Tag: AE

Er du bekymret for om dit barn er ved at blive overvægtig?

Så er det nu vi kan justere i barnets mad og måltider.

Samtidig ser vi på barnets generelle trivsel, da overvægt kan snige sig ind af flere årsager.

Undersøgende spørgsmål

  • Har barnet god energi dagen igennem?
  • Har barnet god appetit til hovedmåltiderne?
  • Er der tidspunkter, hvor barnet er urolig, små-sur eller har svært ved at koncentrere sig?
  • Spørger barnet efter søde produkter eller salte chips?
  • Har barnet normal afføring hver dag?
  • Er barnet ofte forkølet?
  • Sover barnet godt?
  • Er barnet glad og har lyst til leg og indlæring?
  • Har barnet lyst til at bevæge sig?
  • Er barnet glad for at komme i sin daginstitution eller skole?

 

Vi skal også se på hvilken mad I spiser i familien. Og hvilken mad barnet kan lide. Mange børn kan være kræsne, hvilket betyder ensartet fødevarer og manglende variation. Det kigger vi nærmere ind i.
 

I gør sikkert alt, hvad I kan for at hjælpe barnet med at spise sunde produkter. Men måske mangler I lige det sidste til at knække koden til hensigtsmæssige måltider. Og især i den travle hverdag.

 
Vi sætter fokus på produkter og måltidssammensætninger, der holder barnets blodsukker så stabilt som muligt – hele dagen igennem. Et stabilt blodsukker og en naturlig sult -og mæthedsfølelse hos barnet, giver nemlig ro og velvære. Og det er målet.

Jeg måler ikke blodsukre, men ved at observere barnet for, om der er udfordringer i ovenstående, kan det i langt de feste tilfælde handle om at blodsukkeret er ustabilt.

Er dit barn overvægtig, vil et stabilt blodsukker også være det første vi skal opnå for at forebygge yderligere uhensigtsmæssig vægtøgning. Herefter er der store chancer for at vægten kan regulere sig i takt med at barnet vokser og risikoen for en regulær slankekur minimeres.

Gode vaner og rutiner til god blodsukkerbalance er super vigtig – både hos børn og voksne. Og så er det samtidig forebyggende for udvikling af insulinresistens og på sigt sygdom som fx diabetes 2.

 

Det er altid en god idé at ha' barnets læge med på sidelinjen.

Kontakt mig gerne, hvis I brug for sparring og vejledning
Jeg glæder mig til at hjælpe jer.


Har dit barn / barnebarn problemer med maven?

Stærke følelser "sætter sig i maven" – og især hos børn.

Hvis mavepinen skyldes følelser opstået i barnets hverdag, i hjemmet, i skolen eller konflikter med venner ... ja så er det ikke en kostvejleder I skal bruge.

Men ofte opstår maveproblemer fordi fordøjelsen er i uorden. (Og så kan en kostvejleder være nyttig).
 

Fordøjelsen er AFGØRENDE for om de gode næringsstoffer optages i kroppen

Når fordøjelsen fungerer og næringsstofferne optages korrekt, sikres en god og sund vækst hos barnet. Immunforsvaret forstærkes og barnet vil opleve masser af energi og generel velvære.

Men hvis dit barn har madlede, løs mave, forstoppelse eller har ondt, kan årsagerne være mange. Der kan fx være produkter i barnets kost, som generer på forskellig vis. Så må vi være detektiver og finde frem til, hvad der driller.

 

 

Det første skridt er at sikre at barnet får godt med væske, at barnet får en varieret, ren og lødig kost med gode fibre og fedtstoffer. Hvis vi sikrer det, kan vi i mange tilfælde reducere problemet og optimere fordøjelsen.

Hvis ikke det er nok, er det

Næste skridt at udelukke enkelte fødevarer i en kortere eller længere periode for at teste kroppens reaktioner.
 

I gør sikkert allerede hvad I kan, for at afhjælpe barnets maveproblem. Men måske mangler der lige det sidste ?

 

Jeg guider jer til at komme helt i mål med ...

  1. Valg af rette fødevarer og mængder
  2. En sund sammensætning af produkter i måltiderne
  3. En god madpakke for barnet

 
Jeg ved godt, at det kan virke uoverskueligt at skulle i gang med en ændring i familiens kostvaner. For selvfølgelig skal forandringer kunne fungere i en travl hverdag.

Netop derfor går vi langsomt frem med justeringer, så det bliver overskueligt for jer. Og jeg bidrager undervejs med forslag og enkle opskrifter.

Og det er ingen hindring hvis dit barn får medicin fx mod forstoppelse. Vi kan sagtens arbejde med kosten samtidig.

 

Et barn responderer ofte ret hurtigt på forandringer – og det kan virkelig være hele indsatsen værd.

Jeg glæder mig til at hjælpe jer.


Har du barn / barnebarn med forkølelse, hoste eller ondt i ører?

Mange børn har været gentagne syge i denne vinter. Jeg dykker ned i nogle medvirkende årsager og forklarer nærmere.

Immunforsvaret

Måske der stadig er et efterslæb efter coronaperioden hvor vi skærpede hygiejnereglerne. Vi skulle dengang og skal stadig huske hygiejnereglerne når vi er syge med infektion.

Men under pandemien skulle immunsystemet ikke forholde sig til andre menneskers bakterier og virus. Dengang tolererede vi ikke at have let snavsede hænder. Og hudbarrieren blev udfordret af al den sprit vi brugte.

Disse 3 ting kan meget vel have svækket immunforsvaret, som gør at dit barn eller barnebarn måske har været mere syg i denne vinter.

Faktisk behøver immunforsvaret jævnligt skidt og bakterier udefra, så immunforsvaret hele tiden holdes i gang. Med skidt mener jeg alt fra omgivelserne uden for hjemmet. Fx skidt fra naturen såsom jord, sand, græs, blade, snavs i luften mv. som et barn kommer i kontakt med på huden og i slimhinderne, når barnet leger udenfor eller spiser sin madpakke i det fri. Alt dette er nemlig med til at styrke immunforsvaret på en naturlig måde.

Et barns fantastiske immunforsvar arbejder i døgndrift. Forsvaret er konstant på vagt, det angriber og rydder op og holder justits med alt i kroppen. Det kan sammenlignes med gadepatruljer, vagtværn, skraldemænd og stormtropper ... Alle med en vigtig funktion i et meget specialiseret samarbejde.

 

 

Næringsrig kost for børn og unge

En næringsrig kost er med til at styrke immunsystemet hos børn og unge. D.v.s. vi skal sørge for at der i alle barnets måltider er godt med ...

  • Fedtstoffer, fra planter som olier, kværnede nødder, frø, alger, kokos og lidt fra dyr (smør, ost), derudover fede fisk flere gange i ugen. I frokosten og aftensmaden er der naturligt fedtstof i maden, men også i morgenmaden er det vigtigt: Du kan f.eks. berige barnets morgenmad med fedtstof ved at røre lidt olie i grøden, i smoothien eller avokado på rugbrødet. Ligeledes er eftermiddagsmaden også et vigtigt måltid at berige med fedtstoffer såsom dip, spreads, avokado, ost eller peanutbutter (hvis det tåles).
  • Proteiner i alle barnets måltider. Proteiner kommer fra ost, æg, fisk, fjerkræ, kød, gryn eller bælgfrugter
  • Kulhydrater i form af fuldkornsprodukter og grønsager samt lidt bær og/eller frugt. Fibre herfra er kræs for mælkesyrebakterierne i tarmen og bakterierne her er enormt vigtige at booste, da de er i meget tæt samarbejde med immunforsvaret.
  • Mikrostoffer som vitaminer og mineraler: A, - C, - D vitaminerne og mineralerne selen og zink er specielt vigtige. Dem kan vi se efter i maden og har du interesse er der mere info på beritgammelby.dk/immunforsvaret om disse mikrostoffer.
  • Der er jo desværre også alt den forarbejdet mad, som slet ikke styrker immunforsvaret – tværtimod belaster disse fødevarer mere end vi tror:
    • Forarbejdet mad indeholder nemlig usunde fedtstoffer som generer bakterierne i tarmen samt raffineret sukker uden fibre, som får blodsukkeret til at stige for hurtigt.
    • Derudover har forarbejdet mad ganske få mikrostoffer med sig. Og fordi fordøjelsesstofferne i mave og tarm netop skal bruge mange af disse mikrostoffer, bliver der med tiden en ubalance.
    • Den tredje hage ved forarbejdet mad er, at den også indeholder varierende mængder af kunstige tilsætningsstoffer.
    • Se mere i FAKTA bokse nedenfor.

 

VIGTIGE FAKTA

1)
Forarbejdet mad indeholder tilsætningsstoffer, som hæmmer de gode tarmbakteriers aktivitet ... Tilsætningsstoffer kan fx være farvestoffer, emulgatorer, konserveringsmidler, rester af pesticider og skrappe opvaskemidler.

2)
Produkter med højt sukkerindhold gør det svært for C-vitaminet at nå frem og binde sig til immunforsvars-cellerne. Der bliver kamp om pladsen ... Produkter der giver højt blodsukker er fx juice, kager, slik, morgenmadsprodukter, hvidt brød mv.

Fordøjelsen

Nu har vi både været omkring immunforsvaret og den næringsrige kost. Et sidste vigtigt område er fordøjelsen.

Det er nemlig vigtigt, at barnets fordøjelse er velfungerende. D.v.s. uden hverken forstoppelse, diarré, luft eller smerter, så den næringsrige kost ubesværet kan optages i kroppen og booste immunsystemet.
 

Kontakt mig hvis du ønsker en afklaring om dit barn eller barnebarn får en grundlæggende næringsrig kost. Eller har brug for at booste immunforsvaret.

Jeg glæder mig til at hjælpe jer.


Er dit barn eller barnebarn rask og glad med nok energi?

– eller har barnet ofte eksem, forstoppelse, er træt, under/overvægtig eller har andre ubehag?

 

De forskellige symptomer er kroppens måde at fortælle når noget er i ubalance.

Medicin kan behandle og dulme de fleste symptomer (antibiotika, afføringsmidler, hormoncreme, dræn i ørene osv.), men det fjerner ikke nødvendigvis årsagen til problemerne.

Derfor er det vigtigt at kigge dybere i fysiologien og kosten, for at finde ind til HVAD der udløser ubehaget, så dit barn eller barnebarn kan få en tilværelse uden gener og en generel bedre trivsel uden medicin-behov.

 

 

Mange af symptomerne kan bedres gennem en kostjustering, der er målrettet barnets ubehag.

 

Lad mig give nogle eksempler

  1. Et stærkt immunforsvar er afgørende for barnets generelle trivsel. Med en nærende kost kan immunsystemet styrkes, så forsvaret på slimhinder og i blodet bedres. Dog findes 60-70% af immunsystemet faktisk i tarmen, hvor de gode mælkesyrebakterier her har et stort ansvar for at immunforsvaret er stærkt. Men disse bakterier behøver de rette næringsstoffer for at kunne varetage opgaven.
  2. Antibiotika virker ikke til virusinfektioner, men kan være nødvendigt til andre infektioner. Dog svækkes immunforsvaret generelt under en antibiotikakur. Så vi skal huske at rette op på ubalancen med en nærende kost og kosttilskud herefter. Herved kan barnet hurtigere restituere.
  3. Dræn i trommehinden letter problemet med øresmerter og nedsat hørelse og barnet får det lidt bedre ... MEN årsagen til at slimhinden hæver op og giver væske i mellemøret forsvinder ikke ved at dræne væsken. I stedet skal der arbejdes med slimhindens forsvar.
  4. Hvis barnet har vægtproblemer, skal der fokus på blodsukkeret, sulten og mætheds-følelsen. Også her spiller mælkesyrebakterierne en vigtig rolle.
  5. Der er mange områder i fordøjelseskanalen, hvor der kan være et problem. Ligesom der kan være flere årsager til at barnet har ondt i maven, har diarré, er forstoppet eller bare ikke har lyst til sund mad. Det kan være et detektivarbejde at finde frem til, hvad der driller barnet – og derfor en langt nemmere proces sammen med en kostvejleder.
  6. Hvis barnet også har adfærdsudfordringer, er det endnu vigtigere at fordøjelsen og immunforsvaret fungerer godt. Det samme gælder for søvn og stress påvirkninger, der har stor betydning for barnets trivselsvilkår. Kostjusteringer her skal sikre god næring til signal-hormonerne i hjernen.

 

 

Til de fleste børn er det nok at ændre enkelte ting i kosten + evt. supplere med kosttilskud i en periode.

Hos andre børn må der justeres i flere forhold, før barnet får det bedre.

Man kan sammenligne kroppen med en bilmotor, der både skal have den rigtige olie, væsker, rene filte og være rustfri ... OG ikke mindst have det rigtige brændstof for at kunne køre jævnt og godt ... Sådan er det også med kroppen, der smøres og beriges gennem de rigtige kostvaner.

Ved mange problemområder er det primære at sikre, at de helt nødvendige næringsstoffer og andre forhold er til stede, så fordøjelses-"mekanismerne" i kroppen og dens immunsystem har gode vilkår.

Herefter sætter vi fokus på specifikke fødevarers eventuelle provokation og påvirkning på barnets velvære.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale og afklarende spørgsmål på telefon 20 44 66 62 😊 ... Og find ud af om en kostvejledning kan hjælpe netop de problemer, som dit barn eller barnebarn døjer med.

Fremgangsmåden herefter er først en besvarelse af et spørgeskema, derefter mødes vi i jeres hjem eller i min klinik og lægger en plan for det videre forløb.
Priser: fra 1250 kr.

 

Jeg glæder mig til at hjælpe jer.


 


Er du omstillingsparat ?

... Så kan du være klar til sommer med god energi og ekstra velvære.

Man bliver ofte spurgt om man er omstillingsparat – ofte på ens arbejdsplads. Men I dette nyhedsbrev spørger jeg, om du også er parat til at omstille dig med hensyn til enkelte forandringer i din kost ?

Nikker du JA til spørgsmålet, så kan du blive frisk til sommer med god energi og ekstra velvære.

Når du justerer i dine valg af produkter til måltiderne, så får du ...

  • Mere energi
  • Bedre fordøjelse
  • Stærkere immunforsvar
  • Færre gigtsmerter
  • OG ... du igangsætter et vægttab

 

Jeg tilbyder en pakke, der indeholder

  • Grundig afklaring af dit problem
  • Krops scanning med status på vitaminer, mineraler mv.
  • Kostplan
  • Køreplan for forløbet, hvor vi også arbejder med dine eventuelle udfordringer når du skal ændre i kostvaner

FRISK-TIL-SOMMER forløbet varer 2 måneder, hvor du bliver guidet og holdt i hånden, hver 14. dag.
PRIS: 3.000 kr.
SPAR: 150 kr. pr. person, hvis I er to.

Den 1. samtale er et fysisk møde, evt. i dit hjem.
De øvrige samtaler er pr. telefon eller i min klinik i Nyk. F.
 
Du kan starte allerede i dag eller ringe for afklarende spørgsmål på telefon 20 44 66 62 😊
 

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.


 


INSULIN laver SÅ meget ballade i kroppen

Det er utroligt, hvor meget ballade det magtfulde hormon INSULIN kan lave i kroppen

Når vores kost er rig på brød-brød-brød dagen lang samt kiks, knækbrød, pizza, pitabrød, flutes, pasta, ris, havregryn, kager, rodfrugter, søde drikke og slik, så er der risiko for at den relativ store mængde kulhydrat, der er i disse produkter, får insulinmængden til at stige og på sigt fungere dårligere.

Det er altså ikke kun dit høje blodsukker der er en risiko, men i høj grad også insulinmængden.
 

DERFOR ... kære dig ... mand, kvinde, ung som ældre ... læs med her – og bliv klogere på hvilke ubehag og begyndende livsstilsproblemer et forhøjet insulin-niveau kan give.

 

Du skal være opmærksom på disse udfordringer

  • Overvægt, mavedeller, æbleform
  • Konstant oplevelse af sult
  • Ændrede spisemønstre, evt. småspisen
  • Behov for stimulanser
  • Trang til ikke-sund fastfood mad
  • Menstruationssmerter
  • Sløvhed
  • Dårlig søvn
  • Tristhed, angst, forvirring, uklarhed, opgivenhed mv.
  • Stress symptomer'
  • Uren hud
  • Stivhed i led og muskler
  • Kredsløbsproblemer, forhøjet kolesterol mv.

Kan du nikke JA til en eller flere punkter ovenfor, så er det relevant at kigge nærmere på din daglige kost. Måske kunne det være kosten der medfører svingende blodsukre og højt insulin-niveau, som giver dig et eller flere af ovenstående ubehag.

 

1) Teenagere

Hvordan har din teenager det? Oplever du én eller flere af ovenstående udfordringer hos ham/hende?

 

2) Voksen og godt på vej i arbejdslivet

Er du ung og godt på vej i arbejdslivet og måske har et ønske om at stifte familie? ...  MEN nogle af ovenstående udfordringer forhindrer dig i at være glad, godt tilpas og med masser af energi - OG måske har I besvær med fertiliteten?

 

3) Midt i livet

Er du midt i livet og synes der er flere af ovenstående udfordringer, der nu viser sig og er svære at få bugt med?

 

Det er vigtigt, at VI FORHOLDER OS TIL VORES MAD HVER DAG gennem hele livet. Vores mad har en stor og vigtig betydning for, hvordan kroppen reagerer – både når det går godt, men også når noget er uhensigtsmæssigt ... Ubehag er tydelige tegn på, at vi skal rette op på noget. Og en kostjustering er en vigtig brik der kan afhjælpe, hvis du måske har et for højt insulin-niveau.

 

Jeg sætter spot på præcis HVOR og med HVAD, du kostmæssigt kan justere

F.eks. skal vi afklare:

  • Hvad du spiser og drikker til hovedmåltider, mellemmåltider, hyggestunder mv.?
  • Hvornår du er sulten og hvordan du er sulten?
  • Er der fødevarer du har meget trang til? Og hvad kan du ikke lide?
  • Hvilken morgenmad får du, hvis du har lyst til noget og hvornår?
  • Hvordan har du det med madpakker eller kantinemad?
  • Udfordres du med at lave varm mad?
  • Hvilke rutiner, vaner og kultur har du/I hjemme hos dig mht. måltider og hyggemad?

 

Når alt dette er afklaret, laver vi i fællesskab en køreplan for, hvordan du gradvist kan sammensætte en sund kost, som vil regulere dit blodsukker og insulin, og på sigt kan afhjælpe dine ubehag og livsstilssymptomer.

Er du nysgerrig og vil vide mere om insulin ...

Ring gerne for en uforpligtende samtale på tlf: 20 44 66 62 😊

 


Julen har sunde kost-traditioner

Og lækre retter i alverdens farver

Til jul er der rødkål, grønlangkål, krydderurter, appelsiner, æbler, peberfrugt og bær til ost og i salater. Vi får fisk, rødvin, gløgg og i godterne er der ofte chokolade. Alt sammen en god blanding i alverdens farver,  SÅ SPIS MED GOD SAMVITTIGHED I JULEN, for en masse af disse lækre produkter tæller positivt på sundhedsbalancen.

Men vi har en udfordring:

Ofte handler det om at vi, dels spiser meget mere i julen end vi plejer. Og dels blander vi meget forskelligt i samme måltid og indtager uvante produkter.

Alt dette er fordøjelsessystemet ikke vant til at håndtere og kan gøre, at maven bliver oppustet, tarmen stopper til, man bliver utilpas, humøret svinger og man bliver rigtig træt.

Og det kan faktisk handle om for lidt mavesyre.

For LIDT mavesyre

Din mavesyre skal være i balance. Langt de fleste tror, at sure opstød, halsbrand eller bøvsen er tegn på for meget mavesyre.

Det kan det også være. Men ofte er det et symptom på FOR LIDT MAVESYRE. Symptomerne ligner hinanden og forvirrer.

Grunden til, at det virker som om der er for meget mavesyre, selv om der i virkeligheden er for lidt, er at mavesækken ikke tømmes godt nok.

Når mavesækken ikke tømmes ordentlig er konsekvensen, at delvis fordøjede proteiner og kulhydrater bliver presset op i spiserøret og giver symptomer, der tolkes som for meget mavesyre.

Andre symptomer på for lidt mavesyre

  • Træthed lige efter et måltid
  • Maden ligger tungt i maven
  • Oppustethed
  • Maden smages længe efter et måltid
  • Tidlig mæthedsfølelse
  • Ildelugtende prutter
  • Diarré eller forstoppelse
  • Kvalme af kosttilskud – fiskeoliesmag
  • Ufordøjet mad i afføringen

 

Gode råd i juledagene

  • Spis langsomt og stop så snart du mærker mætheden.
  • Drik godt med vand mellem måltiderne.
  • Spis mindre brød og kartofler i måltidet.
  • Prioriter fiskeretter højt.
  • Spis godt af nogle supersunde kålsalater.
  • Begræns mængden af ren marcipan, mørk chokolade og diverse nødder, selv om det er sunde produkter.
  • Vær opmærksom på at såkaldte sunde godter med dadler og figner kan give rigtig meget luft i maven.

Den lækre julemad skal gerne kunne nydes - uden ubehagelige eftervirkninger. Når du har nok syre i maven, sendes maden nemmere videre i systemet. Og lige så vigtigt, at den indtages i hyggeligt samvær med andre.

Se mere om fordøjelsen

I tråd med disse råd vil jeg opfordre dig til at læse lidt videre, for 

tænker du også, at du til januar skal rense ud, på smalkost eller helt undgå søde sager?

Så er du ligesom de fleste, der for 117. gang tænker at denne gang skal du virkelig holde fast i din beslutning om at spise bedre og sundere.

Hvor er det skønt, at du har taget din beslutning. Men hvorfor først sætte den i gang efter jul?

Min påstand er, at hvis du virkelig gerne vil ændre i dine kostvaner, så kan du starte allerede i dag, eller i hvert fald lige så snart du har gennemtænkt dine måltider og alt det praktiske er klar.

 

Husk BALANCEN

I julemåneden bliver vi alle fristet af søde kager, godter og juledrikke. Og selvfølgelig skal du nyde, når du bliver budt af de lækre sager.

Men husk BALANCEN. Dvs. at på de øvrige hverdage er det godt for kroppen at du nøjes med mindre portioner, spiser masser af grønsager, undgår for meget brød og søde frugter samt drikker masser af vand.

Det er fint at du planlægger en kostændring om en måneds tid. Men det bliver meget nemmere for dig, hvis du allerede nu i dine tanker og i dit fordøjelsessystem tuner ind på din ændring.

OG kroppen vil elske dig for det - beslutningen er jo taget

Under emnet VANER kan du få mine betragtninger om det at starte en kostforandring eller en ny vane efter jul. Se mere

Dit ønske om kostændring kan skyldes alt fra vægtregulering til sygdomsforebyggelse. Og skulle du være i tvivl og mangler afklaring, så er du velkommen til en uforpligtende telefonsamtale om hvad der kunne være godt for dig.


Motion

Motion

  Bevægelse ---- kondition --- stræk- og styrketræning

 

Kroppen har fundamentalt brug for bevægelse.

 

Bevægelse sætter gang i

  • Leddenes evne til at kunne bevæge sig let og smidigt fordi bevægelse giver næring til væsken i leddet.
  • Musklernes blodgennemstrømning og derved produceres varme, energi, muskelkraft til bevægelse og regulering i kroppens væskefordeling.
  • Blodgennemstrømningen, så affaldsstoffer udskilles.
  • Blodgennemstrømningen, så blodet har optimal mulighed for at sende næringsstoffer rundt i kroppen.
  • Øget peristaltik (bevægelse) i tarmene så fordøjelsen bedres.
  • Velvære generelt i kroppen.

 

Kroppen kan have brug for endnu mere bevægelse, hvor musklerne udfordres og vi opnår

  • Endnu mere og bedre effekt af ALLE ovenstående punkter
  • At der bliver flere kraftværker – mitokondrier i musklerne. Det øger forbrændingen.
  • Øget muskelmasse, som vil ”beskytte” mod smerter omkring led, der er slidte, begyndende diskusprolaps mv.
  • Øget kraft i hjertemuskulaturen giver bedre betingelser for kredsløbet. Hjertemusklen styrkes via kondition.

 

Kroppen har også brug for rolig bevægelse, hvor langsomme stræk aktiverer både muskler og bindevæv, som findes omkring muskler, organer, knogler, blodårer, lungevævet, ja faktisk alle steder….

Langsomme og rolige bevægelser i form af styrke og stræk, er en utrolig effektiv måde at styrketræne på og giver tillige en øget mental opmærksomhed på kroppen og dens signaler. Stressniveauet sænkes og forbrændingen er god.

Motion har en rigtig god udrensende effekt.

 

Insulin – energihormonet og det fedtlagrende hormon

Hormonet insulin kender de fleste og specielt ifm. med sukkersyge (diabetes)

Hvordan virker insulin? Når du har spist (kulhydrater), vil denne sukker suse over i blodet. Det stimulerer til at bugspytkirtlen sender insulin ud i blodbanen, derefter åbner insulinet en masse døre på cellevæggene i organerne så sukkeret kan flyde derind og blive brugt til energi. Insulin er faktisk en nøgle, der skal passe perfekt i nøglehullerne.

Det er en fantastisk regulering og fungerer fint hos de fleste.

Men med insulin, som med så meget andet, så kan det komme i ubalance og i denne lille artikel, vil jeg berøre 2 problemområde:

  • Insulinresistens, hvor insulinet fungerer dårligt og der bliver færre ”nøglehuller”
  • For meget insulin påvirker organerne negativt og giver derved risiko for følgesygdomme.

Først om insulinresistens:

Kender du det at små-spise dagen lang? Eller ikke at være rigtig sulten eller rigtig mæt?

Og kan du nikke JA til spørgsmålene herunder, er det en god idé at kigge på dine måltiders sammensætning. For på sigt kan du være i risiko for at få insulinproblemer = insulinresistens, at blive overvægtig eller have svært ved at tabe dig.

  • ”Snacker” du i løbet af dagen - en vane?
  • Får du for meget kage/slik på jobbet?
  • Snupper du en snack, hvis du er træt?
  • Har du pludselig brug for noget med salt eller sukker?

Årsager til at indtage søde og salte snacks kan også være et behov for belønning eller som en trøst, hvis du er trist.

Hvorfor kan det skabe problemer?

Hvis du ofte spiser (mange) hurtigløbende sukkerprodukter (fint-malet mel, hvide ris, melis, sodavand osv.) bliver produktionen af insulin også, for en tid, sat op. Men det kan få den konsekvens at

  1. Du indtager for mange kulhydrater for du er jo ofte sulten og du stiger i vægt.
  2. Insulinproduktionen falder/bliver træt. Men det der er, sender sukker over i leveren, hvor det bliver til fedt.
  3. "Dørene" på cellen, hvor insulinnøglen skulle låse op, bliver dårligere fungerende og der blive færre låse.
  4. Nu har vi en tilstand, hvor sukkeret ikke kan bringes ind i cellerne - insulinet er "resistent" over for sukkeret.
  5. Bliver denne tilstand ved, vil du få diagnosen diabetes 2

Insulinresistens er et voksende sundhedsproblem i den vestlige verden - og mange har det uden at vide det.

Insulinresistens påvirker andre af vore hormoner negativ. Specielt mætheds- og sulthormonerne. Se mere

Udover at få diabetes kan du også være i risiko for at få Syndrom X. Et metabolisk syndrom.

En tilstand med både højt blodtryk, åreforkalkning, fedme, diabetes og hos nogle også stofskifteproblemer.

Dette er virkelig en ond cirkel man er havnet i, for tilstandene påvirker hinanden.

  • En forstyrrelse (insulinresistens) i forbrændingen af sukker og fedt som giver belægninger i blodårerne. og højt Blodtryk.
  • Forhøjet fedtstoffer og kolesterol i blodet - også hos folk der er ” tynd-fede” giver åreforkalkning.
  • Overvægt - specielt med fedt på maven.
  • Kvinder ”mister” taljen og mænd får bryster
  • Nyrerne har svært ved at regulere salt og væske i kroppen og derved blodtrykket.

Insulinresistens er ofte skurken i syndromet, men er også det område, som vi kan styre med en blodsukker-regulerende kost samt motion. Og vi kan heldigvis måle værdier i blodet - dels for at fastslå om der er insulinresistens og dels følge, hvordan en kostændring samt motion påvirker situationen.

Den onde cirkel SKAL brydes før tilstanden giver andre og flere hormonforstyrrelser og i øvrigt bliver livstruende. Se mere om blodsukkerstabiliserende kost.

Det andet område er problemet med for meget insulin

Man har i mange år vurderet at hvis blodsukkeret kan holdes nede på sit rigtige niveau, er der vel tilpas med insulin. Mængden af insulin styres som nævnt af efterspørgslen fra den kulhydratmængde du putter i munden.

Det betyder, at hvis du:

  • Spiser mange af de hurtige kulhydrater (”hårde hvidevarer”), så skal der meget insulin til at normalisere blodsukkeret. Se mere om kulhydrater
  • Spiser du få kulhydrater og (derfor) mere protein- og fedtrige måltider, skal der ikke ret meget insulin til at normalisere blodsukkeret.

Men der opstår et problem, når der er for meget insulin i blodet, efter det har åbnet indtil cellevæggen, hvor sukkeret kan komme ind og bruges til energi.

Det er nemlig sådan at insulin er kroppens mest betydningsfulde hormon – alle celler og organer påvirkes af insulin.

For meget insulin kan derfor medvirke til:

  • Risiko for sår på skinneben og fødder
  • Risiko for dårligt blodomløb og vand i benene.
  • Risiko for hæmmet nedbrydning af fedt, overvægt, fedme.
  • Risiko for træthed, hovedpine, depression, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, nedsat libido, øget blodtryk, hjertebanken. Dette pga. Af påvirkning af signalstoffer i hjernen.
  • Risiko for menstruationsforstyrrelser, nedsat sædkvalitet og derved nedsat fertilitet.
  • Risiko for inflammatoriske – og autoimmune sygdomme.
  • Risiko for hjerte -karsygdomme
  • Risiko for forstørret prostata, tarmpolypper, cyster, visse kræftformer.
  • Risiko for sukkersyge, metabolisk syndrom og PCOS
  • Risiko for føleforstyrrelser og regulering af blodkar
  • Risiko for øget blodtryk og nedsat nyrefunktion, nyresvigt.
  • Risiko for nedsat syn, retinopati (skader på blodkar i øjnene), aldersbetinget makuladegeneration (skade på nethinden)

Hvordan kan vi afhjælpe disse tilstande: En blodsukkerstabiliserende kost.

 

 

 


Viser en bred variation af forskellige grøntsager

Mængde og variation i dine fødevarer og måltider

Spørgsmålene er ofte

Hvor meget og hvor lidt er det fornuftigt for mig at spise af de forskellige produkter? Og hvornår spiser jeg varieret nok? Og hvorfor er det overhovedet nødvendigt at variere min kost?

For at finde ind til dit behov af mængde og variation, kan du spørge dig selv:

Har jeg det godt?

  • Er jeg fuld af energi fra jeg står op til jeg går i seng?
  • Er min søvn god og ”livgivende”?
  • Er der ingen stivhed eller smerter i kroppen?
  • Er fordøjelsen fuldstændig i orden – fra mund til bund?
  • Er humøret i top?
  • Er min vægt ideel for mig?
  • Er jeg fri af medicin og sygdom?

Hvis du kan svare JA til alle disse udsagn, er der umiddelbart ingen grund til at justere i din kost.

Men med tanken om, at vi alle ældes og med risiko for forandringer i krop og sjæl, er der god grund til at forebygge kostmæssigt, eller i det mindste opsøge viden om HVOR og med HVAD det kunne være hensigtsmæssigt at optimere.

Hvis du derimod IKKE kan svare JA til alle (de fleste) af spørgsmålene  ovenfor og/eller døjer med ubehag eller en sygdom, er kosten oplagt at kigge nærmere på og få justeret.

Mængden af fødevarer

Mit fokus er altid at tilpasse maden den enkelte person. Men hvis du ingen ubehag har, kan nedenstående generelle retningslinjer til anbefalet mængder pr. dag bruges til at vedligeholde din vitalitet.

  • En voksen kan med fordel indtage 2-3 spsk. fedt/olie hver dag. 1/3 af hver af følgende: mættede -, enkelt umættede -og flerumættede fedtstoffer.
  • En voksen skal, som basisbehov, indtage ca. 1 gram protein pr. kg han/hun vejer.
  • Grønsager er kulhydrater og her er det passende med mindst 500 gram grønsager og meget gerne mere.
  • Frugt er kulhydrater og 200-300 gram frugt er passende pr. dag.
  • Vitaminer, mineraler, sporstoffer, antioxidanter og fibre kan man godt sætte mængde på, men det er ikke nemt at måle i sin mad – derfor kan vi bedst sikre at vi får dem alle, ved at tænke "variation".

Variationen af fødevarer

Hvornår er mine måltider varieret nok? Og hvornår er hele dagens valg af produkter varieret nok?

Du kan tænke :

  • Er der flere flotte farver repræsenteret på min morgenmadstallerken?
  • Skifter jeg mellem forskellige produkter i min morgenmad ugen igennem?
  • Består frokosten af de samme produkter/retter fra kantinen hver dag? Er der de samme pålægsvarianter på mit rugbrød i madpakken hver dag? Hvor mange forskellige grønsager får jeg? Eller er jeg god til at variere i min frokost, så jeg får en bred vifte af mange forskellige produkter, rå og tilberedte, af forskellig konsistens og flere farver?
  • Hvor mange (eller få) forskellige retter til aftensmad, får jeg fremtryllet ugen igennem. Kan jeg variere med endnu flere produkter, farver og konsistenser?
  • Er mine eventuelle mellemmåltider også lidt forskellige ugen igennem?l

Tag et kig på hele dagens tilbud af fødevarer du byder din krop

Efter min overbevisning skal der

  • Kun indgå korn/brød 2-3 gange om dagen.
  • Indgå fedtstoffer i alle måltider. Og alle 3 varianter af fedtstoffer skal anvendes. Se mere om fedtstoffer
  • Være grønsager i/til de fleste måltider og MEGET GERNE fra morgenstunden.
  • Spises frugt hver dag, (men mængden må ikke være en del af grønsagsmængden).
  • Proteiner i alle måltider. Det kommer ofte af sig selv, men tænkt over at proteiner ikke kun er i kød – der er en masse proteiner i fisk, bælgfrugter, korn og grønsager. Det giver en god variation. Se mere om proteiner
  • Fibre er forskellige; om de findes i grønt, frugt, bælgfrugter, korn. Vi har godt af dem alle. Se mere om kostfibre

Hvorfor skal vi spise varieret?

Spiser du det samme hver morgen og kun varierer en smule til frokost og i aftensmaden, kan fordøjelsen blive sløv og tarmene vil reagere trægt. Begge dele kan på sigt få konsekvenser i form af overvægt og ubehag.

At tilbyde dit fordøjelsessystem en god vekslen i maden gør at mavesaft, de mange enzymer, hormoner og ikke mindst immunforsvaret konstant bliver aktiveret. Det samme gør forbrændingen og energidannelsen.

Vitaminer og mineraler hjælper hinanden med at blive udnyttet; derfor er det nødvendigt at spise varieret. Vi skal også sørge for at tarmens mikrobiota (mælkesyrebakterier) bliver fodret med en bred vifte af kulhydrater/fibre fra dine grønsager, frugt, korn mv. – de har nemlig en meget stor indflydelse på at din mad optages optimalt.

Sidst, men ikke mindst, er det super sundt at springe ud i at nyde nye smage, andre sammensætninger og konsistenser, retter uden kød, mad fra andre kulturer og så huske at spise i ro og mag, lave enkle retter med rene råvarer og måske indtage lidt mindre portioner!

Du kan sikre en sund kost ved at tænke FARVER ind i måltiderne, tænke ALLE MULIGE grønsager, frugter, bær, forskellige bælgfrugter, nødder og animalske produkter ind i dine indkøb og tilberedning af måltider.