega 3 fedtsyrer, grønsager, bær og bælgfrugter. Og samtidig skal du reducere eller helt udelukke dårlige olier, korn, mælk, mørkt kød og sukker.

Man kan spise mere eller mindre anti-inflammatorisk. Men i forbindelse med en behandling udefra på en kronisk skade, vil det være oplagt at gå all-in med en kost, der virkelig bidrager til kroppens naturlige reparation.

 

God fornøjelse med din helings-proces.

Viden og forståelse By Berit 0 Comments

Viden giver indsigt og forståelse

Jo mere generel viden du har om ernæring og sundhed, jo bedre indsigt og forståelse får du for de kostforandringer jeg vil foreslå, når du vælger mig som rådgiver.

Ofte hører jeg at man bliver forvirret over forskellige kostretninger og populære trends. Det kan gøre at man opgiver at sætte ind med en kostforandring - selv om man egentlig er motiveret.

Men, igen, jo mere viden du har, om hvordan kroppens uhyre specifikke systemer fungerer, jo bedre forstår du hvorfor og hvordan sygdom og ubehag kan opstå. Eller blot det at finde ud af, hvad årsagen evt. kan være, hvis du ikke er fuld af energi, tager på i vægt eller ikke føler dig veltilpas.

Kosten er en meget vigtig medspiller til ubalancer i krop og sjæl. Derfor skal du tilbyde kroppen den rette ernæring til alle de tusindvis af processer, der konstant foregår i kroppen. Ellers protesterer den på en eller anden måde - på et eller andet tidspunkt.

Jeg afholder løbende små foredrag med forskellige emner om kost og sygdomme i Fora-fritid. Nykøbing F. aftenskole. Se mere om mine foredrag hos Fora Fritid. Aftnerne starter altid med et teoretisk oplæg, derefter en snak i plenum om, hvordan vi så kobler denne viden med kosten. Ofte er det en mindre forsamling (pt. 9), men det betyder så, at vi kan drøfte aktuelle problemstillinger som flere kender til og alle får ny viden med hjem.

Følg med her på websiden, om kommende foredrag. Du kan også læse artikler om forskellige emner, der kan interessere dig. Og endelig kan du tilmelde dig mine NYHEDSBREVE, som udkommer med jævne mellemrum.