Tag: AE

Mætheds problemer og konstant trang til mad kan helbredes med kostomlægning hos Berit Gammelby
Vaner By Berit 0 Comments

Vil du ændre kostvaner ?

Dette indlæg handler især om vaner ift. kosten, men rutiner og kulturen i familien er som regel flettet ind i den måde vi lever på. Vores vaner styrer vores liv og giver os tryghed, men de kan ændres.

Vaner

... opstår, når vi har gjort noget så tilpas mange gange at vi til sidst gør det uden at tænke over det - let og ubesværet. De fleste oplever at det er rigtig svært at nedlægge en (dårlig) vane og at det kræver viljestyrke. Ja det kræver konsekvens i starten, men hjernen er som udgangspunkt doven og gør mange ting pr. automatik. Det har vi lært den ved at gøre de samme ting hver dag. Så hvis du i en periode lærer den at tænke anderledes ved at være bevidst om dine gøremål, vil den lave nye automatikker.

Rutiner

... er ofte handlinger vi gør i en bestemt rækkefølge og på en bestemt måde.

Kultur

... kan handle om, hvordan man gør ting og herunder, hvordan opdragelse kan udvikle den enkeltes overbevisning om, hvad der føles rigtig.

Går du med tanker om en kostændring?

... enten fordi du selv har et behov eller du synes familien kunne "trænge til lidt forandring" (herom længere nede i teksten), så kræver det:

  • at din motivation er 100%.
  • at du præciserer årsagen til at der skal ske en forandring i noget/ændring i en vane.
  • at du opstiller et mål.
  • viden om, hvilke praktiske foranstaltninger du skal i gang med.
  • at du tager en beslutning. Det er ikke nok at ønske, håbe eller satse
  • at du lægger en plan med prioriteringer og delmål.

Det behøver ikke være en kompliceret proces, men når et nyt kosttiltag, om det så er en mindre forandring hos dig selv eller det er ændringer i familiens kost f.eks., skal du vide at det er SÅ VIGTIGT at erkende at

  • det er en god idé kun at ændre én ting af gangen
  • det kan tage lang tid
  • du/I kan "falde i", men så er det "op på hesten" igen. Det er almindeligt og helt i orden, men hvis det sker for ofte skal målet eller midlet måske justeres.

Efter min overbevisning må en kostændring ikke være en kur.

Efterhånden vil en kostændring, som virker, blive til en naturlig måde for dig/jer at spise på - at tilberede mad på og vælge produkter på. Så er du i mål.

Nogle af de problemområder jeg møder i mit virke som kostvejleder, er

  • Utilfredshed med sin vægt
  • En sygdom
  • Aldrig rigtig mæt
  • Fordøjelsesproblemer
  • Blodtryk og/eller kolesterolniveauer lige på vippen til at være for højt
  • Ledsmerter som er svære at styre
  • Hovedpine af og til
  • Hyppige infektioner
  • Svingende humør
  • Svingende blodsukker

Og hvor man samtidig føler man sig drænet for energi på visse tidspunkter af dagen?
Det opleves, som at man er kommet ind i en ond cirkel. og så er det svært at bryde en dårlig vane, rutiner og kultur.

Måden du kan bryde denne "onde cirkel" på, er at tage fat i blot ét enkelt område og ændre én vane. Det kan de fleste overkomme - og så er du i gang: Motivationen stiger så snart du begynder at mærke en lille forbedring i velværet og sløvheden brydes også.

Tilbage til familiens kostvaner, hvor du kan stille spørgsmålet:

Får alle i familien en sund og tilpasset mad fra morgen til aften?

Tag et view over både børn, unge og voksne i familien:

  • Har alle god energi?
  • Er der lyst til leg og motion?
  • Er alle smertefrie og glade?
  • Er der god koncentration og lyst til indlæring?

Eller kan du bedre genkende dette i familien:

  • Ofte forkølelser?
  • Fordøjelsesbesvær?
  • Hovedpiner?
  • Allergier?
  • Træthed?
  • Uro hos den enkelte
  • Problemer med overvægt?

Valg af mad og mængden af mad kan påvirke ovenstående forhold - både positivt som negativt. En kostændring kan afhjælpe eventuelle ubehag og bidrage med mere energi.

Det kan være en stor udfordring, hver dag at skulle sørge for en sund morgenmad, arrangere lækre madpakker, mellemmåltider og en lækker aftensmad. Og især når maden så vidt muligt skal tilpasses den enkelte mht. om der er helt specielle behov, hvor lang skole- eller arbejdsdagen er om man skal til sport og hvornår.

Start med at skrive dine fokuspunkter ned og forsøg at lave en prioritering. Eller du kan rådføre dig med mig. Og så ellers have de allerførste punkter i denne artikel i tankerne for det videre forløb.

En idé er at bruge noget af en ferie til at afprøve forskellige morgenmads-emner, madpakke-sammensætninger, ideer til mellemmåltider og lækre aftensmåltider. Tillige at vænne dig til at handle lidt anderledes ind og lave mad på en lidt anden måde end du plejer. Men også måden du arrangerer din mad på og igangsætter forskellige tiltag til at gøre måltidssituationen til en hyggelig og rolig stund kan afprøves i en periode, hvor der er overskud i hverdagen.

Du bliver god til at ændre i vaner og rutiner ved at være konsekvent i starten. Det giver selvkontrol og personlig styrke. Og selvfølgelig handler det om selvdisciplin indtil din nye vane er blevet en naturlig del af din hverdag.

Knogleskørhed By Berit 0 Comments

Er du knogleskør ?

- Eller kender du nogen der har knogleskørhed?

Knogleskørhed handler om MEGET mere end kalk og D-vitaminer.

Du kan være i høj risiko for at udvikle knogleskørhed hvis du har/er:

  • Kvinde
  • Genetisk disponeret
  • Lys hud - tynd hud og rødt/blondt hår
  • Lav vægt og lille muskelfylde
  • Parodontose
  • Fået fjernet æggestokke og/eller tidligt gået i overgangsalderen

Osteoporose (knogleskørhed) er en øget nedbrydning af knoglevæv forskellige steder i kroppen.

Forud for diagnosen knogleskørhed har du formentlig haft osteopeni - en let afkalkning af knoglerne. * Opdagelsen af en ny fødevare, som kan bremse denne udvikling kan du læse mere om nederst i artiklen.

Hormoner og mineraler er de ansvarlige stoffer i processen ved knoglenedbrydning og -opbygning - og som vi kan påvirke kostmæssigt.

Men dertil kommer så de faktorer, som forstyrrer disse meget følsomme og meget specifikke funktioner, fordi

Knoglenedbrydning øges af:

  • Inflammation, især i tarmen
  • For meget dyrisk fedt og protein
  • For mange stresshormoner i kroppen
  • For meget sukker, kaffe, alkohol og rygning
  • Noget medicin
  • For lidt K-vitamin
  • Autoimmune reaktioner (immunforsvaret er forvirret og reagerer uhensigtsmæssig). F.eks. pga. inflammation. Se mere

Knogleopbygning påvirkes af:

  • Hormoner fra skjoldbruskkirtlen
  • Kønshormoner
  • Insulin
  • D vitamin (også et hormon)

Vi skal altid have en god balance mellem de forskellige slags hormoner. Og til knogleopbygningen skal også forskellige mineraler have adgang til knoglerne i de rette mængder og rette tilstand.

Min kostvejledning målrettes lige netop din udfordring, men altid med særlig fokus på: (ikke prioriteret rækkefølge)

  • Om du indtager et rigtigt og let optageligt kalktilskud og samtidig får magnesium nok
  • Om du har "nok" mavesyre, som skal nedbryde kalken.
  • Om der er produkter i din mad, som holder gang i en inflammation i tarmen = meget dyrisk protein, dårlige fedtstoffer, sukker og hvidt mel… fordi din tarm "taler" til dine knogler
  • Om du kunne ha' gavn af probiotika (mælkesyrebakterier)
  • Om du har brug for mere C, D- og K vitamin samt mineraler
  • Om du kunne ha' gavn af mere collagen til bindevævet
  • Om du skulle motionere mere
  • Om du skal reducere i nydelsesmidlerne

 

* Flere studier har nu opdaget at indtagelse af rødkløver kan bremse knoglenedbrydningen og har en knoglebevarende effekt.

Er du nysgerrig på denne rødkløver kan du søge efter ordet REGOROS eller se mere på
PLOS One

Fertilitetsproblemer • By Berit 0 Comments

Fertilitetsproblemer

At være fertil = at være frugtbar, at kunne blive gravid.

At være infertil kan ramme både kvinden og manden og handler om funktionelle ubalancer som sætter en kæp i hjulet for at opnå graviditet.

Her har vi en situation, hvor de mange forskellige hormoner virkelig påvirker hinanden ved at blokere for hinandens funktioner og derved skabe nedsatte virkninger.

Det kan også være at det ikke kan lade sig gøre at blive gravid, f.eks. hvis kvinden har tillukkede æggeledere, endometriose eller PCOS eller manden har nedsat sædkvalitet/mængde. Men hvis ikke disse problematikker er til stede, havner mange i en uforklarlig årsag.

Ved manglende fertilitet – uden årsag - skal vi se på parrets livsstil, evt. sygdomshistorier, miljømæssige påvirkninger, stressniveau og helt naturligt den kost der indtages.

Det er ofte en lang vej med meget tålmodighed og med god støtte fra terapeuter, når der skal ændres i levevis og miljø.

Parrets kosttvaner

Parrets kostvaner synes jeg altid man bør undersøge for at udelukke eventuelle ubalancer hos kvinden:

  • Ustabilt blodsukker. Se mere
  • Ubalance i hormonerne. Hormonsystemet er konstant påvirket af tanker og følelser (sorg, skam, skyldfølelse, føle sig forkert), manglende søvn og stress.
  • Ubalancer i fordøjelsen. Se mere
  • Overvægt – undervægt. Se mere
  • Tarm og lever er måske belastet. Se mere

Og hos både mand og kvinde:

  • Mangel på næringsstoffer (makro- og mikrostoffer)
  • Hormonforstyrrende stoffer. Make up. Rengøringsmidler m.fl.

Derud over er det fundamentalt nødvendigt også at have øje på:

  • Toksiske (giftstoffer) belastninger. Se mere
  • Elektromagnetisk stråling
  • Autoimmune sygdomme. Se mere
  • Fysisk stress (smerter)
  • Spændinger i underlivet (nedsat blodgennemstrømning). Afhjælpe med afspænding, yoga mv.

 

Hvad kan vi gøre

  • Afklare problemområder
  • Gennemgå den daglige kost
  • Gennemgå evt. fordøjelsesproblemer
  • fjerne eller reducere i gængse nydelsesprodukter som kaffe, alkohol, cigaretter
  • Spise rene fødevarer og undgå færdigretter så vidt muligt.
  • Få masser af forskelligt bladgrønt og forskellige kål, forskellig frugt (gerne citrus og hyben), bær, fuldkorn, proteiner, grøn te og sunde fedtstoffer. Se mere
  • Generelt sørge for B-, C- og D vitaminer og selen, magnesium, zink og omega 3 fedtsyrer. Men det vigtigste er at målrette diverse fødemidler og tilskud til det behov, der måtte være.
  • En super-food kunne være Gele Royal (god for ægcellens sundhed)

 

PCOS

Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS) er en hormonel forstyrrelse som ofte er en årsag til ikke at kunne blive gravid.

Insulinresistens er en stor del af problemet. Insulinresistens, hvor insulinmængden øges og ikke virker ret godt, forhindrer ægløsning og mindsker modningen af et frigjort æg. Ligeledes vil et befrugtet æg have svært ved at sætte sig godt fast i livmoderslimhinden.

Derfor er det oplagt kostmæssigt at tage fat i ovenstående råd +

  • en blodsukkerstabiliserende kost. Se mere
  • en antiinflammatorisk kost. Se mere
  • supplere med udvalgte urter.
  • sørge for god udrensning Se mere
  • motionere dagligt.
Depression og vinterdepression By Berit 0 Comments

1 ud af 4 vil lide af svær depression i år 2020

Eksperter forudser at i år 2020 vil den 2. hyppigste årsag til uarbejdsdygtighed være depression i svær grad. Kun overgået af hjerte/karsygdomme.

Det betyder, at 1 ud af 4 vil lide af svær depression. Ved endogene depressioner skal man selvfølgelig behandle med medicin. Men ernæringsmæssigt er det vigtigt at rette op på vitaminmangler og ha’ fokus på patientens ernæringstilstand. For hvis du har inflammation i tarmene (uorden i mælkesyrebakterierne og/eller en kostreaktion), vil du ikke kunne optage vitaminerne og den i øvrigt lødige mad godt nok.

Det er også vigtigt med psykoterapi ved depression. Men hvis du er tungmetalforgiftet, mangler vitaminer, har lavt stofskifte, har inflammation i hjernen pga. glutenoverfølsomhed f.eks., så er sådanne biokemiske forhold meget nødvendige at få behandlet.

Biokemisk har stoffet serotonin ansvaret for at du føler dig glad og fredfyldt. Serotonin dannes i maven og er et signalstof som er aktivt i hjernen også. Alle signalstoffer dannes ud fra den mad vi spiser, ved hjælp af enzymer, som igen er afhængige af den rette næring. For at signalstofferne kan fungere optimalt, kræves de rigtige fedtstoffer til brug i cellemembranen. Og også masser af antioxidanter (fra bær f.eks.) for ikke at ”ruste” og give ubehag. Se mere om serotonin

Igen, er det altså ekstremt nødvendigt med en velfungerende fordøjelse!

Berit Gammelby - Under en kostvejledning finder vi den rette plan for dig og din sundhed - og i det tempo som passer til netop dig.
Vægttab By Berit 0 Comments

Vægttab uden kalorietælling

Et vægttabsforløb hos mig igangsættes som en livsstilsforandring, hvor der er fokus på HELE DIG.

Min erfaring viser, at kun ganske få mennesker trives godt med en vedvarende slankekur, fordi slankekuren ofte er meget ekstrem energimæssigt og derved sætter dit stofskifte i lavt gear, eller slankekuren har specielle kostprincipper. Og hvis vægten går op og ned (jo-jo vægt), handler det bl.a. om at når fedtcellerne blot én gang har været udvidet, så vil de efter et vægttab temmelig hurtigt vokse igen, hvis/når man går tilbage til sin gamle kost. Det kan sammenlignes med en ballon, som efter at ha’ været pustet op én gang, er slatten, og nemt kan pustes op efterfølgende.

Fokus på dine udfordringer

I stedet for kalorietælling, har jeg fokus på lige netop din(e) udfordring(er) - det kunne være du har brug for

  • en antiinflammatorisk kost, se hvorfor herunder *.  Se mere
  • en blodsukkerstabiliserende kost gennem hele døgnet. Se mere
  • en stofskiftetypetest. Mennesker forbrænder ikke kulhydrater, fedt og proteiner helt ens og vi kan finde frem til din evne via et spørgeskema. Resultatet heraf bestemmer så, hvordan kosten skal sammensættes. Se mere
  • en bedre mætheds- og sultfornemmelse, læs mere herunder **
  • en bedre fordøjelse Se mere
  • en regulering i dine valg af syre- og baseholdige fødevarer. Se mere
  • at sænke dit eventuelle stress-niveau
  • at arbejde på at få en bedre søvn
  • motion: mere eller mindre, hvilken form og hvornår? Se mere

* Når fedtceller bliver for mange og for store, begynder nogle af dem at dø. Det medfører en irritation/inflammation som aktiverer immunsystemet til at komme og æde de døde celler. Men disse immunceller giver også i sig selv inflammation fordi de frigiver uheldige stoffer. Processen her får fedtoverskuddet til at skabe inflammation eller forværre eksisterende inflammationsprocesser i hele kroppen.

Så skal vi sammen kigge på din nuværende mad og sammensætningen heraf.

** Mæthed/sultfornemmelse & Syre/base.

Har du svært ved at mærke mæthed, handler det om en svækkelse af hormonet Leptin. Den tilstand ses som en reaktion på en grad af insulinresistens, hvor sukkeret fra maden ikke kan transporteres godt nok ind i de arbejdende celler. Leptin er meget påvirkelig af manglende søvn og øget stress.

Er du ofte sulten, er det hormonet Ghrelin, der er ude af balance. Det påvirkes også af søvnmangel.

De to hormoner regulerer tilsammen madindtaget. I øvrigt spiller alle hormoner og deres indbyrdes reguleringer en væsentlig rolle i forbindelse med vægttab. Det er meget fintfølende og indviklede mekanismer, men de kan stimuleres og justeres ved en kostforandring samt en bedre balance i søvn, stressniveau og følelser. Se mere om hormoner.

Ligevægt mellem syre- og basedannende fødevarer

Der skal være ligevægt mellem syredannende fødevarer som korn, æg, ost, kød, fisk, sukker, alkohol, kaffe og basedannende fødevarer som kartofler, grønsager og frugt. Se mere 

  • F.eks. skal der 1000g grønt til at neutralisere 275g kød.
  • Kroppen har sværere ved at udskille syre; derfor dannes fedtceller, hvori syren kan lægge sig.
  • Disse depoter binder vand og øger kropsvægten, danner klumper i huden, giver inflammation, nedsætter immunforsvaret mv.
  • Udrensning via mere basedannende kost er her kodeordet for vægttab.

At implementere en kostændring tager ret lang tid - og det er SÅ vigtigt at acceptere tidsfaktoren. De færreste mennesker hedder ”tålmodighed” til mellemnavn. Det er derfor ofte her den største udfordring ligger.

Tænk på, hvor mange år du har brugt på at leve og spise som du gør nu. Vi kan kalde det din kultur, dine vaner og rutiner. Se mere 

At ændre i dine vaner og rutiner kan bedst lade sig gøre, hvis du sætter fokus på enkelte dele af gangen; det kunne f.eks. være morgenmaden, som efter en tid vil falde på plads med ændrede produkter og anden sammensætning. Det kunne også være et fokus på at spotte de rette mængder i måltidernes forskellige produkter. Hvordan du vil og kan håndtere udfordringen er værd at gennemtænke.

Du kan også bruge mig som tovholder i forløbet. Efter vi har lagt en plan for din forandringsproces, aftaler vi opfølgningssamtaler i mindst ½ år frem.

Fedtstoffer By Berit 0 Comments

Ud med fedtforskrækkelsen – ind med gode fedtstoffer

Det kan være en jungle at finde rundt i fedtstofferne: Hvilke skal vi have, hvor mange og i hvilket forhold?

Svarene er mange, men vi har faktisk brug for alle slags fedtstoffer, dog i forskellige mængder og tilpasset den enkelte. Og så skal olier behandles skånsomt.

Kroppens mange billioner celler skal alle bruge fedt i cellemembranerne for at kunne arbejde optimalt.

  • Nervesystemet og hjernen fungerer dårligt uden.
  • Hjertet, hormonerne, immunforsvaret, slimhinder og huden skal bruge fedt.
  • Og der skal være fedt til stede, når de fleste vitaminer skal optages.
  • Blodsukkerbalancen bedres ved indtagelse af fedt.
  • Vi skal bruge til at holde varmen og til forbrænding.
  • Vægtregulering gøres nemmere med et tilpas fedtindtag.
  • Betændelsesreaktioner (inflammation) påvirkes meget af hvilke fedtstoffer vi indtager, hvordan olien er udvundet af de enkelte frø/kerner og hvordan vi opbevarer dem.

Forholdet mellem fedtstofferne skal gerne være

  • 1/3 mættede fedtstoffer: Mest i kokosolie, kakaosmør, smør, svinefedt, skimmelost m.m.
  • 1/3 enkeltumættede fedtstoffer: Mest i olier fra oliven, raps, torskelevertran, jordnødder, afsmeltet svinefedt m.m. Kaldes omega 9.
  • 1/3 flerumættede fedtstoffer: Mest i olier fra tidsler, vindruekerner, hørfrø, valnødder, solsikke, torskelevertran. Kaldes omega 6 og omega 3.

I flere planter og nødder er der både olie fra enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

Omega 6 og omega 3 fedtsyrer kaldes essentielle fedtsyrer – altså livsvigtige og skal tilføres med kosten

HUSKEREGEL

Som en del af en optimal kost, skal der skal være fedtstoffer i alle måltider, f.eks.

Traditionel morgenmad: 1 tsk. fiskeolie eller smørklat i din morgengrød. Lidt smør på brødet eller en fed ost. Smoothie med en skvat olie i. Surmælksprodukt med olie/nødder-mandler. Omelet med spinat og kalkunbacon.

Traditionel frokost: Fede fisk, æg, avokado, ost som pålæg. En skvat ex. hampefrøolie i en salat + fed fisk.

Traditionel aftensmad: Pesto eller dip som sovs/dyppelse. Brug gerne fedtstof at stege i (Lettere opvarmning).

Snacks: Eks: Mandler, nødder, avokado, hytteost, tahin på brød.

Tilberedning af varm mad: Ekstra jomfru kokosolie (ikke raffineret) og smør er bedst; olivenolie kan bruges til lettere opvarmning - evt. sammen med lidt vand på panden. Eller en blanding af oliven og smør. Rapsolie tåler kun let opvarmning.

Dressinger: Rapsolie, valnøddeolie, macadamiaolie, hampefrøolie er gode.

Jomfrukerneolier er koldpressede og er i mørke flasker. De skal opbevares koldt og med låg på. Disse olier er sundest for kroppen.

Olier købt i klare plastflasker er kemisk udvundne olier og gør INTET godt i vores krop - tvært imod.

Har du behov for information om fedt/olier eller har du en problematik jvf. ovenstående, da kontakt mig gerne for en vejledning.

Rødbede juice er sundt for leveren og styrker dens udrensnings funktion - Et godt råd fra Kostvejleder Berit Gammelby
Udrensning By Berit 0 Comments

Du kan styrke kroppens naturlige udrensning

Diverse udrensende kure er udmærkede sunde tiltag. Men hvis du efter kuren vender tilbage til en kost og levevis, som belaster dine renseorganer, ja så ”propper” du hurtigt til igen.

Derfor kan det være mere naturligt at byde kroppen en daglig kost, som tager hensyn til de organer, som har ansvar for din udrensning, nemlig

Leveren, tarmen, nyrerne, lungerne og huden som konstant renser din krop, men de skal bruge næringsrig kost og skal ikke overbelastes.

Tegn på at kroppen ikke selv udrenser godt nok, ses bl.a. ved

  • Muskel -og ledsmerter
  • Hovedpine
  • Slap hud
  • Uforklarlig træthed
  • Udslet og akne
  • Inflammation
  • Vrede
  • Fordøjelsesproblemer
  • Blodsukkerproblemer
  • Tørre øjne
  • Modvilje mod fed mad mv.

I denne artikel er der fokus på leveren og tarmen

Fokus på leveren

Leveren har mange vigtige funktioner, men først skal al den mad du spiser via blodet, gennem leveren og bearbejdes inden det skal videre ud i kroppen.

Leverens mange funktioner

  • Afgiftning - se herunder
  • Nedbryde brugte hormoner og røde blodlegemer
  • Omdanne ikke-aktivt D- vitamin til aktivt D- vitamin
  • Lagre protein, fedtstoffer og kulhydrater
  • Lagre A, D, E, K og B- vitaminer, jern og blod
  • Medvirker i blodsukkerreguleringen
  • Danner galde
  • Kolesterol dannes i lever og galde

Leveren afgifter for

  • alkohol, tobak, sprøjtemidler, tungmetaller, brugte hormoner, medicin, tilsætningsstoffer, kosttilskud, bakterier og affaldsstoffer fra tarmen.

Spiser du for meget, belastes leveren, især ved store mængder sukker og stivelse.

Sådan hjælper du din lever

Leverens afgiftningssystem er temmelig indviklet og den renser i flere faser - det sker selvfølgelig helt automatisk, men du kan støtte  afgiftningen ved hver dag at spise:

  • Løg, hvidløg, æg, alle former for kål, radiser, karse, sennep, squash, spinat, tomat, hokkaidogræskar m.fl.
  • Rødbeder.
  • Avokado, asparges
  • Vandmelon, appelsin, jordbær, ferskner m.fl.
  • Antioxidanter
  • Fibre
  • Proteiner fra fjerkræ, kød, bælgfrugter, æg, fisk.
  • Flerumættede fedtstoffer: Hørfrø, fiskeolie, mandler, nødder, kerner, lecithin, olivenolie m.fl.
  • B- og C vitaminer
  • Bitterstoffer som julesalat, rucculasalat, mælkebøtter, artiskok, marietidsel, pebermynte f.eks. og så
  • masser af vand !
  • Rødder/urter som gurkemeje og Schisandra er virkelig gode i udrensningsfaserne.

Og så elsker leveren 12 timers faste fra efter aftensmaden indtil morgenmaden næste dag - så har den tid til oprydning.

 

Fokus på tyktarmen, som er 1½ m lang

Vi taler ikke så åbent om den del af fordøjelsen, hvor tyktarmen skal hjælpe os af med affaldsstoffer. Men jeg oplever at rigtig mange har problemer med netop tyktarmen.

Tyktarmen opsuger vand og salte og har herved en væskeregulerende funktion. I tyktarmen lever de bakterier, som omsætter de sidste rester af næringsstofferne. Der dannes K-vitamin i tyktarmen samt vitaminerne B 1, 2, 5, 6. 25% af tarmvæggen er lymfevæv som relaterer til immunforsvaret. Tyktarmen samler alt, der er i overskud og sender alle brugte hormoner, proteiner, fibre, ”giftstoffer” og bakterier mv. ud af kroppens system.

For at tyktarmen kan fungere hver dag, skal den bruge

  • En varieret sammensætning af kosten
  • Væske
  • Fibre
  • Bevægelse og motion

Når tyktarmen ikke fungerer, kan du opleve

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Humørsvingninger
  • Vægtproblemer
  • Oppustet /stor mave
  • Ildelugtende prutter
  • Smerter
  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Svamp
  • Forhøjet kolesterol

At tyktarmen ikke fungerer naturligt kan også skyldes mineralmangler, nedsat fordøjelse længere oppe i fordøjelses-systemet, indtag af for mange ”forkerte” fibre, noget medicin, muskelspændinger i maven samt uforløste følelser…

Sådan hjælper du selv din tarm !

Nogle produkter skal du måske reducere i og andre skal sættes op … Generelt kan nævnes:

  • Spis mindre måltider
  • Undgå mælk til hovedmåltider
  • Undgå mørkt kød
  • Undgå det hvide brød
  • Evt. undgå gluten
  • Drik mellem måltiderne, 1½-2 liter pr. døgn
  • Spis en masse (grønne) grønsager og lidt frugt, fordelt over hele dagen
  • Tarmens 2 kg mælkesyrebakterier (mikrobiota) skal plejes og her er bl.a. surkål en fantastisk næring til god balance. Se mere
  • Ved lettere grad af forstoppelse og diarré kan anvendes fibre = loppefrøskaller (HUSK), men også andre fibre, artiskok bl.a.
  • Daglig bevægelse og motion

Naturligt har tarmen sin egen døgnrytme som er meget vigtig at overholde og respektere: Den har behov for at tømme sig om morgenen - Og så elsker tarmen - ligesom leveren: 12 timers faste fra efter aftensmaden indtil morgenmaden næste dag, så har den tid til oprydning.

Bælgfrugter By Berit 0 Comments

Oplev glæden ved sund og smagfuld mad

Udvid dit repertoire

Med bælgfrugter og krydderurter kan du fremme din sundhed og få lækre smagsoplevelser fordi man ofte bruger flere krydderurter i retter med bælgfrugter.

En grønsagsdelle med krydderurter smager himmelsk. Ja, den er anderledes i konsistensen, men den ”lander” godt i din mave.

Mange kvinder oplever at større stykker kød lægger sig tungt i maven, hvis de ikke producerer enzymer nok til nedbrydning af proteinerne.

Jeg fornægter ikke kød, men jeg synes kød fylder meget i mange menneskers måltider og reducerer dermed mængdeindtaget af en mere varieret, næringsrig og spændende kost.

Proteiner fra bælgfrugter er derimod nemmere at fordøje. Og med bælgfrugterne får du, udover proteiner, en masse fibre, vitaminer og mineraler. Samtidig er bælgfrugter forholdsvis kaloriefattige. Se mere om fordøjelsen

Eksempler på bælgfrugter er ærter, linser, kikærter og forskellige bønner. Men mange synes at de er meget tørre at spise. Det er de også, hvis du spiser dem uden nogen former for fedtstoffer. Men i retter, hvor de anvendes som en bestanddel i en fars f.eks., virker de ikke nødvendigvis tørre.

Og så kan du bage med bælgfrugter. Et super godt alternativ til almindelig mel, hvis dette ikke tåles.

Der findes utallige opskrifter på, hvordan du kan anvende bælgfrugter - søg f.eks. på vegetarretter.

Væn dig til at bruge rigtig mange forskellige krydderurter, de er fantastiske til at krydre med og giver dejlige smagsoplevelser. Krydderurter kan bruges til alt - og er supergode netop i retter med bælgfrugter. Prøv dig frem og find dine favoritter af krydderurter.

Krydderurter indeholder desuden gode vitaminer, antioxidanter og er anti-inflammatoriske.

  • Mynte er god til fordøjelsen
  • Basilikum er anti-inflammatorisk og kan medvirke til at stabilisere blodsukkeret.
  • Estragon er også med til at stabilisere blodsukkeret og kan virke smertestillende
  • Rosmarin kan hjælpe på hukommelsen
Mælkesyrebakterier og fermentering By Berit 0 Comments

Dine mælkesyrebakterier vil elske fermenterede grøntsager

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier kaldes også probiotika, og er levende mikroorganismer der lever i tarmene på os alle. Selvom man kalder dem mælkesyrebakterier, har de intet med mælk at gøre. Grunden til navnet er, at bakterierne omdanner laktose (et sukkerstof i mælkeprodukter) til mælkesyre.

I tarmene findes der milliarder af mælkesyrebakterier, men mængden kan variere meget fra person til person. Alt efter hvad vi spiser, og hvor god en balance maven er i, kan du have få eller mange mælkesyrebakterier. Fordelingen at de forskellige bakterier er også genetisk bestemt

Der findes flere typer af mælkesyrebakterier, og det kan være svært at finde ud af hvad forskellen egentligt er. Bakterierne inddeles i slægter, arter og stammer.

Slægterne bifidobacterium og lactobacillus er dem hvorfra flest bakteriestammer anvendes i kosttilskud

Hvad skal vi bruge mælkesyrebakterier (mikrobiota) til?

Mælkesyrebakterier virker ved at omdanne bl.a. kulhydrater til mælkesyre, hvorefter de beskytter tarmene mod de dårlige bakterier. Man kan sige at de bor i et tyndt lag på tyndtarmens 400 m2 store slimhinde og sørge for at den er tæt og vital. For det er gennem denne slimhinde at den gode næring ubesværet skal kunne flyde over i blodet og uønskede stoffer hindres adgang.

Balancen mellem de gode og dårlige mælkesyrebakterier er med til at sikre dig sundhed, velvære og energi. Samtidig stimuleres tarmenes bevægelser.

Ubalance i mælkesyrebakterierne giver gener

Hvis der ikke er balance mellem gode og dårlige bakterier, kan der opstå en slags utætheder, så gasser fra bakterierne og andre mikrostoffer kan suse med over i blodet og give utallige gener. Kostmæssigt ved man at indtag af meget korn, sukker, dårlige fedtstoffer, antibiotika, medicin, alkohol eller er ryger, udgør en risiko for beskadigelse af slimhinden og derved ubehag og evt. sygdom som:

  • Dårligt fungerende immunforsvar. Se mere
  • Allergier
  • Inflammation i tarmen og andre steder i kroppen Se mere
  • Knogleskørhed. Se mere
  • Fordøjelsesproblemer. Se mere
  • Svamp på slimhinder
  • Træthed
  • Hovedpine og migræne
  • Hukommelses- og indlæringsproblemer
  • Ledsmerter (gigt)
  • Uren hud og psoriasis
  • Besvær med vægttab. Se mere

 
Fibre i vores kost er næring til mælkesyrebakterierne. Og specielt naturlige bakterier på grønt og frugt samt kulhydraterne i disse er bakteriernes livret.

 

Her er det at fermenterede grøntsager er en rigtig god idé at forsøge sig med og så er det nemt og billigt selv at lave.

For blot 2-3 generationer siden konserverede man grøntsager via fermentering. Vi kender det som surkål og sauerkraut.

Sunde mælkesyrebakterier opstår når grøntsagers egne bakterier omsætter grøntsagens egne sukkerarter, blot ved at vi masserer dem med salt og lader dem gære.

Sådan laver du fermenterede grøntsager

Til din egen hjemmelavede surkål kan du bruge alle former for fintsnittet kål, rodfrugter og frugt i mindre stykker.

Eksempel på den mest enkle fermentering er: 1 kg fint snittet hvidkål og 20 g salt masseres sammen og presses ned i et glas med tætsluttende låg. Skal stå ved stuetemperatur i 2-3 dage og er herefter klar til brug.

Det er SUPER sundt

Mælkesyrebakterier som kosttilskud kaldes probiotika.

I disse år forskes der meget i probiotika og efterhånden kan man målrette de forskellige slægter, arter og stammer til bestemte problematikker.

Ifm. antibiotikakure er det meget nødvendigt at indtage probiotika fordi antibiotika rammer flere bakterier end lige dem de skal slå ned, og det er så en rigtig god idé hurtigst muligt at skabe balance ved at tilføre sunde bakterier igen.

Man skal dog være opmærksom på, hvornår man indtager antibiotika og probiotika – det skal nemlig være forskud af hinanden med tre timers interval så de ikke ophæver hinandens funktion. Tillige at være opmærksom på om både antibiotika og probiotika skal indtages på tom mave (hvor mavesyren er lav) eller det er ok sammen med mad.

 

God fordøjelse

Billede viser en kvindes fødder på en vægt - fra Berit Gammelby
Stofskifte typer By Berit 0 Comments

Stofskifte typer – et redskab til nemmere vægtregulering

Begrebet stofskiftetype er ikke helt det samme som det stofskifte vi almindeligvis får målt hos lægen. Sundhedsvæsnet måler på flere hormoner, som styrer vores stofskifte og udregner om det er for lavt eller for højt.

Stofskiftetyperne er endnu ikke videnskabeligt bevist med enkle blodprøver. Men i over 50 år har visse læger, biokemikere, kostvejledere, tandlæger og psykologer foretaget utallige iagttagelser af, at vi ikke alle forbrænder lige godt på de gængse retningslinjer for energifordelingen i vores mad.

Den traditionelle anbefaling af energifordeling for almindelige mennesker oplyser, at vi skal indtage kulhydrater, fedt og proteiner som vist i skemaet her:

Skema 1 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

Klinik-erfaringer viser dog, at vores evne til at omsætte kulhydrater og fedtstoffer til energi kan være ret så forskellig. Derfor er det individuelt, hvordan fordelingen af de forskellige produkter på tallerkenen dagen igennem skal være, for at opnå en god forbrænding og et godt velvære.

I store træk afhænger de forskellige stofskiftetyper af, hvor hurtigt ilten får lov til at sætte gang i forbrændingen inde i cellerne.

Ligesom i en brændeovn, hvor flammerne styres af iltmængden (aftræk), er ilten i kroppen med til at styre forbrændingen i vore celler. Og det ser ud til at vi er født med forskellige evner til at lade ilten sætte gang i forbrændingen af næringsstoffer.

 

Der findes 3 forskellige stofskifte typer

1) Den Mixede Stofskifte type

Mennesker med den Mixede Stofskifte type har en jævn iltning, hvor der er en god evne til at regulere forbrændingen af både kulhydrater, fedt og proteiner. Disse personer kan godt rette sig efter de anbefalede grænser.

Skema 2 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

2) Kulhydrat typen

Mennesker med en Kylhydrat type har en evne til en langsommere og stabil forbrænding af kulhydrater. Men har til gengæld vanskeligere ved at nedbryde og forbrænde fedt og proteiner. De personer skal ændre lidt i fordelingen, så de får flere kulhydrater og mindre fedt- og proteiner.

Skema 3 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

3) Fedt- og Protein typen

Mennesker med Fedt- og Protein typen har en evne til at omsætte kulhydraterne hurtigt og en bedre forbrænding af fedt og proteiner. De personer vil ha’ det bedre på færre kulhydrater og lidt flere proteiner og mere fedt.

Skema 4 vedrørende stofskifte - fra Berit Gammelby

De fleste mennesker er den mixede type, men der kan være en såkaldt ”slagside” til enten kulhydrattypen eller fedt -og proteintypen, og det kan være nyttig at vide.
Ca.25% af befolkningen er en kulhydrattype og ca. 25% er en fedt- og proteintype.

 

Hvornår kan det være nyttigt at kende sin stofskiftetype?

Både når du ønsker at tage på i vægt eller tabe dig, vil det være hensigtsmæssigt for kroppen og dit velvære at rette sig efter stofskiftetypen.

Beslutter du dig for en slankekur eller en kostretning, f.eks. stenalderkosten, som indeholder store mængder protein – men du er kulhydrattypen – ja så kan det blive vanskeligere at reducere i vægt og du vil mangle den behagelige mæthed. Derfor kan en stofskifte-typetest være et rigtig godt redskab at læne sig op af.

Som nævnt er de fleste den såkaldt mixede type, måske med en slagside til én siderne. Og en kostjustering her vil være at tilpasse fordelingen af maden til typen og enten øge eller reducere i mængderne på tallerkenen.

 

Hvordan finder vi ud af, hvilken type du er?

Der er 2 muligheder:

Kilder: Ernæringsforsker William Wolcott og biopat Pernille Lund.