Forfatter: webmaster

Kostfibre er vigtig for daglig udrensning

Kostfibre findes i plantecellevægge og er kulhydrater, som ikke nedbrydes eller optages i blodet fra tyndtarmen. De passerer videre til tyktarmen og er hermed vigtige for daglig udrensning og fordi de bl.a. tager overskydende kolesterol med ud.

Overordnet findes der 2 typer:

• Opløselige fibre, som giver mæthed, fordi de opløser sig i vand (gelé). Derved fylder de godt og maden er længere tid om at komme igennem systemet. De findes bl.a. i frisk/tørret frugt, gulerødder, havre, byg og rug samt bønner og ærter.
• Uopløselige fibre findes i hvedeklid, grahamsmel, upolerede ris, bønner og ærter. De kan kun suge vand til sig, fylder derved mere og øger madens hastighed gennem tarmen fordi tarmen stimuleres til bevægelse. En bonus herved er, at de forhindrer at alle madens kalorier optages.

I tidligere nyhedsindlæg om mælkesyrebakterier, fremhævede jeg vigtigheden i at have balance i tarmens mange forskellige bakterier. Er der uorden her, kan det skyldes for få fibre, fordi bakterierne lever af fibre. En ond cirkel er i gang og kan medføre rigtig mange forskellige symptomer. Og så lugter prutten meget grimt og endnu værre: dårlig ånde kan komme herfra….

Næste nyhedsindlæg i maj kommer til at handle om, hvordan fibre i øvrigt kan give oppustet mave, mavesmerter og andre fordøjelsesproblemer.

Fibre er vigtig for daglig udrensning

Kender du det når maven bliver oppustet i løbet af dagen og måske har du også mavesmerter? Det forsvinder ikke, selv om du slår en prut og måske kan du slet ikke komme af med noget luft. Årsager hertil kan være flere.

I fortsættelse af forrige nyhed kostfibre del 1 skal du vide, at nogle af de forskellige fibre som maden indeholder, kan provokere mave og tarme og dermed give ubehag. Problemet opstår oftest, hvis du har en kostreaktion eller en grad af irriteret tarm (sidstnævnte skal altid undersøges af din læge).

Fibre er kulhydrater, som inddeles i undergrupper f.eks.:

1. Frugtsukker
2. Mælkesukker
3. Frugtaner
4. Polyoler

De to første er mange bekendte med. Men Fruktaner, som findes i f.eks. korn og bælgfrugter, løg, porre og pistacienødder kan være provokerende for en irritabel tarm. Og det samme gælder for Polyoler som findes i f.eks. avokado, abrikos, blomkål, blommer, vandmelon, svesker og sukkerfri tyggegummi/pastiller.

Vi skal ha’ fibre i kosten. Men det er en stor lettelse at finde ud af, hvilke fibre du skal undgå eller kun indtage ganske få af.

Husk derfor at skrive ned hvilke produkter der giver ubehag. Det betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig kan tåle disse produkter. Med en målrettet kostvejledning kan du forsøge at rette op på den irriterede tarm – og med tiden kan du formentlig tåle flere af produkterne igen.

RING 20 44 66 62 … hvis du vil undgå mavesmerter og oppustet mave !

Et vægttabsforløb hos mig igangsættes som en livsstilsforandring

Der er meget få slankekure som holder evigt. Og hvis vægten går op og ned (jo-jo vægt), handler det bl.a. om at når fedtcellerne blot én gang har været udvidet, så vil de efter et vægttab temmelig hurtigt vokse igen, hvis/når man går tilbage til sin gamle kost. Det kan sammenlignes med en ballon, som efter at ha’ været pustet op én gang, er slatten, og nemt kan pustes op efterfølgende.

I stedet for kalorietælling, har jeg fokus på en antiinflammatorisk kost, for så løsnes fedtet bedre. Derudover skal vi ha’ meget fokus på en blodsukkerstabiliserende kost gennem hele døgnet. Mennesker forbrænder heller ikke helt ens og vi kan finde frem til om den enkelte forbrænder bedst på kulhydrater eller på fedt og proteiner. Det kan enten ses via et spørgeskema eller via en gentest (spytprøve). Resultatet heraf bestemmer så, hvordan kosten skal sammensættes.

En forudsætning for et succesfuldt vægttab indebærer også at man har en naturlig søvn, at der er balance mellem arbejde og fritid og at man psykisk har overskud. Alt det taler vi også om. Motion vil understøtte vægttabet, øge forbrændingen og bedre blodsukkerbalancen, så det er vigtigt at finde en form for bevægelse, som passer den enkelte.

Mæthed/sultfornemmelse & Syre/base.

Har du svært ved at mærke mæthed, handler det om en svækkelse af hormonet Leptin. Den tilstand ses som en reaktion på en grad af insulinresistens, hvor sukkeret fra maden ikke kan transporteres godt nok ind i de arbejdende celler. Leptin er meget påvirkelig af manglende søvn og øget stress.

Er du ofte sulten, er det hormonet Ghrelin, der er ude af balance. Det påvirkes også af søvnmangel.

De to hormoner regulerer tilsammen madindtaget. I øvrigt spiller alle hormoner og deres indbyrdes reguleringer en væsentlig rolle i forbindelse med vægttab. Det er meget fintfølende og indviklede mekanismer, men de kan stimuleres og justeres ved en kostforandring samt en bedre balance i søvn, stressniveau og følelser.

Der skal være ligevægt mellem syredannende fødevarer som korn, æg, ost, kød, fisk, sukker, alkohol, kaffe og basedannende fødevarer som kartofler, grønsager og frugt.

• F.eks. skal der 1000g grønt til at neutralisere 275g kød.
• Kroppen har sværere ved at udskille syre; derfor dannes fedtceller, hvori syren kan lægge sig.
• Disse depoter binder vand og øger kropsvægten, danner klumper i huden, giver inflammation, nedsætter immunforsvaret mv.
• Udrensning via mere basedannende kost er her kodeordet for vægttab.

For blot 2-3 generationer siden konserverede man grønsager via fermentering.

Vi kender fermentering fra surkål og sauerkraut. En kemisk proces går i gang når grønsagernes egne bakterier omsætter grønsagernes egne sukkerarter blot ved at vi masserer dem med salt. Herved opstår de sunde mælkesyrebakterier, som i øvrigt intet har med mælk at gøre.

Når man fermenterer, forbliver frugt og grønt levende og alt kan bruges: Alle former for fintsnittet kål, rodfrugter og frugt i mindre stykker.

Vores tarm elsker mælkesyrebakterier, som opholder sig på tyndtarmens slimhinde og sørger for at hinden er tæt. Det er netop gennem denne slimhinde at den gode næring ubesværet skal flyde over i blodet.

Hvis der ikke er balance mellem gode og dårlige bakterier her, kan der opstå utætheder, så skidt og ikke-nedbrudte proteiner suser med over i blodet og giver utallige gener som allergier, inflammation og dårligt immunforsvar. Fibre i vore kost er næring til mælkesyrebakterierne og bidrager derved til balance.

Så får man meget fint raffineret korn, sukker, dårlige fedtstoffer, antibiotika, medicin, alkohol, er ryger, er der stor risiko for beskadigelse af slimhinden og derved sygdom.

At fermentere er billigt, nemt og super sundt.

Det kan være en jungle at finde rundt i fedtstofferne: Hvilke skal vi have, hvor meget og hvordan?

Svarene er mange, men vi har faktisk brug for alle slags fedtstoffer, dog i forskellige mængder tilpasset den enkelte. Og så skal de behandles skånsomt.

Kroppens mange billioner celler skal alle bruge fedt i cellemembranerne for at kunne arbejde optimalt.

• Vi skal bruge fedt til forbrænding. Nervesystemet og hjernen fungerer dårligt uden.
• Hjertet, hormonerne, immunforsvaret, slimhinder og huden skal bruge fedt og der skal fedt til optagelse af de fleste vitaminer.
• Blodsukkerbalancen bedres ved indtagelse af fedt og vægtregulering gøres nemmere med et tilpas fedtindtag.
• Betændelsesreaktioner (inflammation) påvirkes meget af hvilke fedtstoffer vi indtager og hvordan olien er udvundet af de enkelte frø/kerner.

Forholdet mellem fedtstofferne skal være: 1/3 mættede, 1/3 monoumættede, 1/3 flerumættede. I sidstnævnte skal fordelingen mellem omega 3 og 6 være 1:2,5.

Heri ligger udfordringen. Anvend kun de mættede fedtstoffer som kokos og smør(øko) til stegning. Også oliven- og macadamiaolie kan bruges, men kun lige til under rygepunktet. Øvrige olier anvendes kolde.

Har du behov for information om fedt/olier eller har du en problematik jvf. ovenstående, da kontakt mig gerne for en uforbeholden samtale.

”Indtag” sommerens sidste solstråler og sug D-vitaminer til dig.

Vitaminet, som egentlig er et hormon, er utrolig vigtigt at have nok af. Der forskes meget i vitaminets funk-
tioner og man finder at det har betydning rigtig mange steder i kroppen.

Man er helt sikker på at D-vitamin sørger for at der kan optages kalk og fosfor til knogler, tænder og muskler.

Men nyere forskning er på vej med viden om at også immunforsvaret, hjerte og kredsløb, psykologiske forhold, nogle cancerformer og diabetes 1 påvirkes af D-vitamin. F.eks. har man målt lav D-vitaminstatus hos personer med ny-opdaget diabetes, specielt i vinterhalvåret og i nordlige egne.

Den allerbedste måde at få D-vitamin på, er ved at opholde sig i solen. Ca. 20 min med bar hud hver dag i solskin er nok. Den lyse hud optager mest D-vitamin og fordi det er et fedtopløseligt vitamin, kan vi deponere det.

I øvrigt er der D-vitamin i alle fede fisk – især torskelever og så er der noget i æggeblomme. Derfor:
Spis fede fisk 2-3 x om ugen og nyd sensommersolen!